Opdateringer

Tredje uge på træningslejr i Torrevieja

Tredje og sidste fulde uge på min træningslejr i Torrevieja er gennemført.

Af ugens højdepunkter kan det nævnes at jeg har haft min familie på besøg i hele ugen, at jeg har haft en elitesvømmer med på cykeltur og at jeg har hentet en markant forbedring på en 8,2 km lang stigning.

Og så er der sket noget meget vigtigt på hjemmefronten, som omhandler mig og Anita.

Men det kan du alt sammen både se og høre mere om i videoen 😉

Husk at abonnere på min kanal hvis du kan lide mit indhold. Så bliver du nemlig automatisk opdateret på fremtidige videoer!

Uge 2 på træningslejr i Torrevieja

Se og hør mere om hvad jeg har foretaget mig i min anden uge på træningslejr i Torrevieja. Og hør bl.a. hvordan det går med mit skadede venstre knæ.

Videoen har desværre været længe på vej da min computer er gået helt i sort. Så jeg har måtte stjæle Anitas computer for at kunne klippe og klistre lidt i videofilerne, haha…

Husk også at hoppe ind på min kanal og trykke ‘Subscribe’! Så fortæller Youtube dig nemlig automatisk når jeg har uploadet en ny video 🙂

Uge 1 på træningslejr i Torrevieja

En lille video fra den første uge på min træningslejr i Torrevieja. Glem ikke at hoppe ind og klikke ‘Subscribe’ på min kanal, så du automatisk får besked om fremtidige videoer i dit startfeed på Youtube.

Off-season, hvad skal jeg med det? En lille opdatering om motivationen, udfordringerne og den nærmeste fremtid

Så blev det tid til mit første blogindlæg siden jeg sluttede min 2019-sæson med en sejr ved Slotssøbadet Triathlon i Kolding i midten af september. En sejr som jeg i øvrigt stadigvæk ikke helt forstår kom i hus, taget i betragtning af at jeg fortsat er et godt stykke fra dét niveau jeg var tilbage i 2014 da jeg var bedst.

Eller også er det noget jeg bare tror, og at rent faktisk har nået dét niveau igen.

I hvert fald har sejren givet mig rigtigt meget i forhold til troen på mig selv, den vej jeg har valgt at følge trænings,- job,- familie- og livsstilsmæssigt og de mål jeg har sat mig.

Det har givet mig masser af selvtillid og det har givet mig en ustyrlig motivation til vintertræningen.

Forberedelserne til 2020 er allerede startet og udgangspunktet er fantastisk

Det kan naturligvis godt være farligt at have en kæmpe stor motivation til at træne, når kalenderen siger at der er mere end et halvt år til næste stævne. Men jeg mener også, at selvom det er off-season, så må man aldrig slække helt på træningen.

Efter Slotssøbadet Triathlon tog jeg en uge mere eller mindre uden træning (det blev nok i omegnen af 3 timer, primært svømning) og så starterede jeg ellers forberedelserne til 2020 derefter.

Pt. ligger træningsmængden på 60-70 procent af hvad den gjorde de sidste uger op til sæsonen sluttede. Det synes jeg er et rigtigt godt vedligeholdende niveau, hvilket min 20 minutters cykeltest i torsdags og min svømmetest i går (fredag) også bekræftede mig i.

For tallene ser sgu rigtigt pæne ud i forhold til hvilken tid på året vi har. De er hverken for høje eller for lave. Så med en træning der de næste måneder (nok frem til nytår) skal køre i maintenance-mode, kommer det til at love rigtigt godt for den udvikling jeg kan lave, når de reelle forberedelser starter.

Alting er ikke bare en dans på roser

Det er dog ikke kun lutter lagkage jeg har at berette om. Jeg har desværre også lidt udfordringer, som jeg lige nu arbejder på at få løst. Nemlig hoften.

Det sidste stykke tid op til sæsonafslutningen drillede min hofte og mit højre lår mig en lille smule. Og med den belastning jeg fik udsat dem begge for med mit afsluttende løb i Kolding, er det selvsagt ikke blevet bedre.

Det betød at jeg slet ikke var i løbeskoene den første uge efter Kolding. Til gengæld kunne jeg så småt begyndte at lunte lidt igen derefter. Det er dog langtfra den mængde som jeg havde håbet på at kunne løbe med på nuværende tidspunkt.

Jeg har to gange været forbi en massør for at få masseret mit ene lår (tak Munoz for henvisningen) og så har jeg været til kiropraktor en enkelt gang efterfølgende (de besøg kommer der nok mange flere af).

Status er at jeg godt må løbe så længe det ikke forværrer ømheden. Og så er jeg ellers blevet sat i gang med at lave nogle ret simple – men pisse hårde – coreøvelser, der skal styrke mine muskler omkring hoften.

Senere skal der også tilføjes noget stabilitetstræning for at mine ben får en bedre naturlig balance.

En række coreøvelser er blevet implementeret i min træning på daglig basis, for at styrke mig særligt i hofteregionen. Her laver jeg sideplanken med det ene ben let hævet.

Det er naturligvis lidt øv med de her skader, men jeg er vel efterhånden vant til det. Normalt kun med svangsene, skinneben og achillessene, men dem er der styr på nu – så når først jeg får styr på hoften, så burde der faktisk være mere eller mindre styr på de værste og mest normale løbeskader.

Og det positive er jo, at det heldigvis er det bedst tidspunkt på året at døje med sådan en skade. For der er stadig laaaaaang tid til sæsonen starter og masser af tid til at komme ovenpå skader og få opbygget løbet til et fornuftigt niveau.

Alt i alt er jeg sikker på at de skadesudfordringer jeg har nu, kommer til at gøre mig til en bedre og stærkere triatlet på den lange bane. Så længe jeg blot husker at implementere løsningerne på udfordringerne.

Jeg har taget imod en fantastisk og enestående mulighed for en måneds god og solid vintertræning

Med det skrevne skrevet (er det overhovedet en sætning?), havde jeg egentligt skrevet det jeg lige synes at jeg havde at sige. Men jeg synes så egentligt heller ikke at man kan slutte et blogindlæg på den måde.

Derfor vil jeg også lige kort fortælle, at jeg i en god måneds tid hertil vinter, har fået en fantastisk mulighed for at få masser af træning i hus under lidt varmere himmelstrøg.

Fra uge 5 og en måned frem er jeg nemlig at finde i Torrevieja i Spanien, hvor jeg kommer til at kunne fokusere på træning, hvile og ikke særligt meget andet.

Der er booket flybilletter til at Anita og ungerne kommer ned og besøger mig gennem hele vinterferien, så resten af familien også får noget ud af. Og jeg glæder mig til at vise området frem for særligt Mille og Julie, da Torrevieja er et sted, som jeg har opholdt mig og trænet meget i før de begge blev født.

Jeg har heller ikke selv været der siden 2013, så jeg glæder mig egentligt også selv rigtigt meget til at se hvordan området ser ud nu.

Det bliver naturligvis rigtigt svært at undvære familien i den tid jeg er dernede hvor de er herhjemme. Men hurra for Facetime/Skype og at de har mulighed for at komme derned i hele uge 7.

Og med dét sagt, vil jeg så slutte af for denne gang. Ha’ det rigtigt godt til vi læses ved igen 🙂

Kiloene rasler af, en tredjeplads i et nordjysk løb, en sommerferie med forkølelse og tre stævner på vej

Det er nu ved at være et par måneder siden jeg sidst opdaterede med et blogindlæg (jeg har heldigvis alligevel løbende opdateret på Instagram og Facebook) og lidt vand er der da løbet igennem åen siden.

Bl.a. fortsætter mit vægttab med et stabilt gennemsnitligt tab hver uge. Jeg har formået at blive 3’er i et nordjysk løbe-løb, jeg har formået at blive forkølet i min sommerferie og så har jeg tre stævner på vej.

Men mere om det i de efterfølgende afsnit.

Fortsat stabilt vægttab, med en nuværende vægt under sidste års kampvægt

Noget af det der er allervigtigst for mig for at kunne komme i god form til næste års mål, er min vægt. Jeg vejer alt, alt for meget til at være hurtig nok. Men det går da fremad med vægten.

Da jeg startede med at tabe mig tilbage i 2017, sagde vægten 120 kilo. Da jeg konkurrerede sidste år, sagde vægten 90-92 kilo. Da jeg startede på mit job som souschef i Thansen, steg vægten til 103-104 kilo (hvis du ikke kender historien om mit job og min vægtøgning, kan den læses her).

Men nu går vægten heldigvis i den helt rigtige retning igen. Dags dato er den nemlig nede på 87 kilo og det kan virkeligt mærkes både på cyklen og i løbeskoene.

Der er dog stadig 19-20 kilo ned til den vægt jeg bør veje til næste år. Det vil sige at target-vægt er 67-68 kilo. Men det bør så heller ikke være et problem at nå derned inden sæsonen starter næste år, hvis bare jeg fortsætter med at leve som jeg gør nu.

Og det gør jeg 😉

Formåede en tredjeplads i et nordjysk løb

Et godt tegn på at min vægt er stødt dalende og at min formkurve er opadgående, er at jeg under min sommerferie ved Saltum Strand her i uge 30, formåede at blive 3’er i Saltum Strand Løbet på 7 km-distancen.

Bevares, løbet er da ikke et af de mest højprofilerede løb i Kongeriget Danmark, men det kræver alligevel noget af formen at løbe blandt de hurtigste i de her løb, hvor det er rene løbere og ikke kun triatleter der er til start.

Ruten startede ud med at gå stille og roligt opad i højdeprofilen i den første halvdel samtidigt med at der blev løbet på asfalt, imens den sidste halvdel blev løbet på smalle spor i de nordvestjyske klitter på båder flis, på grus og i sand.

Det var hårdt, men det gik. Og det var et godt bevis på at formen er på vej og at kontinuiteten i mit løb giver pote.

Ved en tilfældighed mødte jeg klub-kammeraterne Begitte og Morten deroppe, som også stod på startstregen på 7’eren. De endte begge med at vinde hos henholdsvis kvinderne og herrerne, men de løber saftsuseme også hurtigt begge to.

At Begitte vandt hos kvinderne gjorde at jeg blev 4’er overall og 3’er hos herrerne. Men i disse ligestillingstider, er det ikke en skam at blive chick’ed – og slet ikke når chick’en hedder Begitte og løber mere end 100 km om ugen 😉 haha

Hvad der er rigtigt meget værd at bemærke ved mit løb i Saltum Strand Løbet, er at jeg ikke har mærket noget til mine achillessener efterfølgende. Det har ellers altid været en udfordring efter løb med høj intensitet, at mine underben og fødder begynder at drille.

Men heldigvis ikke denne gang. Så det er sgu dejligt!

En god sommerferie gav en irriterende forkølelse

Som du kunne læse i forrige afsnit, bød uge 30 på sommerferie ved Saltum Strand. Træningen var timet sådan at hele uge 30 var restitutionsuge, hvilket betyder at træningen så vil være reduceret i forhold til de forgående uger.

Sommerferien bød på masser af oplevelser med bl.a. Fårup Sommerland, Bunkermuseet i Hanstholm, Oceanarium i Hirtshals og et smukt og lærerigt ørneshow hos Eagle World.

Men desværre kom en grim forkølelse også snigende under sommerferien i det nordjyske. Den startede så småt torsdag morgen, hvor jeg ellers skulle have kørt 20-minutters test på cyklen.

Testen blev derfor aflyst.

Fredag begyndte den virkeligt at blive en led satan og lørdag var ikke bedre. Faktisk synes jeg ikke rigtigt det er gået fremad med at få den væk siden.

Da jeg stod op i går (tirsdag) var jeg derfor meget i tvivl om jeg skulle køre de planlagte intervaller på cyklen. Men jeg tænkte at jeg lige varmer op og så derefter tager stilling til om jeg er i stand til at køre dem.

Intervallerne blev kørt, for det blev bedre under opvarmningen (omend jeg manglede den sidste procent eller to). Men i går aftes sad forkølelsen stadig tungt.

Så lige nu er det store spørgsmål om morgendagens hårde træningspas skal gennemføres eller om det det skal erstattes af et lettere pas. Det må jeg tage stilling til i morgen.

I hvert fald betyder forkølelsen at jeg lige nu ikke er i stand til at få det optimale ud af min træning. Hvilket så bringer mig til det næste afsnit, nemlig omkring de tre stævner der står på programmet i den næste periode.

Kalenderen siger tre stævner i de næste uger

Om kun halvanden uge står jeg endnu engang på startstregen når dette års udgave af Aabenraa Tri står for døren. Sidste år blev jeg 2’er i Aabenraa, men med min nyerhvervede forkølelse, føles det som om at jeg har laaaaaaang vej til at gentage det.

Men det må tiden vise. Som udgangspunkt handler det jo egentligt også bare om at stille til start, gøre det bedste jeg kan og så se hvad resultatet bliver. Konkurrenterne og andre forhold er altid svære at spå om, så det må være den bedste indgangsvinkel til stævnerne.

En uge efter Aabenraa Tri står den igen på stævne, når både mig og Anita stiller til start i det midtjyske Bording Tri. Det bliver på 4-18-4 distancen, som bliver Anitas kun andet stævne og så bliver det første gang i meget lang tid, at mine løbeben skal testes så hårdt med kun 6 dages mellemrum.

Så jeg håber virkeligt at mine achillessener arter sig godt efter både Aabenraa og Bording, ligesom de har gjort efter Saltum Strand Løbet.

Og som rosinen i pølseenden, er det så igen i år Slotssøbadet Triathlon i midten af september der bliver min sæsonafslutning. Og også Anitas, for den sags skyld.

Distancen er den kvarte jernmand som jeg også kørte sidste år, hvor jeg egentligt lå til at gå på podiet, men så mistede det hele efter at have løbet gevaldig forkert på løberuten. Denne gang kender jeg ruten, så det skulle ikke gerne ske igen 😉

Anitas start i Slotssøbadet Triathlon bliver i øvrigt hendes første kvarte jernmand. Så det bliver rigtigt spændende hvordan hun tackler det. Hendes træning er i hvert fald ved at gøre hende klar til det og hendes træningspas ser supergode ude.

Så hun skal nok komme flot igennem!

Det var dét for den her gang…

Hvis jeg ikke når at lave en ny blogpost inden det går løs i Aabenraa om halvanden uge, så ses vi nok ved igen et par dage efter her på bloggen. Uanset hvad, så må du have det rigtigt godt – og husk at du kan følge med i mine lidt hyppigere opdateringer på Instagram og Facebook 🙂

// Morten

Scroll to top