På vej tilbage…

Velkommen tilbage til mig selv, er vidst hvad jeg bør starte med at sige..

Det har sgu været længe siden jeg sidst har skrevet her på min blog, men hva’ fa’n, der har heller ikke været det store at skrive om. Jeg burde måske have skrevet et lille indlæg om at jeg havde droppet tri-sporten ‘for good‘, men det synes jeg ikke rigtigt at jeg fik nosset mig sammen til at gøre – selvom jeg rent faktisk har været tæt på et par gange 😉

Men måske der var en dybere mening med at jeg aldrig fik mig taget sammen til at lave dét indlæg. For ganske vidst stoppede jeg, men ganske vidst er jeg sgu også kommet i gang igen. Og til de af jer som rent faktisk løbende har været forbi min blog for at tjekke op på om der er kommet nyt, får i her en forklaring på tavsheden fra min front;

Jeg blev sgu så træt af mine tilbagevendende skader

Træningen sidste vinter gik skide godt, og selvom jeg måtte indse at min 2015 sæson ikke ville blive til noget, var jeg alligevel ved godt mod på tanken om at 2016 nok skulle blive vanvittig.

Men ikke nok med at min akillesseneskade kom tilbage, så begyndte både mine lår og mine svangsener at opføre sig fuldstændigt åndssvagt. Og så kunne det hele ligesom være ligemeget.

Så i gang med at drikke, spise junk, sove længe, gå sent i seng og ryge gjorde jeg altså ret hurtigt. Og for satan hvor satte det hurtigt spor på kroppen 😉 Så efter få måneder, var jeg altså vokset betydeligt.

I løbet af sommeren prøvede jeg at komme i form igen og havde som mål at køre Xterra i år. Men da jeg i starten af august startede på et nyt job som salgskonsulent, gik det med træningen ligesom op i hat og briller. Omvæltningen i min hverdag som følge af nogle lange og hårde arbejdsdage, gjorde at jeg slet ikke havde energi til at træne. Så det blev hurtigt lagt på hylden igen.

 

Men så blev jeg træt af at være træt

Mine lange arbejdsdage betød at jeg var gået hen og blevet et omvandrende lig. I december måned var det så galt at jeg, på trods af at være pisse hamrende udmattet gennem alle døgnets 24 timer, ikke kunne sove om natten. Og i begyndelsen af januar havde jeg også søvnproblemer på trods af en kort men forfriskende juleferie, så ét eller andet måtte gøres;

Jeg måtte simpelthen i gang med at træne igen.

Så frem med noget løbetøj som for et år siden har været adskillige numre for stort til mig, frem med de gamle løbesko, de gamle svømmebukser (som virkeligt har været svære at få på) og svømmebrillerne. Og så var det ellers med at begynde at træne igen.

Jeg havde vidst glemt hvordan jeg er..

.. For da jeg fik ideen med at træne igen, var det ligesom kun for at afstresse og have nemmere ved at sove om natten. Men det tog ikke mere end et par dage førend mine tanker igen var på at skulle konkurrere på højt plan.

Så jeg måtte i gang med at lægge min fremtidige træning mere i system og samtidigt sætte mig nogle mål at gå efter. Så hvorfor ikke bare fortsætte hvor jeg slap?

Så til 2017 vil en deltage i DM Kort Tri-Serien være hvad der står på mine sportslige prioritetsliste, og jeg behøver vidst ikke sige hvad jeg sigter efter vel? 😉

Men før jeg er klar til at gå efter Tri-Serie kronen i 2017, kræver det ligesom også et par få ting;

  1. At jeg kommer ned på 68-70 kilo
  2. At jeg stopper med at ryge
  3. At komme tilage i form

Men alle tre punkter arbejder jeg så også intenst på! :-)

Vægten er på vej ned

Jeg har ingen anelse om hvad jeg vejede tilbage i midten af januar da jeg gik i gang med at træne igen, men ud fra hvordan mine bukser føltes inden og indtil nu hvor jeg pt. vejer 98 kilo, har jeg nok vejet omkring de 105 kilo inden jeg genoptog min træning.

Så 7 kilo er cirka røget af nu, så der er kun 30 kilo tilbage at tabe i løbet af de næste 14 måneder 😉

Smøgerne er også kvittet

At ryge er åbenbart en tilbagevendende dårlig vane, for jeg har sgu godt nok røget on/off mange gange nu. Men i lørdags (i dag for præcis en uge siden), røg jeg min sidste cigaret og har ikke rørt en smøg siden.

Da jeg lige nu står som stand-in for virksomhedens distrikschef da han pt. er på barsel, gør ikke mit rygestop nemt. Det gør det heller ikke nemt at min kæreste ryger. Og slet heller ikke nemt at størstedelen af mine kollegaer også ryger.

Men udover en lidt øget appetit, så oplever jeg faktisk ikke de store problemer. Jeg er en smule hyperaktiv, men det er vidst mest min omgangskreds som har det svært ved det. Jeg synes nu det er meget sjovt 😉

 

Og formen er også ved at komme tilbage

Det sidste væsentlige punkt er jo så at jeg også skal i form igen, men den er så også stille og roligt på vej. Pt. bliver det til tre gange løb om ugen og tre gange svømning om ugen. Dog ingen cykling da jeg lige nu ikke er i besiddelse af sådan en trædecykel, men det gør nu ikke så meget, for jeg skal ikke træne meget på en cykel for at være en raket på sådan én.

Løbet kan jeg godt mærke bare skal have sin tid, for det går sgu godt nok langsomt her i starten. Men jeg kan mærke at det går den rigtige vej på den front og hvad angår løb, så ved jeg at jeg skal være tålmodig for at undgå mine gamle skader. Og så skal jeg huske at styrketræne mine lægmuskler, hvilket jeg også allerede er begyndt på.

Svømmeformen er til gengæld virkeligt hurtig til at komme tilbage. Udholdenheden mangler, men den kommer jo med mere og mere træning. Men allerede nu svømmer jeg ubesværet et main-set på totalt 15-1600m med et pace på 1.39-1.41/100m. Og det er altså på kun 6000 meters svømmetræning om ugen uden fart- og tærskeltræning. Så når først min svømmetræning bliver længere og jeg begynder at tilføje nogle røvsparkende main-sets, så skal jeg nok hurtigt ryge tilbage i min gamle svømmeform.

Cykling bliver det jo så ikke til da jeg endnu ikke har fået anskaffet mig en cykel, men mon ikke jeg inden længe har sådan et monster eller to stående herhjemme? :-)

 

Det var egentligt dét…

Håber du snart kigger forbi min blog igen, jeg skal i hvert fald nok sørge for at få den opdateret løbende i takt med at min træning og mit vægttab skrider frem :-)