Er vi som triatleter automatisk sejere end andre mennesker?

Jeg ved godt at overskriften her er lidt overdrevet, men den seneste tid har jeg virkeligt gået og spekuleret over noget som overrasker mig lidt; det er som om at man nærmest automatisk går fra at være et helt almindeligt menneske til at være en form for overmenneske så snart man gør sin entré i triatlonsporten. Det er i hvert fald sådan jeg har oplevet det..

 

Du er bare sej…

Jeg vil på ingen måde forsøge at lyde pralende, overmenneskelig eller højpandet med det hvad jeg forsøger at sige her, men jeg har rigtigt mange gange oplevet at blive kaldt sej ligeså snart jeg har nævnt at jeg dyrker triatlon. Det sjove er at jeg ikke er den eneste, for både ude i den virkelige verden og på blandt andet Facebook nærmest dagligt kan høre eller læse kommentarer som får det til at virke som om at vi triatleter er fra en helt anden planet..

 

Det er da meget fedt, men..

Det er da klart at jeg synes det er lidt fedt at blive omtalt som sej, men i længden hører det så også op. Jeg har personligt aldrig lagt skjul på at anerkendelse er noget af det som driver mig – ikke kun i min sport, men også i alle andre facetter af mit liv. På den måde synes jeg det er skide fedt at være sej, vanvittig, supermand og så videre.. Men man når også til et punkt hvor man begynder at spørge sig selv; er jeg virkeligt så sej?

 

Er jeg virkeligt så sej?

Nej det synes jeg faktisk ikke at jeg er.. Jeg træner, jeg spiser, jeg sover – noget som ethvert menneske har mulighed for.. Det er et eller andet sted bare en hobby samtidigt med at det er min identitet. Men hvis jeg er sej fordi det er min identitet, hvorfor er cykelryttere, løbere, bodybuildere, fodboldspillere, håndboldspillere og så videre ikke også ligeså seje?

Det synes jeg de er.. Triatleter træner hårdt og dem som virkeligt vil være noget ved musikken vejer deres mad, tilrettelægger dagen med træning, arbejde, måltider, afslapning/søvn, familie mv. ned til den mindste detalje, men det er samtidigt min opfattelse at det samme gør sig gældende i alle andre sportsgrene også..

 

Er det så de tre samlede sportsgrene som gør os seje?

Da jeg var elitecykelrytter var min dagligdag ligeså præget af min sport som den er nu som triatlet, forskellen er blot at jeg nu træner tre forskellige sportsgrene, mens jeg dengang kun trænede én. Men når alt kommer til alt dyrker jeg jo kun én sportsgren nu; triatlon..

Jeg træner jo ikke cykling ligeså meget som da jeg var cykelrytter samtidigt med at jeg svømmer ligeså meget som en elitesvømmer og løber ligeså meget som en eliteløber.. Det er samme træningstid, men delt op i 3 forskellige discipliner som hver især bidrager til en bedre samlet fysik og på den måde supplerer hinanden til at opnå store resultater uden at træne 20 timer af hver disciplin hver uge.

 

Er triatleter så sejere end andre mennesker?

Næh…. (Det korteste og mest korrekte svar jeg kan komme med)..

Generelt synes jeg at man skal gemme udtrykket sej og lignende til folk som i virkeligheden er det.. Folk som har været millimeter fra døden og kæmpet sig tilbage til livet, de mennesker som sætter sit eget liv på spil for at rede andre, dem som har været ude i et laaaangt misbrug af stoffer og som har kæmpet sig ud af det… Jeg kan fortsætte i uanede linjer for der findes mange mennesker som er meget sejere end jeg selv er.. Jeg er jo bare en almindelig person som har en hobby og jeg er sikker på at jeg ikke kun taler for mig selv her. :-)

Har du også oplevet at være sejere efter du blev triatlet eller har du også gjort dig nogle observationer? Skriv en kommentar med din historie og få gang i debatten, jeg er spændt på at høre hvordan andre oplever det :-)