Blog

OPDATERINGER, RACERAPPORTER, TIPS & TRICKS OG ALVERDENS ØVRIGE TING OG SAGER - KORT SAGT, ALT DET JEG GERNE VIL FORTÆLLE OM

Kostplan, mere træning og en smule tilbagegang – Januarrapport 2014

År 2014s første måned er slut og jeg har derfor fået nosset mig sammen til at få skrevet min januarrapport med en lille omtale af de ting jeg har fundet ud af, hvad jeg har oplevet og hvad jeg ellers synes er spændene 🙂

De tørre tal

Traditionen tro (og det siger jeg når det kun er min anden månedsrapport, men så har jeg i hvert fald skabt mig selv en tradition for bloggen ;-)) vil jeg indlede min månedsrapport med de målbare fakta i form af min træningsmængde..

I januar endte min totale træningsmængde på 37 timer og 20 minutter som blev jævnt fordelt over:

  • 24 timer og 25 minutters cykling
  • 13 timer og 52 minutters svømning
  • 4 timer og 22 minutters løb (hvoraf de 1 time og 59 minutters løb er hentet fra kombiløb)

I december 2013 lød min samlede træningsmængde på 33 timer og 9 minutter, så der er tydeligvis sket en lille stigning i min samlede træningsmængde.

 

Træningen er blevet længere og hårdere

Hvis du har læst min decemberrapport 2013, husker du måske at jeg nævnte at jeg var en smule chokeret over den lave planlagte træningsmængde da jeg i slutningen af oktober for første gang stod med et træningsprogram fra min træner i hånden? Nu er jeg ikke længere så chokeret over den lave mængde, men derimod mere intensiteten… Er du gaaaaaal hvor har der lagt et par hårde træningspas imellem i januar måned… Eksempelvis havde jeg den 14. januar et træningspas på cykel med 5×5 minutter i rød zone (hvilket for mig er de sidste 7 slag før jeg rammer min maxpuls). Jeg frygtede netop denne dag en hel del allerede fra da jeg stod med det nye program i hånden, men følte at jeg fik pacet intervallerne fornuftigt – det hjalp også lidt bare at tænke på hvorfor jeg gør det her. At forestille sig at løbe over målstregen som sejrsherre i den konkurrence man har som mål at vinde, giver altid lidt vinger når det gør allermest ondt under træning 🙂

Som du kan se under de tørre tal, er selve træningsmængden generelt også gået lidt op i januar i forhold til december, og jeg regner da også med at der bliver lagt mere og mere mængde på for hver måned. Tilsyneladende er hverken mængden eller intensiteten noget som jeg bliver syg eller konstant træt af, så det tager jeg som et godt tegn! 🙂

 

Mit løb fortsætter bare med at gå fremad

Jeg kan næsten ikke lade være med at klappe mig i hænderne af glæde over fremgangen i mit løb for tiden. Tidligt i januar var jeg en tur forbi min fysioterapeut som sagde at jeg nu bare kunne lægge 10 procent oveni min løbemængde hver uge, så der gik ikke mange sekunder fra jeg var ude af døren hos fysioterapeuten til min træner modtog en mail om at der bare skulle smides 10 procent oveni pr. uge. Med den beskedne mængde løb jeg indtil nu har måtte træne og med kun 200 meters øgning hver 3. uge, følte jeg virkeligt at det havde lange udsigter før jeg kunne løbe bare nogenlunde langt igen.. Men nu hvor vi må øge mængden med 10 procent pr. uge, vil jeg være oppe og løbe cirka 15 kilometer om ugen i slutningen af februar og 30 kilometer om ugen i starten af maj – hvis øgningen vel at mærke går uden problemer 😀

 

Og så skal jeg huske at styrketræne de ben altså..

Øgningen af løbemængden kommer nok ikke til at gå helt smertefrit hvis jeg ikke også husker at styrketræne mine lægmuskler og senerne omkring anklerne. Omkring jul glemte jeg mere eller mindre alt om den der kedelige styrketræning, og det resulterede i at jeg begyndte at opleve en smule ømhed i særligt de sener som løber langs siden af benene og ned over anklerne. Heldigvis kom ømheden dagen inden jeg skulle til fysioterapeut, så lidt massage af lægmusklerne og genoptagning af styrketræningen, fik ømheden til at forsvinde helt igen efter allerede et par dage. Så styrketræning vil altså være nødvendigt for mig til mine dages ende hvis jeg ikke vil løbe ind i et grimt tilbagefald.. Røv..

Jeg påtænker i øvrigt at jeg i fremtiden vil lave et par videoer med de styrkeøvelser jeg laver og smide dem her på bloggen, så hvis du vil være sikker på at blive underrettet når jeg har dem klar, kan du med fordel dumpe forbi og synes godt om min side på Facebook (så får du også jævnligt tips og tricks serveret på din væg) 😉

 

Jeg har fået godt gang i mit madindtag

I min decemberrapport nævnte jeg at januar blandt andet skulle gå med at få styr på hvad jeg spiser og hvad jeg ikke spiser, hvornår jeg spiser og hvornår jeg ikke spiser og så videre. Falken fløj fint fra reden i de første par dage, men så faldt jeg da lige i med en hammer.. Underligt, for jeg synes egentligt at jeg var godt motiveret. Der gik derfor lige en uge eller to med lidt stilhed i koncentrationen omkring min kost, indtil jeg tilfældigvis kom til at tænke på at det måske ville hjælpe hvis jeg lavede en kostplan for hele ugen? En træningsplan er jo en god måde at opnå kontinuitet i sin træning på, så hvorfor skulle det samme ikke gøre sig gældende for en kostplan?

Virker den kostplan så?

Det korte svar; ja!… Og jeg påtænker at jeg i fremtiden vil skrive et helt blogindlæg kun om emnet. Det må dog vente lidt endnu indtil jeg har fået hundrede procent styr på hvordan jeg præcist skal styre den. Sådan rent kort kan jeg dog fortælle at jeg ud fra den kommende uges træningsprogram planlægger min morgenmad, mine mellemmåltider, mit energiindtag lige før, under og lige efter træning, min aftensmad og min aftensnack. Jeg har nogle meget varierende arbejdstider som gør at min træning og dermed også min kost bliver planlagt lidt anderledes end ved mine medtriatleter i 8-16 jobs og her har jeg virkeligt fundet ud af at en veltilrettelagt kostplan er en rigtig god løsning. Det gør det også lidt nemmere at handle ind til en hel uge af gangen 🙂

Energiindtag er blevet en del af min træning

På mine længere træningspas hver søndag som består af lang cykling og efterfølgende kombiløb, er jeg på opfordring af min træner begyndt at arbejde med mit energiindtag under træning. Før i tiden var det lidt en tilfældighed med hvad, hvornår og hvor meget jeg fik gennem halsen under træning, hvilket engang i mellem resulterede i at jeg gik totalt kold. Det er til gengæld kun sket en enkelt gang imens jeg har arbejdet med mit energiindtag og det var under et forsøg på hvor lidt jeg egentligt kan nøjes med. I den forbindelse kan jeg nævne at min nuværende 75 kilos krop ikke kan nøjes med 45 gram kulhydrat pr. time… Så efter lidt ekstra test af min nedre grænse, er jeg pr. dags dato nu oppe på 60 gram kulhydrat pr. time 🙂

 

Nu spiser jeg råkostsalat til den store guldmedalje

Mine forældre var så flinke at forære mig en “grøntsagshakkemaskine” i indflytningsgave, så nu får jeg bare spist noget råkostsalat. Jeg har altid elsket at spise råkostsalat, men jeg har bare ikke magtet at bruge så meget tid på så lidt; først at skrælle gulerødder, så rive dem osv. Nu klarer maskinen hele svineriet for mig, så nu smider jeg bare gulerødder, æbler, brokolli, blomkål, mandler og hvad der ellers hører til ned i maskinen, og så sørger den for at det hele kommer ud i den form jeg har sat knive i til. Det er skide smart og jeg kan kun anbefale andre “dovne” triatleter at gøre det samme 🙂

 

Og så fik jeg endelig min nye hometrainer

Ventetiden på min nye hometrainer synes jeg føltes utroligt lang, men det var super lækkert da den endelig dukkede op på adressen. Jeg bestilte en Kurt Kinetic Road Machine II gennem en tysk webshop da min gamle hometrainer var blevet kørt helt i sænk, men da jeg samtidigt var flyttet fra hus til lejlighed og dermed alligevel skulle have en hometrainer som larmer så lidt som muligt, var valget egentligt ikke så svært. Det måtte bare være sådan en Road Machine fætter.

Den er pisse smart i og med at den stort set ikke støjer og at væsken gør at jo hurtigere svinghjulet roterer, jo mere modstand øger den. Dermed giver det en mere realistisk oplevelse hvor jeg er fri for at skulle indstille modstanden ligesom på de fleste andre trainere – her sker det helt af sig selv. Jeg tør også godt sige at den indtil nu er blevet flittigt brugt 🙂

 

Og så var der en knap så heldig svømmetest…

Den 22. januar havde jeg den obligatoriske 1000 meter svømmetest på programmet, præcis som jeg plejer at have hver 6. uge. Da jeg havde svømmetest i december kunne jeg prale af en forbedring på hele 27 sekunder, men denne gang ville det lidt anderledes. Her havde jeg desværre tabt 4 sekunder i forhold til sidst, så min 1000 meter tid endte på 15 minutter og 17 sekunder. Jeg var pisse skuffet lige da resultatet forelå, men efter et par timer havde jeg vendt skuffelse til positivitet; jeg følte mig faktisk ikke særligt godt tilpas i vandet den dag, hverken under opvarmningen eller under selve testen, og så er det jo klart at resultatet ikke bliver så godt. Som jeg selv fik vendt inde i hovedet og som min træner opmuntrede mig med, så er et tab på kun 4 sekunder på 1000 meter ret godt klaret når man tager min dårlige dag i betragtning – havde jeg haft en god dag, havde jeg sgu nok endnu engang haft en god forbedring. Men den kommer næste gang så – her er målet i hvert fald at gå under 15 minutter på de 1000 meter svømmehelvede 🙂

 

 

 

Motivationsvideoer: Craig Alexander Training Day

Lige siden at jeg så småt begyndte at dyrke triathlon i sommeren 2012, har Craig Alexander stået som en stor stjerne på min himmel. 3-dobbelt vinder af Ironman Verdensmesterskabet på Hawaii og dobbelt vinder af Ironman 70.3 Verdensmesterskabet – Craig Alexander har altså i alt vundet 5 Ironman Verdensmesterskaber og dertil skal så lægges alle de andre sejre han har opnået gennem hans flotte karriere.

 

Craig Alexander giver mig stor motivation

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at se op til store stjerner, og med alt det hvad Craig Alexander har opnået og med den alder som han i dag har, kan jeg ikke gøre andet end at blive motiveret af hans resultater. Alene det faktum at han allerede er fyldt 40 år og at han stadig kan konkurrere med den absolutte verdenselite, er noget som jeg tager hatten af for. Craig Alexander var den første triathlonstjerne som jeg fik øjnene op for da jeg selv startede i 2012, og meget skal gå galt hvis det nogensinde skal ændre sig. Bare at se hans kærlighed til triathlonsporten er motivation nok i sig selv..

 

Training day with Craig Alexander

Nogle af de videoer jeg har haft allermest glæde af at se på, både når motivationen har været stor og når den har været lille, er den lille serie af videoer fra 2011 med Craig Alexander og Bob Babbitt som er produceret til magasinet Triathlete under navnet “Craig Alexander Training Day”.

Selvfølgelig er videoerne produceret i et PR-øjemed fra Craig Alexanders side, så det er naturligvis en god ide at se lidt bort fra de mere eller mindre små product-placements som af og til dukker op i videoerne. Udover det, så god fornøjelse med videoerne – hvis du får bare den halve motivation ud af dem i forhold til hvad jeg har fået, så er du godt på vej 😀

Craig Alexander Training Day pt. 1

Her kommer Craig Alexander lidt ind på hvad der motiverer ham og hvordan hans træning typisk er strikket sammen.

 

Craig Alexander Training Day pt. 2

Følg med på en af de længere cykelpas i bjergene i Boulder, Colorado. Her kommer Craig Alexander blandt andet også ind på hvorfor han elsker at at træne i Boulder og hvad der driver værket.

 

Craig Alexander Training Day pt. 3

Tag med Craig Alexander på en kombiløbetur lige efter en næsten 200 kilometer lang cykeltur. Bid mærke i at han løber på blødt underlag og at kombiløbet er delt op i intervaller af 1 Mile i racepace. Og bid også mærke i hans løbestil; pisse smukt..

 

Craig Alexander Training Day pt. 4

Tag med til Craig Alexanders “andet hjem” i Boulder hvor han snakker om hvad han gør for at restituere efter træning. Derudover kommer han også ind på hvordan det føles at være storfavorit til at vinde på Hawaii og hvilke forpligtelser som følger med..

 

Craig Alexander Training Day pt. 5

I sidste del af serien følger vi Craig Alexander til Ironman 70.3 Verdensmesterskabet i Las Vegas som ligger godt en måneds tid før Ironman Hawaii..

 

Hjælp mig med at finde flere videoer med Craig Alexander..

Håber at du fik ligeså meget ud af videoerne som jeg gjorde og stadig gør? Jeg er altid på jagt efter fede videoer med Craig Alexander og andre professionelle triatleter som jeg kan se på de lidt tungere dage, så hvis du har kendskab til nogen, så smid da et link i en kommentar herunder 😀

Flytning, løbeglæde og strømper i julegave – decemberrapport 2013

Godt nytår (vil jeg da lige starte med at sige)! 🙂

Det her indlæg er det første indlæg i min blog som jeg påtænker at opdatere med en månedlig rapport for hvordan det går fremad (eller tilbage) med min træning. Jeg har ganske enkelt sat mig et mål om at jeg skal lave nogle fyldestgørende opdateringer herigennem min blog, da Facebook bliver en smule uoverskueligt ligeså snart der kommer en masse tekst på. Det fede er at jeg så også selv kommer til at kunne gå tilbage i arkiverne om, ja lad os bare sige i 2020, så om 6 år og se hvad jeg egentligt har rendt og foretaget mig. Kald mig bare skolepige, men en dagbog, som i det her tilfælde så bliver en månedsbog, lyder alligevel spændene nok 🙂

 

De tørre tal

Det som du højst sandsynligt kigger allermest efter, er sikkert de tørre tal for min træning. Så dem får du da lige her:

Min totale træningstid for december endte op i 33 timer og 9 minutter fordelt på:

  • 18 timer og 34 minutters cykling
  • 11 timer og 45 minutters svømning
  • 2 timer og 50 minutters løb (heraf de 1 time og 41 minutter som kombiløb)

Mange triatleter vil nok tabe kæben og grine lidt af den lave mængde, men hey… det er jo kun december og jeg har ikke tænkt mig at være i topform til marts. Som min træner fortalte mig tilbage i slutningen af oktober da vi startede vores samarbejde og jeg stod med det første træningsprogram i hånden (eller på skærmen 😉 ) og studsede over den lave træningsmængde:

– I am sure you do not want to be a christmas star

Han har så evigt ret…. For lige meget hvor fedt det kunne være at være en julestjerne, så er jeg sgu nok for tung til at sidde i toppen af træet alligevel. Så hvorfor ikke bare stille og roligt få planlagt træningen til at formen skal toppe på de rigtige tidspunkter til sommer? 😀

 

Teknisk svømmetræning påbegyndt…

Det er vidst en offentlig hemmelighed at min svømning ikke er den mest langsomme i svømmehallen, men da jeg i begyndelsen af måneden var en tur i svømmehallen med tidligere elitesvømmer Tommas Ehrhon Salomonsen, fandt jeg ud af at jeg muligvis har ok fart i min svømning – men hold kæft hvor svømmer jeg dårligt… Så der er meget at arbejde med der!

Til en start gælder det for mig om at jeg skal få sat mine arme i vandet ud for mine skuldre i stedet for at gøre det ud for hovedet, hvilket jeg faktisk troede at jeg allerede gjorde. Men tro om igen – hvad jeg selv tror og hvad jeg i realiteten gør, er åbenbart to vidt forskellige ting. 😉 Ved samme lejlighed skal jeg have skabt mig noget mere fleksibilitet i mine skuldre, så han gav mig en øvelse som jeg nu praktisere dagligt; stående svømning på land 😉

Øvelsen går i sin enkelthed ud på at jeg hænger et stykke A4-papir op på en væg, bukker mig lidt forover og laver “landcrawl” med det formål at mine hænder skal “lande” uden for papiret (venstre hånd på venstre side og højre hånd på højre side, naturligvis). Når armene så skal trækkes op, er det meningen at hænderne skal trækkes op helt inde langs siden af kroppen.. Det skulle eftersigende give mig noget mere fleksibilitet i skuldrene 🙂

Det er blandt andet her i Rødekro Svømmehal at jeg øver mig i at blive en bedre svømmer ;-)

Det er blandt andet her i Rødekro Svømmehal at jeg øver mig i at blive en bedre svømmer 😉

 

Stor forbedring i vandet

Tilbage i starten af november fik jeg foretaget en 1000 meter svømmetest som ligesom løbende kan give et signal om hvor langt jeg er nået med min svømmetræning. Før testen er der naturligvis noget opvarmning, og så består testen ellers af 400 meter fuld skrue, 1 minuts pause, 300 meter fuld skrue, 1 minuts pause, 200 meter fuld skrue, 1 minuts pause og til sidst 100 meter fuld skrue. De 3 minutters pause trækkes fra totaltiden af testen, og testresultatet er dermed resultatet heraf…

Jeg havde håbet på at jeg ville have gode fremskridt, men forbedringen fra starten af november til midten af december, var alligevel til at tage at føle på; jeg er gået fra en 1000-metertid på 15.41 til en 1000-metertid på 15.13 – en forbedring på 27 sekunder på kun 6 uger. Det kunne være fedt hvis fremgangen fortsatte med samme progression! 😉

Skeptisk som jeg nu og engang er, beskyldte jeg med det samme den tekniske træning for at have gjort udfaldet for den noget hurtigere svømning, men jeg blev også hurtigt pillet ned igen; den tekniske træning har måske givet lidt, men størstedelen kommer fra forbedret svømmeform. Det er i hvert fald ordene fra Tommas Tekniktræner  🙂

 

Jeg oplever igen løbeglæde…

Dem som har fulgt mig i noget tid på Facebook, ved at jeg i lang tid har døjet med nogle akillesseneproblemer som har gjort at jeg i en periode slet ikke har løbet overhovedet. Heldigvis er problemerne på vej væk takket være god behandling af min fysioterapeut Lars Brunø og min træner, så jeg er så småt begyndt at optrappe mit løb med cirka 10 procent pr. uge. Min løbemængde er absolut ikke prangende, men i forhold til at jeg overhovedet ikke har løbet i en periode, så nyder jeg hver en meter jeg løber – også selvom jeg løber langsommere end jeg egentligt magter og kortere end hvad der er værd at prale med. Men ting tager tid, og sene- og muskelskader tager åbenbart lang tid.

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed…

Jeg kan stadig være en smule øm efter en løbetur, men i forhold til for bare 1,5 måned siden, så er der virkeligt sket fremskridt. Det er også det jeg tænker på hvis jeg en dag er mere øm bagefter end andre dage – for bare 1,5-2 måneder siden gjorde det ondt selv efter svømning. Så de er absolut i bedring de skide akillessener 🙂

 

Det der natural running..

Når nu jeg alligevel har fået kørt min løbemængde helt ned, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte få arbejdet lidt med min teknik i samme omgang. Natural running er måske ikke den bedste løbeform når man døjer med akillesseneproblemer, men i forhold til hællanding og deraf efterfølgende skinnebensbetændelse som ankommer pr. omgående, er natural running et meget bedre alternativ 🙂

Det startede faktisk med at jeg læste denne her artikel på Ekstra Bladet om at gå fra hællander til forfodsløber, men bevares… Før jeg blev skadet landede jeg også på forfoden – bare alt for forkert, hvilket gjorde mig skadet… Så nu skulle der sgu kigges ordentligt efter på den video som der er vist i artiklen så jeg kan undgå at skade mig selv på samme måde igen 🙂

Indtil videre går det ret godt med at få indlært natural running, men hey.. Ligesom jeg troede at min svømning var ok indtil en svømmetræner kiggede på det, kan det være at jeg faktisk også løber som en sæk kartofler i den tro at jeg ligner den mest elegante løber i verdenshistorien.. Det kan være at jeg måske skal få en løbetræner til at kigge lidt på min løbeteknik også 😀

 

Jeg sover mere end før

Min nye træners træningstilgang er lidt mere intensiv end jeg er vant til, og hvor jeg før måske kunne klare et længere træningspas med lav eller middel intensitet på kun 6-7 timers nattesøvn, har jeg sgu lidt sværere ved at være på toppen til de kortere men meget mere højintense træningspas som jeg får kastet i hovedet nu.

I sommers kunne jeg virkeligt mærke hvad der sker når man træner for hårdt og sover for lidt, og det gad jeg virkeligt ikke opleve igen (til dem som ikke ved det, fik jeg tilegnet mig en mindre halsbetændelse midt i min sommerferie på grund af nævnte cocktail – dog heldigvis en forholdsvis mild én).. Derfor besluttede jeg mig cirka i midten af november for at jeg skulle til at sove noget mere om natten, og det har jeg så virkeligt forsøgt at gøre noget ved i december. Kort sagt sover jeg nu generelt mellem 8 og 9 timer, mens jeg tillader mig selv at sove helt op mod 10 timer om natten fra søndag til mandag, hvilket jeg gør fordi at jeg har mine længere udholdenhedspas på cyklen hver søndag eftermiddag/aften som der i øvrigt også er ok med intensitet på.

Generelt synes jeg virkeligt også at træningsresultaterne er derefter; jeg føler mig mere frisk både før og under træningspassene og jeg har mere energi i løbet af dagen (og aftenen hvor jeg er på arbejde). Desuden synes jeg også at min træning går endnu mere fremad efter jeg sover mere om natten, og da jeg elsker at sove (specielt at sove godt), er der kun positive ting ved det! 😀

Her ligner det godt nok at jeg sover, men i virkeligheden er det bare en lille selfie taget en tidlig morgen på en af de dage hvor en SMS tikker ind klokken alt for tidligt og jeg selvfølgelig har glemt at sætte min telefon i flytilstand.. Vedkommende fik dette billede tilbage som svar med en tekst om at jeg stadig sover ;-)

Her ligner det godt nok at jeg sover, men i virkeligheden er det bare en lille selfie taget en tidlig morgen på en af de dage hvor en SMS tikker ind klokken alt for tidligt og jeg selvfølgelig har glemt at sætte min telefon i flytilstand.. Vedkommende fik dette billede tilbage som svar med en tekst om at jeg stadig sover 😉

 

Og så blev det tid til at tilmelde sig nogle konkurrencer

December måned er åbenbart måneden hvor de fleste konkurrencer vælger at åbne for tilmeldinger, så jeg har i december måned sat med kreditkortet fremme et par gange..

Først til Silkeborg Triathlon…

Det har hele tiden været planen at jeg skulle deltage i en halv ironman i 2014, men meningen var faktisk at det skulle have været i starten af året. Men på grund af mine akillessener har jeg valgt at den halve ironman måtte skubbes til slutningen af sæsonen, og derfor har jeg valgt den legendariske rute i Silkeborg den 31. august. Jeg er absolut ikke dårlig på en cykel og er heller ikke en dårlig løber på bakkerne, så ruten passer mig ok – i hvert fald ud fra de rygter jeg har hørt om ruten.. Så da tilmeldingen åbnede klokken 00.00 den 1. december, sad jeg klar med kreditkort og blev lidt fattigere, men forhåbentligt rigere på oplevelser efter den 31. august 🙂

Så til Rødekro Triathlon…

Den lokale tri-klub Rødekri IF Tri afholder den 15. juni 2014 deres første konkurrence ved grusgravene i Mjøls på både sprint og OL-distancen. Jeg har valgt at tilmelde mig OL-distancen for at få distancen i benene inden sæsonens største mål (som jeg nok skal nævne om lidt) 🙂

Og så til Aabenraa Triathlon…

Sæsonens topform skal gerne rammes den 10. august 2014 til Aabenraa Triathlon, så derfor blev jeg nok også nødt til at sidde klar ved tasterne nytårsnat for at være sikker på en startplads. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg tænkte på, men jeg havde én eller anden sindssyg forestilling om at der ville sidde bunkevis af triatleter nytårsnat og tilmelde sig et stævne… Så jeg sad altså bare klar! 😀 Det viste sig så efterfølgende at det ikke havde været nødvendigt, men man går vel op i sin sport? 😉

Aabenraa Triathlon på kortdistancen var i 2013 min første tri-konkurrence, hvilket som bekendt endte over al forventning og med en 3. plads i rygsækken.. I 2014 er målet at vinde selvsamme konkurrence, bare på den olympiske distance. Det skal nok komme til at komme til at gøre nash, både under træningen og under selve konkurrencen 🙂

 

More to come..

De her tre konkurrencer er dog ikke de eneste jeg har planlagt at deltage i, men jeg venter med at offentliggøre de andre indtil jeg har fået mig tilmeldt. Bare for en sikkerheds skyld 🙂

 

Og så kom julen (og flytningen)

Det kommer nok ikke bag på mange at julen faldt i slutningen af december, og det gjorde det da heller ikke for mig.. Jeg havde endda timet det hele så perfekt at jeg skulle bruge fridagene mellem jul og nytår på at flytte fra huset i Gråsten til en lækker lejlighed i Aabenraa i gåafstand fra svømmehallen (så al træningen er nu mere eller mindre lige ud af døren – super dejligt!) 🙂

 

Flytningen er i fuld gang.. Trappen ned fra førstesalen i huset var utroligt smal, så mange ting måtte flyttes ud gennem et vindue for at få det med fra huset til den nye lejlighed. Her ses min far i arbejde ;-)

Flytningen er i fuld gang.. Trappen ned fra førstesalen i huset var utroligt smal, så mange ting måtte flyttes ud gennem et vindue for at få det med fra huset til den nye lejlighed. Her ses min far i arbejde 😉

 

Juleaften blev tilbragt sammen med mine døtre, forældre, søster, ekskæreste, ekssvigermor og bedsteforældre. En rigtigt hyggelig aften hvor jeg var så heldig at jeg blandt andet fik strømper for 7-900 kroner i julegave… Sindssygt?.. Havde det været tennissokker, så ja, men når nu det var to par lækre kompressionssokker fra CEP, så gør det ikke så meget. 🙂 (til de nysgerrige kan jeg nævne at jeg fik et par recoverystrømper og et par Run 2.0-strømper).. Men mere om kompressionsstrømperne om lidt..

 

Mine to døtre Mille og Julie fik en iPad Mini i julegave af min ekskæreste og mig. De ses her under oppakningen af den :)

Mine to døtre Mille og Julie fik en iPad Mini i julegave af min ekskæreste og mig. De ses her under oppakningen af den 🙂

 

Et par uheldige cykeldage i slutningen af måneden

I slutningen af måneden havde jeg et par uheldige cykeldage; den 29. december skulle jeg have haft ét af de længere træningspas, men da jeg ovenpå flytningen følte mig utroligt træt, sløj og småsyg, valgte jeg at springe træningspasset over.. Det er ikke noget som jeg generelt er stolt af, men allerede den næste dag var symptomerne på sygdom gået væk, så det var nok bare en dags hvile min krop havde brug for. Tør slet ikke tænke på hvad der muligvis kunne være sket hvis jeg havde valgt at gennemføre træningspasset som planlagt.. Ja, jeg havde nok været blevet fælt syg og dermed have været tvunget til at skippe endnu flere dages træning..

Jeg hørte engang et citat fra en person jeg desværre har glem hvem er, men som er meget passende i denne sammenhæng:

– At droppe træning en enkelt dag for at være frisk den næste, er bedre end at træne selvsamme dag og ikke være i stand til det de næste 3…

Kloge ord som er værd at have med i baghovedet hvis man føler sig lidt sløj en dag! 🙂

Den anden uheldige træningsdag faldt på selve nytårsaftensdag hvor der skulle trænes grimme intervaller i den røde zone.. Opvarmningen var næsten overstået, og fint som jeg begyndte at indstille belastningen på min hometrainer, knækkede ét eller andet i modstandsenheden, og der var nu ingen modstand i rullen på den.. Da jeg lige var flyttet i lejlighed og derfor ikke ville genere min nye nabo og overbo med larmen fra min ældgamle hometrainer, ville jeg klare træningspasset udendørs på mine forældres terrasse, så da skidtet gik i stykker, gik der ikke mange sekunder før jeg blev iskold af at være udenfor i svedigt cykeltøj. Dermed måtte jeg droppe endnu et træningspas…

Det der med at skippe træningen lægger mig generelt meget fjernt, men i disse to tilfælde følte jeg at det nok var bedst at gøre det sådan.. Det er selvfølgeligt brandærgerligt at jeg aldrig får disse to træningspas tilbage igen, men sådan måtte det så være under disse omstændigheder 🙂

Jeg har været heldig med vægten

Jeg har hørt om utroligt mange som har taget 3-5 kilo på i julen, men jeg har heldigvis været så heldig kun at tage 800 gram på, og det er endda på trods af at jeg har spist som en vanvittig.. Masser af slik, fed mad og alt for ofte… Min fordel har nok været at jeg har haft en relativt hård flytning som virkeligt har smidt nogle kalorier ud af kroppen, og sammenholdt med min træning (når jeg da ikke har droppet den af enten materielle eller helbredsmæssige årsager 😉 ), er det nok også derfor at det ikke er gået værre med vægten end det er. 🙂

I december fandt jeg blandt andet ud af hvor godt sådan en fætter smagte; en træstamme med pistacie.. Den er sgu farlig i kalorieregnskabet ;-)

I december fandt jeg blandt andet ud af hvor godt sådan en fætter smagte; en træstamme med pistacie.. Den er sgu farlig i kalorieregnskabet 😉

Ny hometrainer bestilt..

Når nu den gamle hometrainer gik helt i smadder og jeg alligevel stod og skulle have en ny som ikke larmer så meget fordi jeg var flyttet i lejlighed, måtte jeg lynhurtigt se at få bestilt en ny hometrainer så jeg hurtigst muligt kunne komme ordentligt tilbage til træningen.

Jeg havde undersøgt markedet for hometrainere i noget tid, så valget var egentligt truffet på forhånd, jeg skulle bare lige have et lille los i røven for at tage mig sammen til at få den bestilt; valget faldt på en Kurt Kinetic Road Machine II som har fået masser af ros rundt omkring på nettet for at være utroligt støjsvag og både så enkel og kompliceret på samme tid – der er ingen mulighed for at indstille modstanden (hvilket gør den utroligt enkel), men til gengæld justerer den selv modstanden efter hvor hårdt der bliver trådt i pedalerne (hvilket er utroligt kompliceret).. Så den glæder jeg mig meget til at få trænet på! 😀

I mellemtiden fra min egen gik i stykker til min nye ditto bliver leveret, har jeg fået lov at låne min fars spritnye og ubrugte hometrainer. Tak for det far – det er jeg oprigtigt glad for! 🙂

 

Der er altså forskel på Bilkas kompressionsstrømper og CEPs..

Lad mig lige slå fast hvad jeg nu har erfaret i forhold til kompressionsstrømper… Jeg købte i starten af december et par kompressionsstrømper i Bilka af mærket Ozon (som vidst nok er Bilkas eget mærke) for ligesom at give det der støttestrømpe-halløjsa et forsøg.. Faktisk synes jeg at de her kompressionsstrømper fra Ozon virkede fint nok (men havde heller aldrig prøvet andre), men rygterne om at sådan nogle strømper skulle være svære at få på, kunne jeg godt nok ikke forholde mig til – jeg synes det gik legene let.. Men da jeg så fik de to par kompressionsstrømper fra CEP, fandt jeg hurtigt ud af 2 ting;

(Rigtige) kompressionsstrømper ER svære at få på…

og…

Både pasform og effekt er en verden til forskel fra billig til dyr udgave…

CEPs kompressionsstrømper sidder meget bedre og virker generelt bedre, det er der slet ingen tvivl om. Jeg har af gode grunde ikke fået testet hverken Run 2.0-strømpen eller Ozon-strømpen på længere løbeture, men Recovery-strømpen virker tydeligvis bedre end Ozon-strømpen når vi snakker ren restitution.. Det er der slet ingen tvivl om!

Ja, der er altså tydeligt forskel på de billige kompressionsstrømper fra Ozon (Bilka) og de dyre fra CEP..

Ja, der er altså tydeligt forskel på de billige kompressionsstrømper fra Ozon (Bilka) og de dyre fra CEP..

 

Det var vidst dét…

Det var vidst en meget god sammenfatning af hvad der er sket i december måned 2013 for mit vedkommende. Januar byder på lidt længere og lidt hårdere træning, og så går projekt “smid-de-næste-5-kilo-inden-sæsonstart” i gang.. Så der er nok at se til.

Hvis du virkeligt er nået helt hertil i min “lille” tekst, så vil jeg gerne takke dig for interessen ønske dig et rigtigt godt og lykkebringende nytår (det gælder i øvrigt lige meget om du har læst det hele eller om du har sprunget lidt eller meget af teksten over :D)

Hvis du har lyst, er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder så jeg kan se at du har været her! 🙂

Scroll to top