Opdateringer

Off-season, hvad skal jeg med det? En lille opdatering om motivationen, udfordringerne og den nærmeste fremtid

Så blev det tid til mit første blogindlæg siden jeg sluttede min 2019-sæson med en sejr ved Slotssøbadet Triathlon i Kolding i midten af september. En sejr som jeg i øvrigt stadigvæk ikke helt forstår kom i hus, taget i betragtning af at jeg fortsat er et godt stykke fra dét niveau jeg var tilbage i 2014 da jeg var bedst.

Eller også er det noget jeg bare tror, og at rent faktisk har nået dét niveau igen.

I hvert fald har sejren givet mig rigtigt meget i forhold til troen på mig selv, den vej jeg har valgt at følge trænings,- job,- familie- og livsstilsmæssigt og de mål jeg har sat mig.

Det har givet mig masser af selvtillid og det har givet mig en ustyrlig motivation til vintertræningen.

Forberedelserne til 2020 er allerede startet og udgangspunktet er fantastisk

Det kan naturligvis godt være farligt at have en kæmpe stor motivation til at træne, når kalenderen siger at der er mere end et halvt år til næste stævne. Men jeg mener også, at selvom det er off-season, så må man aldrig slække helt på træningen.

Efter Slotssøbadet Triathlon tog jeg en uge mere eller mindre uden træning (det blev nok i omegnen af 3 timer, primært svømning) og så starterede jeg ellers forberedelserne til 2020 derefter.

Pt. ligger træningsmængden på 60-70 procent af hvad den gjorde de sidste uger op til sæsonen sluttede. Det synes jeg er et rigtigt godt vedligeholdende niveau, hvilket min 20 minutters cykeltest i torsdags og min svømmetest i går (fredag) også bekræftede mig i.

For tallene ser sgu rigtigt pæne ud i forhold til hvilken tid på året vi har. De er hverken for høje eller for lave. Så med en træning der de næste måneder (nok frem til nytår) skal køre i maintenance-mode, kommer det til at love rigtigt godt for den udvikling jeg kan lave, når de reelle forberedelser starter.

Alting er ikke bare en dans på roser

Det er dog ikke kun lutter lagkage jeg har at berette om. Jeg har desværre også lidt udfordringer, som jeg lige nu arbejder på at få løst. Nemlig hoften.

Det sidste stykke tid op til sæsonafslutningen drillede min hofte og mit højre lår mig en lille smule. Og med den belastning jeg fik udsat dem begge for med mit afsluttende løb i Kolding, er det selvsagt ikke blevet bedre.

Det betød at jeg slet ikke var i løbeskoene den første uge efter Kolding. Til gengæld kunne jeg så småt begyndte at lunte lidt igen derefter. Det er dog langtfra den mængde som jeg havde håbet på at kunne løbe med på nuværende tidspunkt.

Jeg har to gange været forbi en massør for at få masseret mit ene lår (tak Munoz for henvisningen) og så har jeg været til kiropraktor en enkelt gang efterfølgende (de besøg kommer der nok mange flere af).

Status er at jeg godt må løbe så længe det ikke forværrer ømheden. Og så er jeg ellers blevet sat i gang med at lave nogle ret simple – men pisse hårde – coreøvelser, der skal styrke mine muskler omkring hoften.

Senere skal der også tilføjes noget stabilitetstræning for at mine ben får en bedre naturlig balance.

En række coreøvelser er blevet implementeret i min træning på daglig basis, for at styrke mig særligt i hofteregionen. Her laver jeg sideplanken med det ene ben let hævet.

Det er naturligvis lidt øv med de her skader, men jeg er vel efterhånden vant til det. Normalt kun med svangsene, skinneben og achillessene, men dem er der styr på nu – så når først jeg får styr på hoften, så burde der faktisk være mere eller mindre styr på de værste og mest normale løbeskader.

Og det positive er jo, at det heldigvis er det bedst tidspunkt på året at døje med sådan en skade. For der er stadig laaaaaang tid til sæsonen starter og masser af tid til at komme ovenpå skader og få opbygget løbet til et fornuftigt niveau.

Alt i alt er jeg sikker på at de skadesudfordringer jeg har nu, kommer til at gøre mig til en bedre og stærkere triatlet på den lange bane. Så længe jeg blot husker at implementere løsningerne på udfordringerne.

Jeg har taget imod en fantastisk og enestående mulighed for en måneds god og solid vintertræning

Med det skrevne skrevet (er det overhovedet en sætning?), havde jeg egentligt skrevet det jeg lige synes at jeg havde at sige. Men jeg synes så egentligt heller ikke at man kan slutte et blogindlæg på den måde.

Derfor vil jeg også lige kort fortælle, at jeg i en god måneds tid hertil vinter, har fået en fantastisk mulighed for at få masser af træning i hus under lidt varmere himmelstrøg.

Fra uge 5 og en måned frem er jeg nemlig at finde i Torrevieja i Spanien, hvor jeg kommer til at kunne fokusere på træning, hvile og ikke særligt meget andet.

Der er booket flybilletter til at Anita og ungerne kommer ned og besøger mig gennem hele vinterferien, så resten af familien også får noget ud af. Og jeg glæder mig til at vise området frem for særligt Mille og Julie, da Torrevieja er et sted, som jeg har opholdt mig og trænet meget i før de begge blev født.

Jeg har heller ikke selv været der siden 2013, så jeg glæder mig egentligt også selv rigtigt meget til at se hvordan området ser ud nu.

Det bliver naturligvis rigtigt svært at undvære familien i den tid jeg er dernede hvor de er herhjemme. Men hurra for Facetime/Skype og at de har mulighed for at komme derned i hele uge 7.

Og med dét sagt, vil jeg så slutte af for denne gang. Ha’ det rigtigt godt til vi læses ved igen 🙂

Kiloene rasler af, en tredjeplads i et nordjysk løb, en sommerferie med forkølelse og tre stævner på vej

Det er nu ved at være et par måneder siden jeg sidst opdaterede med et blogindlæg (jeg har heldigvis alligevel løbende opdateret på Instagram og Facebook) og lidt vand er der da løbet igennem åen siden.

Bl.a. fortsætter mit vægttab med et stabilt gennemsnitligt tab hver uge. Jeg har formået at blive 3’er i et nordjysk løbe-løb, jeg har formået at blive forkølet i min sommerferie og så har jeg tre stævner på vej.

Men mere om det i de efterfølgende afsnit.

Fortsat stabilt vægttab, med en nuværende vægt under sidste års kampvægt

Noget af det der er allervigtigst for mig for at kunne komme i god form til næste års mål, er min vægt. Jeg vejer alt, alt for meget til at være hurtig nok. Men det går da fremad med vægten.

Da jeg startede med at tabe mig tilbage i 2017, sagde vægten 120 kilo. Da jeg konkurrerede sidste år, sagde vægten 90-92 kilo. Da jeg startede på mit job som souschef i Thansen, steg vægten til 103-104 kilo (hvis du ikke kender historien om mit job og min vægtøgning, kan den læses her).

Men nu går vægten heldigvis i den helt rigtige retning igen. Dags dato er den nemlig nede på 87 kilo og det kan virkeligt mærkes både på cyklen og i løbeskoene.

Der er dog stadig 19-20 kilo ned til den vægt jeg bør veje til næste år. Det vil sige at target-vægt er 67-68 kilo. Men det bør så heller ikke være et problem at nå derned inden sæsonen starter næste år, hvis bare jeg fortsætter med at leve som jeg gør nu.

Og det gør jeg 😉

Formåede en tredjeplads i et nordjysk løb

Et godt tegn på at min vægt er stødt dalende og at min formkurve er opadgående, er at jeg under min sommerferie ved Saltum Strand her i uge 30, formåede at blive 3’er i Saltum Strand Løbet på 7 km-distancen.

Bevares, løbet er da ikke et af de mest højprofilerede løb i Kongeriget Danmark, men det kræver alligevel noget af formen at løbe blandt de hurtigste i de her løb, hvor det er rene løbere og ikke kun triatleter der er til start.

Ruten startede ud med at gå stille og roligt opad i højdeprofilen i den første halvdel samtidigt med at der blev løbet på asfalt, imens den sidste halvdel blev løbet på smalle spor i de nordvestjyske klitter på båder flis, på grus og i sand.

Det var hårdt, men det gik. Og det var et godt bevis på at formen er på vej og at kontinuiteten i mit løb giver pote.

Ved en tilfældighed mødte jeg klub-kammeraterne Begitte og Morten deroppe, som også stod på startstregen på 7’eren. De endte begge med at vinde hos henholdsvis kvinderne og herrerne, men de løber saftsuseme også hurtigt begge to.

At Begitte vandt hos kvinderne gjorde at jeg blev 4’er overall og 3’er hos herrerne. Men i disse ligestillingstider, er det ikke en skam at blive chick’ed – og slet ikke når chick’en hedder Begitte og løber mere end 100 km om ugen 😉 haha

Hvad der er rigtigt meget værd at bemærke ved mit løb i Saltum Strand Løbet, er at jeg ikke har mærket noget til mine achillessener efterfølgende. Det har ellers altid været en udfordring efter løb med høj intensitet, at mine underben og fødder begynder at drille.

Men heldigvis ikke denne gang. Så det er sgu dejligt!

En god sommerferie gav en irriterende forkølelse

Som du kunne læse i forrige afsnit, bød uge 30 på sommerferie ved Saltum Strand. Træningen var timet sådan at hele uge 30 var restitutionsuge, hvilket betyder at træningen så vil være reduceret i forhold til de forgående uger.

Sommerferien bød på masser af oplevelser med bl.a. Fårup Sommerland, Bunkermuseet i Hanstholm, Oceanarium i Hirtshals og et smukt og lærerigt ørneshow hos Eagle World.

Men desværre kom en grim forkølelse også snigende under sommerferien i det nordjyske. Den startede så småt torsdag morgen, hvor jeg ellers skulle have kørt 20-minutters test på cyklen.

Testen blev derfor aflyst.

Fredag begyndte den virkeligt at blive en led satan og lørdag var ikke bedre. Faktisk synes jeg ikke rigtigt det er gået fremad med at få den væk siden.

Da jeg stod op i går (tirsdag) var jeg derfor meget i tvivl om jeg skulle køre de planlagte intervaller på cyklen. Men jeg tænkte at jeg lige varmer op og så derefter tager stilling til om jeg er i stand til at køre dem.

Intervallerne blev kørt, for det blev bedre under opvarmningen (omend jeg manglede den sidste procent eller to). Men i går aftes sad forkølelsen stadig tungt.

Så lige nu er det store spørgsmål om morgendagens hårde træningspas skal gennemføres eller om det det skal erstattes af et lettere pas. Det må jeg tage stilling til i morgen.

I hvert fald betyder forkølelsen at jeg lige nu ikke er i stand til at få det optimale ud af min træning. Hvilket så bringer mig til det næste afsnit, nemlig omkring de tre stævner der står på programmet i den næste periode.

Kalenderen siger tre stævner i de næste uger

Om kun halvanden uge står jeg endnu engang på startstregen når dette års udgave af Aabenraa Tri står for døren. Sidste år blev jeg 2’er i Aabenraa, men med min nyerhvervede forkølelse, føles det som om at jeg har laaaaaaang vej til at gentage det.

Men det må tiden vise. Som udgangspunkt handler det jo egentligt også bare om at stille til start, gøre det bedste jeg kan og så se hvad resultatet bliver. Konkurrenterne og andre forhold er altid svære at spå om, så det må være den bedste indgangsvinkel til stævnerne.

En uge efter Aabenraa Tri står den igen på stævne, når både mig og Anita stiller til start i det midtjyske Bording Tri. Det bliver på 4-18-4 distancen, som bliver Anitas kun andet stævne og så bliver det første gang i meget lang tid, at mine løbeben skal testes så hårdt med kun 6 dages mellemrum.

Så jeg håber virkeligt at mine achillessener arter sig godt efter både Aabenraa og Bording, ligesom de har gjort efter Saltum Strand Løbet.

Og som rosinen i pølseenden, er det så igen i år Slotssøbadet Triathlon i midten af september der bliver min sæsonafslutning. Og også Anitas, for den sags skyld.

Distancen er den kvarte jernmand som jeg også kørte sidste år, hvor jeg egentligt lå til at gå på podiet, men så mistede det hele efter at have løbet gevaldig forkert på løberuten. Denne gang kender jeg ruten, så det skulle ikke gerne ske igen 😉

Anitas start i Slotssøbadet Triathlon bliver i øvrigt hendes første kvarte jernmand. Så det bliver rigtigt spændende hvordan hun tackler det. Hendes træning er i hvert fald ved at gøre hende klar til det og hendes træningspas ser supergode ude.

Så hun skal nok komme flot igennem!

Det var dét for den her gang…

Hvis jeg ikke når at lave en ny blogpost inden det går løs i Aabenraa om halvanden uge, så ses vi nok ved igen et par dage efter her på bloggen. Uanset hvad, så må du have det rigtigt godt – og husk at du kan følge med i mine lidt hyppigere opdateringer på Instagram og Facebook 🙂

// Morten

Jeg skylder vist en opdatering…

Kære alle,

Ja, jeg skylder vist en opdatering. Ikke siden Slotssøbadet Triatlon i september sidste år, har jeg opdateret på bloggen. Meget er sket siden, som der nemt kunne være skrevet om i kortere vendinger i mellemtiden.

Men dovenskab længe leve… Så nu må jeg forsøge at nedfælde det seneste halve/tre-kvarte år i én post. Og så må jeg blive bedre til at opdatere fremover 😉

Nyt job spændte ben for træningen

Mit nye job i Thansen startede hårdt ud med en halv måneds fyrværkerisalg fra tidligt morgen til sen aften. Det gav bogstaveligt talt ikke tid til andet end at arbejde og at sove.

Lad os starte med perioden efter Slotssøbadet Tri…

Efter et træningsmæssigt hårdt forår og sommer, bød den første måned efter 2018-sæsonens sidste race på en velfortjent off-season med kun lystbetonet træning.

Den første uges tid blev brugt på mere eller mindre nada træningsmæssigt. Derefter begyndte jeg så småt at træne i det små igen. Efter en fire-ugers tid med soft-træning, begyndte forberedelserne så småt til 2019-sæsonen og det første fastlagte træningsprogram blev lagt af Andreas Borch.

Imens måtte jeg dog nok sande, at jeg var nødt til at droppe drømmen om at kunne leve af mit hjertebarn Pastaparty.dk. Jeg måtte derfor finde mig et fast job, så vi også kunne få lidt mere end bare discount-smør på brødet herhjemme.

Så i midten af november tiltrådte jeg en stilling som souschef hos Thansen, med en kontrakt der består af lidt mere end bare et normalt 8-16 job og bare en anelse mere end et normalt fuldtidsjob 😉

Og derfra gik træningen hurtigt i stå. En kombination af et nyt job der byder på mange timer på jobbet gennemsnitligt seks dage om ugen og så en hel del transporttid, gjorde overskuddet til træning så lille, at jeg bare ikke magtede det.

Samtidigt kom jeg også til at stå som ansvarlig for Thansens fyrværkerisalg i Haderslev. Det betød arbejde fra tidligt morgen til sen aften hver dag i en halv måned (okay, jeg havde lige fri den 24., 25. og 26. december), så der gjaldt det sådan set kun om at stå op, tage på arbejde, komme hjem, sove og så ellers starte forfra.

Og tid med familien blev jo også prioriteret når jeg endelig havde fri.

Så jeg måtte desværre afbryde mit samarbejde med min ellers kanondygtige coach Andreas Borch og lægge alle tri-ambitioner på hylden. Ærgerligt, men sådan måtte det jo være.

Et par gange om ugen blev det dog til nogle svømmepas med min klub Rødekro Tri & Motion, men så ikke mere end det.

Med indfundet arbejdsrutine, vendte overskuddet tilbage

Som med alt andet, er alting dog kun et spørgsmål om vilje og tilpasning. Og efter en 3-4 måneder i mit nye job, begyndte mit daglige overskud udover arbejdet da også at vende tilbage.

Jeg begyndte så småt at løbe og cykle lidt igen for ikke at blive mere tyk end højst nødvendigt (ja, jeg nåede jo lige at tage 13 kilo på igen…). Og stille og roligt kom der mere og mere overskud i både krop og hoved.

Så en seriøs træning begyndte så småt igen omkring den 1. april, hvor jeg startede med at cykle på arbejde et par gange om ugen og så ellers cykle, løbe og svømme lidt med Anita udover det.

Kiloene begyndte så småt at forsvinde igen. Og i takt med at træningsmængden stille og roligt er blevet skruet op, forsvinder der også flere og flere kilo.

I skrivende stund er jeg nu tilbage i samme størrelse, som da jeg sluttede 2018-sæsonen. Men der er stadig mange kilo endnu, før jeg er dernede hvor jeg gerne vil være (67-68 kilo).

Sæsonen blev startet i Agerskov – med Anita!!!

Anita og mig på målstregen i Agerskov. Anita gjorde det SÅ pisse flot i sit allerførste tri-stævne!

Den 21/5 stod jeg så endnu engang på startstregen. Og ligesom sidste år, var sæsonens første race i Agerskov.

Men i år var mine egne ambitioner lagt 100% til side til fordel for Anita. For dette race var nemlig Anitas allerførste tri-stævne, så hele racet gik egentligt bare ud på at guide hende hele vejen igennem, så hun fik så god en oplevelse som muligt.

Og en god oplevelse fik hun. Hun kom rigtigt flot igennem alle tre discipliner og fik også gået all-out henimod målstregen. Og bagefter var hun mere end tændt på at køre flere stævner.

Ja, tri-sporten gør bare ét eller andet ved folk.

Flere stævner venter i 2019

Anitas store lyst til at køre flere stævner, gør så at vi nu kommer til at køre et par stævner mere sammen her i 2019. Det drejer sig indtil videre om Bording Triatlon på 4-18-4 distancen og endnu engang Slotssøbadet Triathlon på den kvarte jernmand.

I dem begge kommer Anita dog til at køre for sig selv og skal presse sig selv hele vejen. Men det kommer hun nu nok til at skulle kunne, selvom hun naturligvis er ret nervøs for at skulle køre en kvart jernmand.

Men med dem vilje og sejhed hun viser når det virkeligt gælder, så bliver det ikke noget problem. Og så har vi aftalt at køre direkte på Flammen efter Slotssøbad-stævnet og fejre både hendes første sæson og hendes første kvarte ironman.

Store planer for 2020 venter

Foto: Ostseeman.de

Hvor 2019 kommer til at stå en del i Anita/Morten-tri-projekt, kommer jeg til gengæld personligt til at satse noget mere i 2020. Bevares, der kommer stadig til at være masser af træningstimer med Anita, for hun er med på rejsen.

Men der kommer også til at blive tilbragt utroligt mange timer for mig selv. Og langt det meste af det kommer til at foregå meget tidligt om morgenen.

En tilfældig lørdag for ikke længe siden, mødte jeg nemlig min gode træningsbuddy Kasper Rhinstrøm i Rema 1000 under en indkøbstur. Kasper har lige vundet Haderslev Triathlon på overlegen vis, så han er top motiveret til bare at give den gas.

Samtalen kom hurtigt til at handle om kongedistancen 3800m svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb. Og i løbet af undet ét minut, havde vi givet håndslag på at vi i 2020 begge vil stille til start i det nordtyske fulddistancestævne Ostseeman.

Samme dag blev den clearet på hjemmefronten med Anita. Og Kasper fik den clearet med sin superløber af en kæreste, Cille. Så nu har de begge lovet deres fulde opbakning til projektet.

Forberedelserne til fulddistance-debuten er allerede begyndt

Selvom der er mere end et år til vi skal køre Ostseeman (stævnet plejer at blive kørt den første weekend i august hvert år), er forberedelserne for mit vedkommende allerede igang.

Jeg har altid været lidt af en højoktan-benzin-maskine, der klarer mig bedre og bedre jo kortere tri-distancer vi snakker om.

Så det skal jeg lige have lavet om på inden den første weekend i august 2020, for der kan jeg ikke bruge højoktan til noget. Der skal jeg gerne have konverteret til så meget dieselmaskine som overhovedet muligt 😉

Sådan noget kan godt tage lang tid. Så allerede nu er min træning sat ind i en grov skitse, der har til formål at gøre lige netop dét; at gøre mig så udholden ved så høj en intensitet som muligt.

Jeg har valgt at jeg denne gang vil tilrette min træning helt selv, så jeg selv kan foretage de ændringer der skal til hvis det er nødvendigt. Med en baggrund som både elitecykelrytter og som – hvis jeg selv skal sige det – habil triatlet, kender jeg min krop utroligt godt og ved hvornår jeg eventuelt skal bakke af eller lægge mere til.

Til forskel fra tidligere hvor fokus har været på tri, vil jeg denne gang forsøge mig med træningsmodellen Polarized Training, der kort sagt går ud på at 80% af mine træningspas skal foregå med meget lav intensitet, imens de sidste 20% af mine træningspas skal indeholde intervaller der er utroligt hårde. Dvs ingen sweetspot eller ren tærskeltræning – her snakker vi om træning lige under og på Vo2Max-intensitet.

Uden at kende navnet på det, var det faktisk mere eller mindre den model jeg trænede under som elitecykelrytter for mere end 10 år siden. Og hvis det fungerede da jeg var cykelrytter, mon ikke det så også vil fungere når jeg er triatlet?

Jeg planlægger dog at skrive et blogindlæg i nærmeste fremtid om Polarized-modellen, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Tak fordi du læste med

Til slut vil jeg gerne henvise til min Instagram og min Facebook hvis du gerne vil følge mere med i hvad jeg foretager, end hvad jeg får skrevet her på bloggen.

Og så vil jeg gerne opfordre til at hoppe over og følge Anitas spændende tri-rejse på Instagram. For det er altså lidt af en forvandling hun er igennem, hvor hun hele sit liv har været lidt af en usportslig sofakartoffel og nu står overfor sin første kvarte ironman.

Indtil vi skrives igen, må du have det helt fantastisk 😀

27. juni 2018 Morten Falk Nielsen Kommentarer lukket til Andreas Borch fra byBorch, er manden der skal hjælpe mig med mine sportslige mål

Andreas Borch fra byBorch, er manden der skal hjælpe mig med mine sportslige mål

Disclaimer: Jeg træner ikke længere under byBorchs vejledning, da jeg med et tidskrævende og ansvarsfuldt job, får mere ud af selv at planlægge min egen træning.

Jeg har gjort noget ganske fornuftigt, hvis jeg selv skal sige det. Imens jeg siden jeg gik i gang med at tabe mig tilbage i august 2017 har styret min træning helt selv, er jeg nået til den konklusion, at det mest fornuftige vil være at få mig en coach, der sørger for at jeg får både den rette mængde, intensitet og hvile til at nå mine sportslige mål.

Men en mand som mig med store ambitioner, lytter ikke til hvem som helst. Ja, faktisk er jeg meget skeptisk overfor hvad andre har at sige hvad angår træning og restitution.

Derfor har jeg valgt at samarbejde med coach og pro-triatlet Andreas Borch fra byBorch, der altså ved en ting eller to om hele gamet.

Du kan høre mere om mine overvejelser og hvorfor valget faldt på netop Andreas i videoen i toppen af dette blogindlæg.

14. september 2016 Morten Falk Nielsen Kommentarer lukket til Det der med mig og triathlon

Det der med mig og triathlon

Ja så skriver jeg igen. Og det er der sgu ikke noget at prale af – i hvert fald ikke hvis man kigger på det, for mit vedkomende, rent sportslige. Til gengæld tror jeg at det er godt nyt for dig som sikkert er landet her på bloggen fordi du elsker triathlon. For hvis du elsker triathlon, så skal du altså lige læse indlægget her færdigt – for så har jeg med garanti noget at fortælle dig som du vil elske.

Sidst jeg skrev, der skrev jeg jo at jeg var kommet i gang med at træne igen. Og det var jeg også. Og det var jeg også forrige gang at jeg skrev. Og det var jeg også der.

Den her gang skriver jeg igen (sjovt nok når nu du kan læse det). Men den her gang handler det ikke om at jeg er kommet igang med at træne igen. Den her gang handler det nemlig om noget helt andet. Selvom det stadig er triathlon.

Jeg har nemlig gang i det fedeste projekt ever!

Min træning er gang på gang mislykkedes for mig. Jeg kan kun tilskrive mig selv det, så ingen dårlige undskyldninger der. Jeg kunne bare lade være med at starte for hårdt ud i løbeskoene, huske at styrketræne mine underben og lade være med at hoppe i poolen hver dag i to uger og så regne med at det kommer til at batte på langt sigt.

For guess what. Det batter nu og her. Men for helvede hvor batter det ikke efter lidt tid når musklerne er færdige og man mentalt er træt efter at gå fra 0 træningstimer om ugen til 10!

Men fuck nu det. Fuck nu at det med træning ikke spiller for mig.

For jeg har nu gang i et nyt projekt. Det er stadig triathlon. Men det er et nyt projekt.

Du har sikkert måske allerede hørt om det. Ordet har nemlig allerede været spredt bredt af mange.

Og nu kommer det…

Jeg har stiftet Pastaparty.dk!

Men hvad har Pastaparty.dk nu lige med triathlon at gøre?

Jo, ser du… Pastaparty.dk er for triathlon som Feltet.dk er cykling – Pastaparty.dk er nemlig triathlon og intet andet.

Du har sikkert hørt om de der berømte pastaparties aftenen før alle de store stævner ikk? Du har måske selv deltaget i et eller flere?

Så ved du også godt at til sådan et pastaparty, der går snakken stort set kun om triathlon. Og fandeme om snakken ikke også kun gør det på Pastaparty.dk.

Hvad jeg har stiftet Pastaparty.dk for, er at levere dugfriske nyheder med fokus på dansk triathlon til danske triathlon interesserede!

 

Og her er hvad Pastaparty.dk skal være for triathlon

Projekt Pastaparty.dk skal nemlig ikke bare være en enlige svale eller en døgnflue som lige er kommet for at få lidt opmærksomhed. Pastaparty.dk skal være hele Danmarks go-to sted når der skal nørdes triathlon. For lige nu er der ganske vidst “kun” nyheder.

Men vi elsker jo alle nyheder. Vi elsker at læse interviews med danske triatleter. Vi elsker at læse nyheder om de hjemlige danske triathlon stævner. Og vi elsker at læse nyheder om store danske bedrifter i de store udenlandske triathlon stævner.

Men det er ikke kun nyhederne. For du har vel besøgt Slowtwitch en gang eller to ikke? Den er kæmpestor og det er ikke alt det der reklamepladder som alle de amerikanske og britiske triathlon magasiner. Slowtwitch.com er en vaskeægte triathlonportal med nyheder (primært amerikanske), der er nyheder om udstyr uden at det er sponsoreret (nyhederne er med hjertet), der er substans i artiklerne og man kan mærke og læse at det ikke bare er skabt for at tjene en formue som eksempelvis triathlete.competitor.com. Og så har Slowtwitch et stort og velfungerende forum!

Hvorfor fanden har vi ikke det i Danmark?

Tja, det har vi snart. For lige nu er Pastaparty.dk kun triathlon nyheder. Men inden længe tilbyder Pastaparty.dk altså også en triathlon kalender fyldt med danske stævner, en kalender med danske swimrun stævner og en kalender med alle de største europæiske triathlon stævner.

Det er på vej. Så bare vent. Der går ikke længe før at dén kalender er fuldt funktionel og oppe at køre.

Og så er der det her med billeder fra de danske stævner. Ja, der findes mange uafhængige fritidsfotografer og de gør et pisse godt stykke arbejde. Og de tager med 150% garanti også meget bedre billeder end jeg og min kæreste gør. Men du ved aldrig hvor du skal finde de billeder henne.

Men når næste sæson starter op, så ved du hvor du kan finde billeder fra langt de fleste triathlon stævner. Det kan du nemlig på Pastaparty.dk. Og det bliver på en nem måde hvor du ikke skal sidde og bladre alle billeder igennem for at finde ét enkelt billede af dig selv, din klubkammerat eller din kæreste. Et par klik og så ved du faktisk allerede om der er blevet fanget billeder af dig på ruten – eller om der ikke er.

Og der er meget mere hvor det kommer fra. Og det er på vej!

Det lyder sgu meget godt med sådan en triathlon portal, gør det ikke?

Jeg synes det. Og det gør alle de atleter jeg allerede har interviewet også givet udtryk for. De er vilde med ideen. Og de er glade for at der endelig er en som tager skeen i den anden hånd og gør noget ved den latterligt lave mediebevågenhed der er i dansk triathlon. Og skulle du være i tvivl om hvem disse atleter er, så kan du jo bare kigge forbi Pastaparty.dk og kigge under interviews. Så kan du se hvem der er så positive overfor ideen.

Jeg synes helt bestemt at du skal hoppe over på Pastaparty.dk og følge med i de daglige opdateringer af nyheder, give et like på både Facebook, Twitter og Instagram. Og så ellers bare ride med på bølgen. For det her bliver fandeme godt.

Ha’ en god dag! – Morten

 

Scroll to top