Blog

OPDATERINGER, RACERAPPORTER, TIPS & TRICKS OG ALVERDENS ØVRIGE TING OG SAGER - KORT SAGT, ALT DET JEG GERNE VIL FORTÆLLE OM

Jeg skylder vist en opdatering…

Kære alle,

Ja, jeg skylder vist en opdatering. Ikke siden Slotssøbadet Triatlon i september sidste år, har jeg opdateret på bloggen. Meget er sket siden, som der nemt kunne være skrevet om i kortere vendinger i mellemtiden.

Men dovenskab længe leve… Så nu må jeg forsøge at nedfælde det seneste halve/tre-kvarte år i én post. Og så må jeg blive bedre til at opdatere fremover 😉

Nyt job spændte ben for træningen

Mit nye job i Thansen startede hårdt ud med en halv måneds fyrværkerisalg fra tidligt morgen til sen aften. Det gav bogstaveligt talt ikke tid til andet end at arbejde og at sove.

Lad os starte med perioden efter Slotssøbadet Tri…

Efter et træningsmæssigt hårdt forår og sommer, bød den første måned efter 2018-sæsonens sidste race på en velfortjent off-season med kun lystbetonet træning.

Den første uges tid blev brugt på mere eller mindre nada træningsmæssigt. Derefter begyndte jeg så småt at træne i det små igen. Efter en fire-ugers tid med soft-træning, begyndte forberedelserne så småt til 2019-sæsonen og det første fastlagte træningsprogram blev lagt af Andreas Borch.

Imens måtte jeg dog nok sande, at jeg var nødt til at droppe drømmen om at kunne leve af mit hjertebarn Pastaparty.dk. Jeg måtte derfor finde mig et fast job, så vi også kunne få lidt mere end bare discount-smør på brødet herhjemme.

Så i midten af november tiltrådte jeg en stilling som souschef hos Thansen, med en kontrakt der består af lidt mere end bare et normalt 8-16 job og bare en anelse mere end et normalt fuldtidsjob 😉

Og derfra gik træningen hurtigt i stå. En kombination af et nyt job der byder på mange timer på jobbet gennemsnitligt seks dage om ugen og så en hel del transporttid, gjorde overskuddet til træning så lille, at jeg bare ikke magtede det.

Samtidigt kom jeg også til at stå som ansvarlig for Thansens fyrværkerisalg i Haderslev. Det betød arbejde fra tidligt morgen til sen aften hver dag i en halv måned (okay, jeg havde lige fri den 24., 25. og 26. december), så der gjaldt det sådan set kun om at stå op, tage på arbejde, komme hjem, sove og så ellers starte forfra.

Og tid med familien blev jo også prioriteret når jeg endelig havde fri.

Så jeg måtte desværre afbryde mit samarbejde med min ellers kanondygtige coach Andreas Borch og lægge alle tri-ambitioner på hylden. Ærgerligt, men sådan måtte det jo være.

Et par gange om ugen blev det dog til nogle svømmepas med min klub Rødekro Tri & Motion, men så ikke mere end det.

Med indfundet arbejdsrutine, vendte overskuddet tilbage

Som med alt andet, er alting dog kun et spørgsmål om vilje og tilpasning. Og efter en 3-4 måneder i mit nye job, begyndte mit daglige overskud udover arbejdet da også at vende tilbage.

Jeg begyndte så småt at løbe og cykle lidt igen for ikke at blive mere tyk end højst nødvendigt (ja, jeg nåede jo lige at tage 13 kilo på igen…). Og stille og roligt kom der mere og mere overskud i både krop og hoved.

Så en seriøs træning begyndte så småt igen omkring den 1. april, hvor jeg startede med at cykle på arbejde et par gange om ugen og så ellers cykle, løbe og svømme lidt med Anita udover det.

Kiloene begyndte så småt at forsvinde igen. Og i takt med at træningsmængden stille og roligt er blevet skruet op, forsvinder der også flere og flere kilo.

I skrivende stund er jeg nu tilbage i samme størrelse, som da jeg sluttede 2018-sæsonen. Men der er stadig mange kilo endnu, før jeg er dernede hvor jeg gerne vil være (67-68 kilo).

Sæsonen blev startet i Agerskov – med Anita!!!

Anita og mig på målstregen i Agerskov. Anita gjorde det SÅ pisse flot i sit allerførste tri-stævne!

Den 21/5 stod jeg så endnu engang på startstregen. Og ligesom sidste år, var sæsonens første race i Agerskov.

Men i år var mine egne ambitioner lagt 100% til side til fordel for Anita. For dette race var nemlig Anitas allerførste tri-stævne, så hele racet gik egentligt bare ud på at guide hende hele vejen igennem, så hun fik så god en oplevelse som muligt.

Og en god oplevelse fik hun. Hun kom rigtigt flot igennem alle tre discipliner og fik også gået all-out henimod målstregen. Og bagefter var hun mere end tændt på at køre flere stævner.

Ja, tri-sporten gør bare ét eller andet ved folk.

Flere stævner venter i 2019

Anitas store lyst til at køre flere stævner, gør så at vi nu kommer til at køre et par stævner mere sammen her i 2019. Det drejer sig indtil videre om Bording Triatlon på 4-18-4 distancen og endnu engang Slotssøbadet Triathlon på den kvarte jernmand.

I dem begge kommer Anita dog til at køre for sig selv og skal presse sig selv hele vejen. Men det kommer hun nu nok til at skulle kunne, selvom hun naturligvis er ret nervøs for at skulle køre en kvart jernmand.

Men med dem vilje og sejhed hun viser når det virkeligt gælder, så bliver det ikke noget problem. Og så har vi aftalt at køre direkte på Flammen efter Slotssøbad-stævnet og fejre både hendes første sæson og hendes første kvarte ironman.

Store planer for 2020 venter

Foto: Ostseeman.de

Hvor 2019 kommer til at stå en del i Anita/Morten-tri-projekt, kommer jeg til gengæld personligt til at satse noget mere i 2020. Bevares, der kommer stadig til at være masser af træningstimer med Anita, for hun er med på rejsen.

Men der kommer også til at blive tilbragt utroligt mange timer for mig selv. Og langt det meste af det kommer til at foregå meget tidligt om morgenen.

En tilfældig lørdag for ikke længe siden, mødte jeg nemlig min gode træningsbuddy Kasper Rhinstrøm i Rema 1000 under en indkøbstur. Kasper har lige vundet Haderslev Triathlon på overlegen vis, så han er top motiveret til bare at give den gas.

Samtalen kom hurtigt til at handle om kongedistancen 3800m svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb. Og i løbet af undet ét minut, havde vi givet håndslag på at vi i 2020 begge vil stille til start i det nordtyske fulddistancestævne Ostseeman.

Samme dag blev den clearet på hjemmefronten med Anita. Og Kasper fik den clearet med sin superløber af en kæreste, Cille. Så nu har de begge lovet deres fulde opbakning til projektet.

Forberedelserne til fulddistance-debuten er allerede begyndt

Selvom der er mere end et år til vi skal køre Ostseeman (stævnet plejer at blive kørt den første weekend i august hvert år), er forberedelserne for mit vedkommende allerede igang.

Jeg har altid været lidt af en højoktan-benzin-maskine, der klarer mig bedre og bedre jo kortere tri-distancer vi snakker om.

Så det skal jeg lige have lavet om på inden den første weekend i august 2020, for der kan jeg ikke bruge højoktan til noget. Der skal jeg gerne have konverteret til så meget dieselmaskine som overhovedet muligt 😉

Sådan noget kan godt tage lang tid. Så allerede nu er min træning sat ind i en grov skitse, der har til formål at gøre lige netop dét; at gøre mig så udholden ved så høj en intensitet som muligt.

Jeg har valgt at jeg denne gang vil tilrette min træning helt selv, så jeg selv kan foretage de ændringer der skal til hvis det er nødvendigt. Med en baggrund som både elitecykelrytter og som – hvis jeg selv skal sige det – habil triatlet, kender jeg min krop utroligt godt og ved hvornår jeg eventuelt skal bakke af eller lægge mere til.

Til forskel fra tidligere hvor fokus har været på tri, vil jeg denne gang forsøge mig med træningsmodellen Polarized Training, der kort sagt går ud på at 80% af mine træningspas skal foregå med meget lav intensitet, imens de sidste 20% af mine træningspas skal indeholde intervaller der er utroligt hårde. Dvs ingen sweetspot eller ren tærskeltræning – her snakker vi om træning lige under og på Vo2Max-intensitet.

Uden at kende navnet på det, var det faktisk mere eller mindre den model jeg trænede under som elitecykelrytter for mere end 10 år siden. Og hvis det fungerede da jeg var cykelrytter, mon ikke det så også vil fungere når jeg er triatlet?

Jeg planlægger dog at skrive et blogindlæg i nærmeste fremtid om Polarized-modellen, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Tak fordi du læste med

Til slut vil jeg gerne henvise til min Instagram og min Facebook hvis du gerne vil følge mere med i hvad jeg foretager, end hvad jeg får skrevet her på bloggen.

Og så vil jeg gerne opfordre til at hoppe over og følge Anitas spændende tri-rejse på Instagram. For det er altså lidt af en forvandling hun er igennem, hvor hun hele sit liv har været lidt af en usportslig sofakartoffel og nu står overfor sin første kvarte ironman.

Indtil vi skrives igen, må du have det helt fantastisk 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top