Mit nye fokus…

Efter mål til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Som jeg skrev i mit seneste blogindlæg, har jeg været nødsaget til at droppe 2015-sæsonen for at kunne lade min krop få den hvile, den styrketræning og den teknik som skal til for at jeg fra sæson 2016 kan træne og konkurrere uden at blive skadet.

I samme blogindlæg nævnte jeg også at jeg har valgt at ændre mit triathlon-fokus ret så kraftig og den opmærksomme læser kunne måske også allerede regne ud hvad ændringen gik ud på.

Det er nemlig sådan at jeg fra 2016 og fremover vil satse på de kortere distancer i form af 4-18-4-, sprint- og OL-distancerne. Og det er der egentligt en ganske enkel grund til;

De kortere distancer passer simpelthen mine atletiske evner bedre.

Min triathlon-drøm startede som du måske allerede ved i sommeren 2012 med at jeg ville gå efter at vinde min age group til Ironman Hawaii i 2020. Men efter nu at have kørt en lille portion stævner og har svømmet, cyklet og løbet siden 2012, er jeg nået til den erkendelse at jeg faktisk synes meget bedre om de kortere og mere eksplosive distancer.

Derfor har jeg valgt at skifte fokus

Først og fremmest kan jeg meget bedre lide at træne kort og hårdt i stedet for langt og langsomt. Okay, når man træner til de lange distancer træner man ikke kun langt og langsomt, men som udgangspunkt foregår meget af træningen med en væsentligt lavere intensitet end hvad den gør for kortdistance-atleter. Det er i hvert fald den ene grund.

Den næste grund er at jeg generelt set er født (eller også er den tillært) med en evne til at presse min krop maksimalt og køre på grænsen i 1-2 timer af gangen og derefter vælte om af udmattelse. Det er muligt at man presser sin krop maksimalt på de længere distancer, men det er bare ikke på samme måde. På både sprint-distancerne og de olympiske distancer er det mere eller mindre fuld gas fra starten og så ellers bare ignorere hvor ondt det gør i samtlige 1-2 timer man er i gang. Det synes jeg er utroligt fascinerende.

Når jeg sådan tænker over det, så har jeg måske altid været bedst til de discipliner hvor det bare er fuld smæk i relativt kort tid af gangen – det vil sige 45 minutter og op til et par timer;

Som cykelrytter var jeg allerbedst på enkeltstarter og vandt også det jysk/fynske mesterskab i 2008 i netop enkeltstart. Og siden jeg startede med triathlon, har jeg helt klart været med til at dominere toppen af resultatlisterne på de korte distancer; mit første stævne i Aabenraa var på sprintdistancen og jeg bliver 3’er, mit andet stævne er 4-18-4 i Odense hvor jeg vinder (og går under 50 minutter på en rute med en teknisk cykelrute og et meget varmt løb), mit tredje stævne er i Haderslev på den kvarte ironman distance hvor jeg bliver 4’er (og går under 2 timer og 5 minutter), mit fjerde stævne er i Rødekro på OL-distancen hvor jeg bliver 2’er (og går under 2 timer på min første OL-distance) og mit femte stævne er igen i Aabenraa – dog på OL-distancen – hvor jeg bliver 4’er.

Derudover bliver jeg 10’er (11’er hvis man medregner kvinderne og dermed Camilla Pedersen) på den halve ironman i Silkeborg.

Jeg synes derfor ikke at der skal meget til for at konkludere hvilke distancer som ligger mig allermest naturligt. Der er altså langt fra at have den dårligste placering som nummer fire på de korte distancer i form af 4-18-4, sprint og OL-distancerne og så til at bliver 10’er (eller 11’er) på en halv ironman.

Udover at de korte distancer øjensynligt ligger allermest naturligt for mig, synes jeg også der er noget hamrende fascinerende ved at køre på højoktan gennem 1-2 timer og så ellers bare vælte om af syrebad med blodsmag i munden når målstregen er krydset.

Denne video er et glimrende eksempel på hvad jeg synes er sindssygt fedt ved den olympiske distance:

Det er så derfor at jeg har valgt at droppe drømmen om Hawaii og i stedet satse på de korte distancer 😀

Men hvad er drømmen så nu?

Først og fremmest er det allervigtigste at jeg kommer alle mine skader til livs og at jeg får optimeret min løbestil og mit svømning. Det er som bekendt det som jeg vil bruge hele 2015 på at lege med.

Men derudover har jeg ikke en decideret kæmpe-drøm som jeg havde med Hawaii. Med mit ændrede fokus har jeg nemlig også valgt at fokusere på én sæson af gangen og derfor har jeg ikke opfundet en drøm som jeg vil arbejde benhårdt efter at nå flere år ud i fremtiden.

I stedet har jeg sat mig for at jeg i 2016 vil forsøge at vinde DM Kort-serien samlet og samtidigt gå efter at vinde DM på OL-distancen – begge som agegrouper. Om jeg så senere hen – det vil sige til sæson 2017 eller 2018 – vælger at søge elitelicens og dermed kunne køre draft-legal stævner, er en tanke som jeg leger lidt med.

Men først og fremmest drejer det sig om at blive helt skadesfri i løbet af 2015 og at få bygget en rigtigt, rigtigt god svømmefart op og få tillært mig en hurtig og økonomisk løbestil så jeg kan gå efter DM kort-serien og DM OL-distance i 2016.

Hvad vil jeg så gøre for at nå mine nye mål?

Nu hvor de lange distancer er droppet og jeg udelukkende fokuserer på de korte distancer, betyder svømningen lige pludseligt meget mere når der skal kæmpes om toppen af podiet. På den olympiske distance har jeg altså kun 40 kilometer cykling (som er mit absolutte topdisciplin) til at hente alt hvad jeg eventuelt taber til de første på de 1500 meter svømning og derudover også få opbygget et godt forspring så jeg ikke bliver hentet på løbet som jeg bekendt mangler en del fart i.

Derfor er der to ting som kommer til at have et altovervejende fokus; svømning og løb.

Her imens jeg ikke kan løbe, har jeg derfor valgt at have et stort svømmefokus i min træning. Det betyder 20-25 kilometer svømning om ugen med masser af tærskel-træning for at forbedre min fart over de kortere distancer. I 2014 svømmede jeg 9-11 kilometer om ugen og havde nogle ok svømmetider (i hvert fald som agegrouper). Da træningen frem mod 2015-sæsonen gik i gang tilbage i oktober måned, var min ugentlige svømmedistance på 14-15 kilometer fordelt på 4-5 svømmepas om ugen og her så jeg store tidsmæssige forbedringer i vandet. Mon ikke jeg kan forvente endnu større forbedringer med 10 kilometer om ugen ekstra og med mere tærskeltræning? 😉

Imens jeg har mit svømmefokus vil jeg også fokusere på at få styrketrænet både mine skadede sener og min core for at jeg forhåbentligt kan blive stærk nok i kroppen til ikke at blive skadet af den intensitet som de kortere distancer kræver i både træning og konkurrence. Som udgangspunkt betyder det styrketræning i både funktionel og i tung form i fitnesscenteret 3 gange om ugen og derudover også den almindelige skadesforebyggende excentriske træning dagligt derhjemme.

Når først mine sener er stærke nok til at jeg kan begynde at løbe uden smerter, vil jeg så småt begynde at starte min løbetræning op igen. Opstarten af løbetræningen planlægger jeg skal være med 100 procent fokus på teknik så jeg kan få indlært en ordentligt hurtig og økonomisk løbestil før jeg begynder at få for meget mængde på. Det ville være super ærgerligt at være nået langt med løbetræningen og så senere skulle starte forfra fordi jeg skal have tillært en anden løbestil – derfor bliver opstarten af løbetræningen med meget korte distancer og med meget lav fart så jeg kan koncentrere mig hundrede procent om teknikken. Først når teknikken er hundrede procent på plads vil jeg begynde at bygge mængde på og først når jeg har nået 45-60 kilometer løb om ugen uden noget som helst som ligner smerter, vil jeg begynde at lægge intensitet på min løbetræning.

Med til at forbedre mit løb, hører også optimering af min vægt. I og med at jeg først har et tidspres for at skulle nå det hele før 2016-sæsonen starter, har jeg derfor valgt at vælge en for mit vedkommende utraditionel metode til at komme ned i vægt; jeg vil simpelthen gradvist fjerne mine dårlige spisevaner. Det betyder at jeg fjerner én dårlig spisevane af gangen og først når dén vane er væk, vil jeg fjerne den næste dårlige spisevane. Som sagt har jeg tid nok til at tabe mig og det betyder at jeg bedre kan fokusere på gradvist at spise bedre uden den gigantiske risiko for at falde tilbage i gamle vaner fordi jeg ændrer alting på én gang. Vægtmålet for 2016 lyder i øvrigt på 65-66 kilo :-)

Angående min cykling vil jeg gå efter at blive en smule bedre på cyklen i år end jeg var sidste år uden at ligge for meget fokus på den del af træningen. Jeg er allerede i forvejen fornuftigt hurtig på cyklen og derfor har jeg valgt at min forbedring på cyklen skal komme fra kontinuitet. Jeg har derfor ikke et egentligt mål med min cykeltræning her i 2015 udover blot at holde minimum samme niveau på cyklen som jeg havde sidste år – udelukkende for at jeg ikke taber farten fra 2014-sæonen frem til 2016 sæsonen.

Så fokus er derfor udelukkende på først min svømning og derefter på mit løb. Hvad der så skal ske når først der er styr på de to discipliner, tager jeg til den tid. Der er alligevel ret lang tid til 2016-sæsonen begynder :-)

Hold fast i bloggen..

Hvordan det kommer til at gå med mit nye fokus og hvordan min træning og mit liv kommer til at hænge sammen som følge af fokusændringen, vil jeg skrive meget mere om i fremtiden her på bloggen. Så bare hæng i og kom løbende forbi her på min blog.

Indtil næste gang må du have det rigtigt rart – og tak fordi du læser med :-)