Det der med mig og triathlon

Ja så skriver jeg igen. Og det er der sgu ikke noget at prale af – i hvert fald ikke hvis man kigger på det, for mit vedkomende, rent sportslige. Til gengæld tror jeg at det er godt nyt for dig som sikkert er landet her på bloggen fordi du elsker triathlon. For hvis du elsker triathlon, så skal du altså lige læse indlægget her færdigt – for så har jeg med garanti noget at fortælle dig som du vil elske.

Sidst jeg skrev, der skrev jeg jo at jeg var kommet i gang med at træne igen. Og det var jeg også. Og det var jeg også forrige gang at jeg skrev. Og det var jeg også der.

Den her gang skriver jeg igen (sjovt nok når nu du kan læse det). Men den her gang handler det ikke om at jeg er kommet igang med at træne igen. Den her gang handler det nemlig om noget helt andet. Selvom det stadig er triathlon.

Jeg har nemlig gang i det fedeste projekt ever!

Min træning er gang på gang mislykkedes for mig. Jeg kan kun tilskrive mig selv det, så ingen dårlige undskyldninger der. Jeg kunne bare lade være med at starte for hårdt ud i løbeskoene, huske at styrketræne mine underben og lade være med at hoppe i poolen hver dag i to uger og så regne med at det kommer til at batte på langt sigt.

For guess what. Det batter nu og her. Men for helvede hvor batter det ikke efter lidt tid når musklerne er færdige og man mentalt er træt efter at gå fra 0 træningstimer om ugen til 10!

Men fuck nu det. Fuck nu at det med træning ikke spiller for mig.

For jeg har nu gang i et nyt projekt. Det er stadig triathlon. Men det er et nyt projekt.

Du har sikkert måske allerede hørt om det. Ordet har nemlig allerede været spredt bredt af mange.

Og nu kommer det…

Jeg har stiftet Pastaparty.dk!

Men hvad har Pastaparty.dk nu lige med triathlon at gøre?

Jo, ser du… Pastaparty.dk er for triathlon som Feltet.dk er cykling – Pastaparty.dk er nemlig triathlon og intet andet.

Du har sikkert hørt om de der berømte pastaparties aftenen før alle de store stævner ikk? Du har måske selv deltaget i et eller flere?

Så ved du også godt at til sådan et pastaparty, der går snakken stort set kun om triathlon. Og fandeme om snakken ikke også kun gør det på Pastaparty.dk.

Hvad jeg har stiftet Pastaparty.dk for, er at levere dugfriske nyheder med fokus på dansk triathlon til danske triathlon interesserede!

 

Og her er hvad Pastaparty.dk skal være for triathlon

Projekt Pastaparty.dk skal nemlig ikke bare være en enlige svale eller en døgnflue som lige er kommet for at få lidt opmærksomhed. Pastaparty.dk skal være hele Danmarks go-to sted når der skal nørdes triathlon. For lige nu er der ganske vidst “kun” nyheder.

Men vi elsker jo alle nyheder. Vi elsker at læse interviews med danske triatleter. Vi elsker at læse nyheder om de hjemlige danske triathlon stævner. Og vi elsker at læse nyheder om store danske bedrifter i de store udenlandske triathlon stævner.

Men det er ikke kun nyhederne. For du har vel besøgt Slowtwitch en gang eller to ikke? Den er kæmpestor og det er ikke alt det der reklamepladder som alle de amerikanske og britiske triathlon magasiner. Slowtwitch.com er en vaskeægte triathlonportal med nyheder (primært amerikanske), der er nyheder om udstyr uden at det er sponsoreret (nyhederne er med hjertet), der er substans i artiklerne og man kan mærke og læse at det ikke bare er skabt for at tjene en formue som eksempelvis triathlete.competitor.com. Og så har Slowtwitch et stort og velfungerende forum!

Hvorfor fanden har vi ikke det i Danmark?

Tja, det har vi snart. For lige nu er Pastaparty.dk kun triathlon nyheder. Men inden længe tilbyder Pastaparty.dk altså også en triathlon kalender fyldt med danske stævner, en kalender med danske swimrun stævner og en kalender med alle de største europæiske triathlon stævner.

Det er på vej. Så bare vent. Der går ikke længe før at dén kalender er fuldt funktionel og oppe at køre.

Og så er der det her med billeder fra de danske stævner. Ja, der findes mange uafhængige fritidsfotografer og de gør et pisse godt stykke arbejde. Og de tager med 150% garanti også meget bedre billeder end jeg og min kæreste gør. Men du ved aldrig hvor du skal finde de billeder henne.

Men når næste sæson starter op, så ved du hvor du kan finde billeder fra langt de fleste triathlon stævner. Det kan du nemlig på Pastaparty.dk. Og det bliver på en nem måde hvor du ikke skal sidde og bladre alle billeder igennem for at finde ét enkelt billede af dig selv, din klubkammerat eller din kæreste. Et par klik og så ved du faktisk allerede om der er blevet fanget billeder af dig på ruten – eller om der ikke er.

Og der er meget mere hvor det kommer fra. Og det er på vej!

Det lyder sgu meget godt med sådan en triathlon portal, gør det ikke?

Jeg synes det. Og det gør alle de atleter jeg allerede har interviewet også givet udtryk for. De er vilde med ideen. Og de er glade for at der endelig er en som tager skeen i den anden hånd og gør noget ved den latterligt lave mediebevågenhed der er i dansk triathlon. Og skulle du være i tvivl om hvem disse atleter er, så kan du jo bare kigge forbi Pastaparty.dk og kigge under interviews. Så kan du se hvem der er så positive overfor ideen.

Jeg synes helt bestemt at du skal hoppe over på Pastaparty.dk og følge med i de daglige opdateringer af nyheder, give et like på både Facebook, Twitter og Instagram. Og så ellers bare ride med på bølgen. For det her bliver fandeme godt.

Ha’ en god dag! – Morten

 

På vej tilbage…

Velkommen tilbage til mig selv, er vidst hvad jeg bør starte med at sige..

Det har sgu været længe siden jeg sidst har skrevet her på min blog, men hva’ fa’n, der har heller ikke været det store at skrive om. Jeg burde måske have skrevet et lille indlæg om at jeg havde droppet tri-sporten ‘for good‘, men det synes jeg ikke rigtigt at jeg fik nosset mig sammen til at gøre – selvom jeg rent faktisk har været tæt på et par gange 😉

Men måske der var en dybere mening med at jeg aldrig fik mig taget sammen til at lave dét indlæg. For ganske vidst stoppede jeg, men ganske vidst er jeg sgu også kommet i gang igen. Og til de af jer som rent faktisk løbende har været forbi min blog for at tjekke op på om der er kommet nyt, får i her en forklaring på tavsheden fra min front;

Jeg blev sgu så træt af mine tilbagevendende skader

Træningen sidste vinter gik skide godt, og selvom jeg måtte indse at min 2015 sæson ikke ville blive til noget, var jeg alligevel ved godt mod på tanken om at 2016 nok skulle blive vanvittig.

Men ikke nok med at min akillesseneskade kom tilbage, så begyndte både mine lår og mine svangsener at opføre sig fuldstændigt åndssvagt. Og så kunne det hele ligesom være ligemeget.

Så i gang med at drikke, spise junk, sove længe, gå sent i seng og ryge gjorde jeg altså ret hurtigt. Og for satan hvor satte det hurtigt spor på kroppen 😉 Så efter få måneder, var jeg altså vokset betydeligt.

I løbet af sommeren prøvede jeg at komme i form igen og havde som mål at køre Xterra i år. Men da jeg i starten af august startede på et nyt job som salgskonsulent, gik det med træningen ligesom op i hat og briller. Omvæltningen i min hverdag som følge af nogle lange og hårde arbejdsdage, gjorde at jeg slet ikke havde energi til at træne. Så det blev hurtigt lagt på hylden igen.

 

Men så blev jeg træt af at være træt

Mine lange arbejdsdage betød at jeg var gået hen og blevet et omvandrende lig. I december måned var det så galt at jeg, på trods af at være pisse hamrende udmattet gennem alle døgnets 24 timer, ikke kunne sove om natten. Og i begyndelsen af januar havde jeg også søvnproblemer på trods af en kort men forfriskende juleferie, så ét eller andet måtte gøres;

Jeg måtte simpelthen i gang med at træne igen.

Så frem med noget løbetøj som for et år siden har været adskillige numre for stort til mig, frem med de gamle løbesko, de gamle svømmebukser (som virkeligt har været svære at få på) og svømmebrillerne. Og så var det ellers med at begynde at træne igen.

Jeg havde vidst glemt hvordan jeg er..

.. For da jeg fik ideen med at træne igen, var det ligesom kun for at afstresse og have nemmere ved at sove om natten. Men det tog ikke mere end et par dage førend mine tanker igen var på at skulle konkurrere på højt plan.

Så jeg måtte i gang med at lægge min fremtidige træning mere i system og samtidigt sætte mig nogle mål at gå efter. Så hvorfor ikke bare fortsætte hvor jeg slap?

Så til 2017 vil en deltage i DM Kort Tri-Serien være hvad der står på mine sportslige prioritetsliste, og jeg behøver vidst ikke sige hvad jeg sigter efter vel? 😉

Men før jeg er klar til at gå efter Tri-Serie kronen i 2017, kræver det ligesom også et par få ting;

  1. At jeg kommer ned på 68-70 kilo
  2. At jeg stopper med at ryge
  3. At komme tilage i form

Men alle tre punkter arbejder jeg så også intenst på! :-)

Vægten er på vej ned

Jeg har ingen anelse om hvad jeg vejede tilbage i midten af januar da jeg gik i gang med at træne igen, men ud fra hvordan mine bukser føltes inden og indtil nu hvor jeg pt. vejer 98 kilo, har jeg nok vejet omkring de 105 kilo inden jeg genoptog min træning.

Så 7 kilo er cirka røget af nu, så der er kun 30 kilo tilbage at tabe i løbet af de næste 14 måneder 😉

Smøgerne er også kvittet

At ryge er åbenbart en tilbagevendende dårlig vane, for jeg har sgu godt nok røget on/off mange gange nu. Men i lørdags (i dag for præcis en uge siden), røg jeg min sidste cigaret og har ikke rørt en smøg siden.

Da jeg lige nu står som stand-in for virksomhedens distrikschef da han pt. er på barsel, gør ikke mit rygestop nemt. Det gør det heller ikke nemt at min kæreste ryger. Og slet heller ikke nemt at størstedelen af mine kollegaer også ryger.

Men udover en lidt øget appetit, så oplever jeg faktisk ikke de store problemer. Jeg er en smule hyperaktiv, men det er vidst mest min omgangskreds som har det svært ved det. Jeg synes nu det er meget sjovt 😉

 

Og formen er også ved at komme tilbage

Det sidste væsentlige punkt er jo så at jeg også skal i form igen, men den er så også stille og roligt på vej. Pt. bliver det til tre gange løb om ugen og tre gange svømning om ugen. Dog ingen cykling da jeg lige nu ikke er i besiddelse af sådan en trædecykel, men det gør nu ikke så meget, for jeg skal ikke træne meget på en cykel for at være en raket på sådan én.

Løbet kan jeg godt mærke bare skal have sin tid, for det går sgu godt nok langsomt her i starten. Men jeg kan mærke at det går den rigtige vej på den front og hvad angår løb, så ved jeg at jeg skal være tålmodig for at undgå mine gamle skader. Og så skal jeg huske at styrketræne mine lægmuskler, hvilket jeg også allerede er begyndt på.

Svømmeformen er til gengæld virkeligt hurtig til at komme tilbage. Udholdenheden mangler, men den kommer jo med mere og mere træning. Men allerede nu svømmer jeg ubesværet et main-set på totalt 15-1600m med et pace på 1.39-1.41/100m. Og det er altså på kun 6000 meters svømmetræning om ugen uden fart- og tærskeltræning. Så når først min svømmetræning bliver længere og jeg begynder at tilføje nogle røvsparkende main-sets, så skal jeg nok hurtigt ryge tilbage i min gamle svømmeform.

Cykling bliver det jo så ikke til da jeg endnu ikke har fået anskaffet mig en cykel, men mon ikke jeg inden længe har sådan et monster eller to stående herhjemme? :-)

 

Det var egentligt dét…

Håber du snart kigger forbi min blog igen, jeg skal i hvert fald nok sørge for at få den opdateret løbende i takt med at min træning og mit vægttab skrider frem :-)

Mit nye fokus…

Efter mål til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Som jeg skrev i mit seneste blogindlæg, har jeg været nødsaget til at droppe 2015-sæsonen for at kunne lade min krop få den hvile, den styrketræning og den teknik som skal til for at jeg fra sæson 2016 kan træne og konkurrere uden at blive skadet.

I samme blogindlæg nævnte jeg også at jeg har valgt at ændre mit triathlon-fokus ret så kraftig og den opmærksomme læser kunne måske også allerede regne ud hvad ændringen gik ud på.

Det er nemlig sådan at jeg fra 2016 og fremover vil satse på de kortere distancer i form af 4-18-4-, sprint- og OL-distancerne. Og det er der egentligt en ganske enkel grund til;

De kortere distancer passer simpelthen mine atletiske evner bedre.

Min triathlon-drøm startede som du måske allerede ved i sommeren 2012 med at jeg ville gå efter at vinde min age group til Ironman Hawaii i 2020. Men efter nu at have kørt en lille portion stævner og har svømmet, cyklet og løbet siden 2012, er jeg nået til den erkendelse at jeg faktisk synes meget bedre om de kortere og mere eksplosive distancer.

Derfor har jeg valgt at skifte fokus

Først og fremmest kan jeg meget bedre lide at træne kort og hårdt i stedet for langt og langsomt. Okay, når man træner til de lange distancer træner man ikke kun langt og langsomt, men som udgangspunkt foregår meget af træningen med en væsentligt lavere intensitet end hvad den gør for kortdistance-atleter. Det er i hvert fald den ene grund.

Den næste grund er at jeg generelt set er født (eller også er den tillært) med en evne til at presse min krop maksimalt og køre på grænsen i 1-2 timer af gangen og derefter vælte om af udmattelse. Det er muligt at man presser sin krop maksimalt på de længere distancer, men det er bare ikke på samme måde. På både sprint-distancerne og de olympiske distancer er det mere eller mindre fuld gas fra starten og så ellers bare ignorere hvor ondt det gør i samtlige 1-2 timer man er i gang. Det synes jeg er utroligt fascinerende.

Når jeg sådan tænker over det, så har jeg måske altid været bedst til de discipliner hvor det bare er fuld smæk i relativt kort tid af gangen – det vil sige 45 minutter og op til et par timer;

Som cykelrytter var jeg allerbedst på enkeltstarter og vandt også det jysk/fynske mesterskab i 2008 i netop enkeltstart. Og siden jeg startede med triathlon, har jeg helt klart været med til at dominere toppen af resultatlisterne på de korte distancer; mit første stævne i Aabenraa var på sprintdistancen og jeg bliver 3’er, mit andet stævne er 4-18-4 i Odense hvor jeg vinder (og går under 50 minutter på en rute med en teknisk cykelrute og et meget varmt løb), mit tredje stævne er i Haderslev på den kvarte ironman distance hvor jeg bliver 4’er (og går under 2 timer og 5 minutter), mit fjerde stævne er i Rødekro på OL-distancen hvor jeg bliver 2’er (og går under 2 timer på min første OL-distance) og mit femte stævne er igen i Aabenraa – dog på OL-distancen – hvor jeg bliver 4’er.

Derudover bliver jeg 10’er (11’er hvis man medregner kvinderne og dermed Camilla Pedersen) på den halve ironman i Silkeborg.

Jeg synes derfor ikke at der skal meget til for at konkludere hvilke distancer som ligger mig allermest naturligt. Der er altså langt fra at have den dårligste placering som nummer fire på de korte distancer i form af 4-18-4, sprint og OL-distancerne og så til at bliver 10’er (eller 11’er) på en halv ironman.

Udover at de korte distancer øjensynligt ligger allermest naturligt for mig, synes jeg også der er noget hamrende fascinerende ved at køre på højoktan gennem 1-2 timer og så ellers bare vælte om af syrebad med blodsmag i munden når målstregen er krydset.

Denne video er et glimrende eksempel på hvad jeg synes er sindssygt fedt ved den olympiske distance:

Det er så derfor at jeg har valgt at droppe drømmen om Hawaii og i stedet satse på de korte distancer 😀

Men hvad er drømmen så nu?

Først og fremmest er det allervigtigste at jeg kommer alle mine skader til livs og at jeg får optimeret min løbestil og mit svømning. Det er som bekendt det som jeg vil bruge hele 2015 på at lege med.

Men derudover har jeg ikke en decideret kæmpe-drøm som jeg havde med Hawaii. Med mit ændrede fokus har jeg nemlig også valgt at fokusere på én sæson af gangen og derfor har jeg ikke opfundet en drøm som jeg vil arbejde benhårdt efter at nå flere år ud i fremtiden.

I stedet har jeg sat mig for at jeg i 2016 vil forsøge at vinde DM Kort-serien samlet og samtidigt gå efter at vinde DM på OL-distancen – begge som agegrouper. Om jeg så senere hen – det vil sige til sæson 2017 eller 2018 – vælger at søge elitelicens og dermed kunne køre draft-legal stævner, er en tanke som jeg leger lidt med.

Men først og fremmest drejer det sig om at blive helt skadesfri i løbet af 2015 og at få bygget en rigtigt, rigtigt god svømmefart op og få tillært mig en hurtig og økonomisk løbestil så jeg kan gå efter DM kort-serien og DM OL-distance i 2016.

Hvad vil jeg så gøre for at nå mine nye mål?

Nu hvor de lange distancer er droppet og jeg udelukkende fokuserer på de korte distancer, betyder svømningen lige pludseligt meget mere når der skal kæmpes om toppen af podiet. På den olympiske distance har jeg altså kun 40 kilometer cykling (som er mit absolutte topdisciplin) til at hente alt hvad jeg eventuelt taber til de første på de 1500 meter svømning og derudover også få opbygget et godt forspring så jeg ikke bliver hentet på løbet som jeg bekendt mangler en del fart i.

Derfor er der to ting som kommer til at have et altovervejende fokus; svømning og løb.

Her imens jeg ikke kan løbe, har jeg derfor valgt at have et stort svømmefokus i min træning. Det betyder 20-25 kilometer svømning om ugen med masser af tærskel-træning for at forbedre min fart over de kortere distancer. I 2014 svømmede jeg 9-11 kilometer om ugen og havde nogle ok svømmetider (i hvert fald som agegrouper). Da træningen frem mod 2015-sæsonen gik i gang tilbage i oktober måned, var min ugentlige svømmedistance på 14-15 kilometer fordelt på 4-5 svømmepas om ugen og her så jeg store tidsmæssige forbedringer i vandet. Mon ikke jeg kan forvente endnu større forbedringer med 10 kilometer om ugen ekstra og med mere tærskeltræning? 😉

Imens jeg har mit svømmefokus vil jeg også fokusere på at få styrketrænet både mine skadede sener og min core for at jeg forhåbentligt kan blive stærk nok i kroppen til ikke at blive skadet af den intensitet som de kortere distancer kræver i både træning og konkurrence. Som udgangspunkt betyder det styrketræning i både funktionel og i tung form i fitnesscenteret 3 gange om ugen og derudover også den almindelige skadesforebyggende excentriske træning dagligt derhjemme.

Når først mine sener er stærke nok til at jeg kan begynde at løbe uden smerter, vil jeg så småt begynde at starte min løbetræning op igen. Opstarten af løbetræningen planlægger jeg skal være med 100 procent fokus på teknik så jeg kan få indlært en ordentligt hurtig og økonomisk løbestil før jeg begynder at få for meget mængde på. Det ville være super ærgerligt at være nået langt med løbetræningen og så senere skulle starte forfra fordi jeg skal have tillært en anden løbestil – derfor bliver opstarten af løbetræningen med meget korte distancer og med meget lav fart så jeg kan koncentrere mig hundrede procent om teknikken. Først når teknikken er hundrede procent på plads vil jeg begynde at bygge mængde på og først når jeg har nået 45-60 kilometer løb om ugen uden noget som helst som ligner smerter, vil jeg begynde at lægge intensitet på min løbetræning.

Med til at forbedre mit løb, hører også optimering af min vægt. I og med at jeg først har et tidspres for at skulle nå det hele før 2016-sæsonen starter, har jeg derfor valgt at vælge en for mit vedkommende utraditionel metode til at komme ned i vægt; jeg vil simpelthen gradvist fjerne mine dårlige spisevaner. Det betyder at jeg fjerner én dårlig spisevane af gangen og først når dén vane er væk, vil jeg fjerne den næste dårlige spisevane. Som sagt har jeg tid nok til at tabe mig og det betyder at jeg bedre kan fokusere på gradvist at spise bedre uden den gigantiske risiko for at falde tilbage i gamle vaner fordi jeg ændrer alting på én gang. Vægtmålet for 2016 lyder i øvrigt på 65-66 kilo :-)

Angående min cykling vil jeg gå efter at blive en smule bedre på cyklen i år end jeg var sidste år uden at ligge for meget fokus på den del af træningen. Jeg er allerede i forvejen fornuftigt hurtig på cyklen og derfor har jeg valgt at min forbedring på cyklen skal komme fra kontinuitet. Jeg har derfor ikke et egentligt mål med min cykeltræning her i 2015 udover blot at holde minimum samme niveau på cyklen som jeg havde sidste år – udelukkende for at jeg ikke taber farten fra 2014-sæonen frem til 2016 sæsonen.

Så fokus er derfor udelukkende på først min svømning og derefter på mit løb. Hvad der så skal ske når først der er styr på de to discipliner, tager jeg til den tid. Der er alligevel ret lang tid til 2016-sæsonen begynder :-)

Hold fast i bloggen..

Hvordan det kommer til at gå med mit nye fokus og hvordan min træning og mit liv kommer til at hænge sammen som følge af fokusændringen, vil jeg skrive meget mere om i fremtiden her på bloggen. Så bare hæng i og kom løbende forbi her på min blog.

Indtil næste gang må du have det rigtigt rart – og tak fordi du læser med :-)

Den triste kendsgerning – men jeg ser lyst på det…

Noget rigtigt, rigtigt trist er sket i den senere tid; jeg er nødt til at aflyse hele min 2015-sæson. Men hvorfor? Fordi min gamle akillessene-skade er blusset ret så alvorligt op igen.

Men jeg vælger alligevel at se lyst på det. Hvorfor, vil jeg forsøge at forklare senere i blogindlægget :-)

Tilbage i efteråret 2013 blev jeg skadet med begge mine akillessener og havde ingen løbetræning i et par måneder. Derefter begyndte genoptræningen af dem så småt og kort før 2014-sæsonen startede, var begge akillessener helt raske.

Desværre var hverken akillessener, skinneben og ankler endnu parat til den høje belastning som konkurrencerne nu og engang udsætter dem for, så allerede i den første konkurrence i 2014 begyndte jeg at mærke lidt til dem igen. I sæsonens 2. konkurrence blev det rigtigt slemt og efter den 3. konkurrence var der virkeligt ild i både akillessener, skinneben og ankler.

Et par ugers løbepause tog det værste og jeg kunne gennemføre sæsonen som planlagt, dog uden det store løbetræning. Derfor tog jeg over en måneds løbepause da sæsonen sluttede og begyndte derefter så småt på min genoptræningsplan. Og den gik faktisk rigtigt, rigtigt godt og der var virkeligt fremskridt i mit løb. Fra at løbe 0 kilometer om ugen til at nå op på 20 kilometer uden smerter – det var bare fedt.

Men fremskridtene blev erstattet af ét gigantisk tilbageskridt da jeg i julen bliver syg og ikke kan træne i 2 uger. For ingen træning = ingen løb. Da jeg igen var frisk til at træne, havde jeg halveret løbemængden for at komme i gang igen, men allerede efter anden tur mærkede jeg store smerter i akillessenerne som så var helt galt den næste morgen.

Så nu sidder jeg tilbage med to skadede akillessener som jeg er nødt til at give helt ro for at kunne få dem bygget stærkt op igen. Det betyder desværre også at jeg har måtte aflyse alle mine konkurrencer i år for at fokusere på først og fremmest at give både mine akillessener, skinneben og ankler helt ro til at hele og derefter begynde at styrketræne for at styrke både mine skadede sener og resten af min krop så jeg forhåbentligt fremover kan holde mig helt skadesfri.

Planen er derfor at jeg nu påbegynder et styrketræningsforløb imens at jeg fokuserer på at blive endnu bedre til at svømme. Jeg har i 2014 været oppe af vandet blandt de første, dog alligevel med et forholdsvis stort tab til de allerførste – og nu hvor jeg slet ikke kan løbe og virkeligt skal passe på belastningen på cyklen (i hvert fald i det første stykke tid), kører jeg derfor et svømmefokus så jeg ikke taber de der par minutter til de allerførste som er oppe af vandet efter de 1500 meters svømning på den olympiske distance.

Når skader af den her karakter opstår, er det naturligvis hamrende trist og drøn ærgerligt, men jeg vælger alligevel at se positivt på det; for det første er det for sent at gøre noget – skaden er sket og nu skal den have lov at hele. Og for det andet giver det mig mulighed for at udvikle mig endnu mere som atlet, særligt på svømningen hvor jeg nu har en hel del ekstra tid som kan blive brugt i vandet.

Derudover har jeg heller ikke noget rigtigt tidspres for hvornår jeg bare skal være i topform. Dermed har jeg rigeligt med tid til at lade mine skader hele, til at genoptræne dem og at få bygget en god og stabil base før jeg behøver at ligge intensitet på mine løbepas. Jeg har jo faktisk næsten halvandet år fra nu af og til sæson 2016 starter, så der er masser af tid til at få styr på alle skader, genoptræning, styrketræning og tekniske færdigheder i både svømning og løb.

Og så har jeg desuden valgt at ændre mit triathlon-fokus ret kraftigt. I mit næste blogindlæg vil jeg komme ind på hvad ændringen består af og hvorfor jeg gør det (men den snedige læser har måske allerede opfanget det gennem et lille hint her i indlægget 😉 ).

Indtil da, ha’ det rart :-)

Et sjovt stykke legetøj: Triathlon Race Calculator

Jeg hører til den gruppe af triatleter som synes det er uendeligt sjovt at sidde og lege med forskellige splits for at finde ud af hvordan jeg er nødt til at forbedre mig i både svømning, cykling og løb for at opnå bedre og hurtigere tider i mine konkurrencer.

For noget tid siden faldt jeg så over den her lille sjove triathlon beregner app i App Store ved navn Triathlon Race Calculator (til iPhone). Er du Android-bruger, findes Triathlon Race Calculator også i Google Play.

Spørg mig ikke hvordan jeg egentligt fandt frem til den, men jeg må vidst have haft kedet mig lidt før sengetid eller noget siden jeg har søgt efter sådan en triathlon beregner i App Store 😉

Indsæt pace og udregn slutresultatet

Det fede ved den her triathlon beregner app er at du definerer det pace du ved du kan holde over en specifik distance, indsætter hvor lang tid du påregner at bruge i T1 og T2 og så regner den ellers din samlede sluttid ud for både sprint, olympisk, halv ironman og ironman distancerne med udgangspunkt i det pace du har indtastet for de forskellige discipliner.

Og så har den endda også den funktion at du selv kan indtaste en specifik distance, ex. 1000 meter svømning, 50 km cykling og 10 km løb. Fandeme smart 😀

Det er sådan her det virker…

For god ordens skyld kan jeg da lige give et lille eksempel på hvordan app’en virker i praksis :-)

Først og fremmest skal du selvfølgelig lige have fundet og downloadet app’en, men det regner jeg nu med at du har fuldstændig styr på hvordan du gør.

Når først du åbner Triathlon Race Calculator, er det denne her skærm som møder dig helt til at starte med:

Startskærmen til Triathlon Race Calculator

1. Vælg distancen

Hånden på hjertet, så er det de færreste distancer som er hundrede procent præcise. Ofte er svømmeruten for kort eller for lang, det samme med cykelruten og ditto med løberuten. Derfor kan det være svært at regne helt med de foruddefinerede distancer i app’en.

Hvis du kender den nøjagtige distance i hver disciplin i det stævne du vil regne slutresultatet ud på, kan du derfor indtaste de forskellige distancer ved først at åbne distanceindstillingerne ved at klikke på den lille runde knap oppe i venstre hjørne (hvis du bare skal bruge standarddistancerne for sprint, olympisk, halv ironman og ironman er der ingen grund til selv at indstille distancerne for hver enkelt disciplin og du kan bare hoppe videre til punkt 2):

klik på indstillinger i Triathlon Race Calculator

Herefter vælger du om distancerne er i kilometer eller miles og så indtaster du ellers bare navnet på stævnet og de forskellige distancer for stævnet i de enkelte bjælker og trykker derefter på den selvsamme runde knap som da du åbnede indstillingerne:

indstil distancer i triathlon race calculatorJeg har i denne lille guide valgt at tage udgangspunkt i den olympiske distance til Rødekro Triathlon som består af 1350 meter svømning, 41,2 kilometer cykling og cirka 9,5 kilometer løb. De forskellige distancer har jeg hentet ud fra mit Garmin 910XT efter at have kørt 2014-udgaven.

2. Vælg pace og fart i de forskellige discipliner

Når først du har klikket på den runde indstillingsknap som den røde pil peger på, har den gemt din distance og du kan gå i gang med at vælge pace for de forskellige discipliner :-)

Det første du skal gøre, er at vælge dit svømmepace. Hold fingeren hen over den lille runde knap på svømmepace-bjælken og skub knappen frem eller tilbage for at vælge det pace du planlægger at svømme i:

indstil svømmepace i triathlon race calculatorDernæst er det at vælge hvor lang tid du regner med at bruge i T1 (Hvis jeg aldrig har kørt stævnet før, plejer jeg at kigge på resultatlisten fra tidligere udgaver af ræset. Jeg ved nogenlunde hvor jeg ligger skiftezone-mæssigt i forhold til andre triatleter og deres tider tager jeg så udgangspunkt i. Bemærk dog at app’en kun kan regne med 15-sekunders intervaller i skiftezonen):

indstil t1 i triathlon race calculatorDernæst er det så tid til at definere den fart du regner med at køre med på stævnedagen (det kan være lidt tricky at komme frem til en nogenlunde præcis fart da forholdene kan variere meget, men ligesom med tiden i skiftezonerne kan du, hvis du ved hvor du ligger henne cykelmæssigt i forhold til andre triatleter, kigge på resultatlisterne fra tidligere år og se hvilken fart de har kørt med. Eller også kan du bruge den noget mere avancerede Bestbikesplit.com hvis du har adgang til en GPX fil fra cykelruten altså):

indstil cykelfart i triathlon race calculatorDerefter er det så at definere hvor lang tid du regner med at bruge i T2:

indstil t2 i triathlon race calculatorOg sidst, men ikke mindst, skal du definere hvilket pace du regner at løbe det afsluttende løb med:

indstil loebepace i triathlon race calculatorNår du har defineret svømmepace, tid i T1, cykelfart, tid i T2 og dit løbepace, er der kun tilbage at klikke på results-knappen allernederst og lade app’en regne din samlede sluttid ud for dig:

tryk results i triathlon race calculatorBemærk at både svømmepace, tider i skiftezonerne, cykelfart og løbepace er tilfældigt udvalgt 😉

3. Voila! Den forventede sluttid serveret på et sølvfad..

Når først du har klikket på results-knappen, får du serveret den forventede sluttid ud fra de hastigheder og de tider du har defineret i app’en:

slutresultat i triathlon race calculator

I samme oversigt kan du også se den samlede sluttid for de foruddefinerede standarddistancer ud fra dit definerede svømmepace, skiftezonetider, cykelfart og løbepace. Her har jeg scrollet ned til resultatet for en halv ironman med udgangspunkt i de samme hastigheder og tider:

tid halv ironman i triathlon race calculator

Hvad gør Triathlon Race Calculator godt for?

Tja, i bund og grund kan den jo kun bruges som et lille sjovt stykke legetøj. Som sagt hører jeg til den type af triatleter som godt kan lide at sidde og lege med hvad mine sluttider bliver hvis jeg eksempelvis liiiiiige kan forbedre mig 2-3 sek/100m i svømning. Og til den type leg er Triathlon Race Calculator app’en et utroligt godt stykke værktøj/legetøj.

Men det er så også hvad denne app er; et stykke legetøj. App’en er ikke noget man som sådan kan bruge til noget, udover at lege lidt med tiderne og se hvad slutresultatet bliver.

Disclaimer

Da jeg er iPhone-ejer er den her lille miniguide lavet til iPhone-udgaven af app’en. Som jeg har linket til i starten af blogindlægget, findes der også en udgave til Android-baserede smartphones, men om app’en virker på samme måde på Android som den gør på iPhone, skal jeg lade være usagt.

Men nu har du i hvert fald fået et tip om et sjovt stykke legetøj og en lille guide til hvordan du bruger det. Enjoy :-)

1 2 3  Scroll to top