Blog

OPDATERINGER, RACERAPPORTER, TIPS & TRICKS OG ALVERDENS ØVRIGE TING OG SAGER - KORT SAGT, ALT DET JEG GERNE VIL FORTÆLLE OM

Off-season, hvad skal jeg med det? En lille opdatering om motivationen, udfordringerne og den nærmeste fremtid

Så blev det tid til mit første blogindlæg siden jeg sluttede min 2019-sæson med en sejr ved Slotssøbadet Triathlon i Kolding i midten af september. En sejr som jeg i øvrigt stadigvæk ikke helt forstår kom i hus, taget i betragtning af at jeg fortsat er et godt stykke fra dét niveau jeg var tilbage i 2014 da jeg var bedst.

Eller også er det noget jeg bare tror, og at rent faktisk har nået dét niveau igen.

I hvert fald har sejren givet mig rigtigt meget i forhold til troen på mig selv, den vej jeg har valgt at følge trænings,- job,- familie- og livsstilsmæssigt og de mål jeg har sat mig.

Det har givet mig masser af selvtillid og det har givet mig en ustyrlig motivation til vintertræningen.

Forberedelserne til 2020 er allerede startet og udgangspunktet er fantastisk

Det kan naturligvis godt være farligt at have en kæmpe stor motivation til at træne, når kalenderen siger at der er mere end et halvt år til næste stævne. Men jeg mener også, at selvom det er off-season, så må man aldrig slække helt på træningen.

Efter Slotssøbadet Triathlon tog jeg en uge mere eller mindre uden træning (det blev nok i omegnen af 3 timer, primært svømning) og så starterede jeg ellers forberedelserne til 2020 derefter.

Pt. ligger træningsmængden på 60-70 procent af hvad den gjorde de sidste uger op til sæsonen sluttede. Det synes jeg er et rigtigt godt vedligeholdende niveau, hvilket min 20 minutters cykeltest i torsdags og min svømmetest i går (fredag) også bekræftede mig i.

For tallene ser sgu rigtigt pæne ud i forhold til hvilken tid på året vi har. De er hverken for høje eller for lave. Så med en træning der de næste måneder (nok frem til nytår) skal køre i maintenance-mode, kommer det til at love rigtigt godt for den udvikling jeg kan lave, når de reelle forberedelser starter.

Alting er ikke bare en dans på roser

Det er dog ikke kun lutter lagkage jeg har at berette om. Jeg har desværre også lidt udfordringer, som jeg lige nu arbejder på at få løst. Nemlig hoften.

Det sidste stykke tid op til sæsonafslutningen drillede min hofte og mit højre lår mig en lille smule. Og med den belastning jeg fik udsat dem begge for med mit afsluttende løb i Kolding, er det selvsagt ikke blevet bedre.

Det betød at jeg slet ikke var i løbeskoene den første uge efter Kolding. Til gengæld kunne jeg så småt begyndte at lunte lidt igen derefter. Det er dog langtfra den mængde som jeg havde håbet på at kunne løbe med på nuværende tidspunkt.

Jeg har to gange været forbi en massør for at få masseret mit ene lår (tak Munoz for henvisningen) og så har jeg været til kiropraktor en enkelt gang efterfølgende (de besøg kommer der nok mange flere af).

Status er at jeg godt må løbe så længe det ikke forværrer ømheden. Og så er jeg ellers blevet sat i gang med at lave nogle ret simple – men pisse hårde – coreøvelser, der skal styrke mine muskler omkring hoften.

Senere skal der også tilføjes noget stabilitetstræning for at mine ben får en bedre naturlig balance.

En række coreøvelser er blevet implementeret i min træning på daglig basis, for at styrke mig særligt i hofteregionen. Her laver jeg sideplanken med det ene ben let hævet.

Det er naturligvis lidt øv med de her skader, men jeg er vel efterhånden vant til det. Normalt kun med svangsene, skinneben og achillessene, men dem er der styr på nu – så når først jeg får styr på hoften, så burde der faktisk være mere eller mindre styr på de værste og mest normale løbeskader.

Og det positive er jo, at det heldigvis er det bedst tidspunkt på året at døje med sådan en skade. For der er stadig laaaaaang tid til sæsonen starter og masser af tid til at komme ovenpå skader og få opbygget løbet til et fornuftigt niveau.

Alt i alt er jeg sikker på at de skadesudfordringer jeg har nu, kommer til at gøre mig til en bedre og stærkere triatlet på den lange bane. Så længe jeg blot husker at implementere løsningerne på udfordringerne.

Jeg har taget imod en fantastisk og enestående mulighed for en måneds god og solid vintertræning

Med det skrevne skrevet (er det overhovedet en sætning?), havde jeg egentligt skrevet det jeg lige synes at jeg havde at sige. Men jeg synes så egentligt heller ikke at man kan slutte et blogindlæg på den måde.

Derfor vil jeg også lige kort fortælle, at jeg i en god måneds tid hertil vinter, har fået en fantastisk mulighed for at få masser af træning i hus under lidt varmere himmelstrøg.

Fra uge 5 og en måned frem er jeg nemlig at finde i Torrevieja i Spanien, hvor jeg kommer til at kunne fokusere på træning, hvile og ikke særligt meget andet.

Der er booket flybilletter til at Anita og ungerne kommer ned og besøger mig gennem hele vinterferien, så resten af familien også får noget ud af. Og jeg glæder mig til at vise området frem for særligt Mille og Julie, da Torrevieja er et sted, som jeg har opholdt mig og trænet meget i før de begge blev født.

Jeg har heller ikke selv været der siden 2013, så jeg glæder mig egentligt også selv rigtigt meget til at se hvordan området ser ud nu.

Det bliver naturligvis rigtigt svært at undvære familien i den tid jeg er dernede hvor de er herhjemme. Men hurra for Facetime/Skype og at de har mulighed for at komme derned i hele uge 7.

Og med dét sagt, vil jeg så slutte af for denne gang. Ha’ det rigtigt godt til vi læses ved igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top