Min kalender for første del af 2015 er nu klar

Bemærk: Da jeg i januar måned (efter det her blogindlæg er skrevet) er blevet skadet med mine akillessener, har jeg valgt at droppe 2015-sæsonen for at fokusere på at kunne blive helt og aldeles skadesfri til 2016-sæsonen. Du kan læse mere om min skade og mine tanker omkring det i dette blogindlæg.

Nytår er snart nær og vi træder ind i den første halvdel af 2015. I år har jeg været så “smart” at binde min sæson 100 procent op på ét race (Silkeborg Triathlon) og det viste sig at det måske ikke har været den bedste plan da der kan ske meget i løbet af en sæson som kan få det store mål til at ramle helt sammen.

zell-am-see-wc

I 2015 har jeg derfor valgt at dele min sæson op i to “sæsoner”; Forår og efterår – eller bare “før-sommerferie-sæsonen” og “efter-sommerferie-sæsonen”.

De to sæsoner er dog ikke helt uafhængig af hinanden, da det primære mål er at kvalificere mig til 70.3 World Championships i Zell am See og mit kvalifikationsforsøg kommer til at foregå i før-sommerferie-sæsonen.

Hvilket race er det jeg vil bruge til mit kvalifikationsforsøg?

Det står skrevet senere i det her blogindlæg hvor jeg også vil forsøge at skrive lidt om hvilke tanker jeg går med i forhold til de forskellige konkurrencer, hvorfor valget er faldet på de forskellige stævner og hvad jeg regner med at få ud af dem :-)

Min sæsonstart foregår i…

For at få mest muligt ud af min før-sommerferie-sæson og for at kunne forberede mig bedst muligt til det store før-sommerferie-sæson-mål (spændingen bliver som sagt udløst lidt længere nede 😉 ), har det i 2015 været vigtigt for mig at få lagt et kort stævne ind så tidligt som muligt af to årsager:

  1. Et kort stævne kræver ikke særlig lang restitutionstid og lader mig derfor kunne genoptage den hårde træning senest to dage efter.
  2. Et tidligt stævne langt fra hovedmålet konflikter ikke nævneværdigt med den 70.3-fokuserede træning, men giver mig alligevel en god start på sæsonen og lader mig få startet kroppen op med pre-race nerver, skiftezone-strategi osv.

Det er dog begrænset med danske stævner når det skal foregå så tidligt som muligt (og jeg gider ikke rejse udenlands for at køre en sprintdistance), og derfor har jeg valgt dette stævne til at starte min sæson i;

Herlev Triathlon på sprintdistancen

Herlev triathlonGanske vidst er Herlev alligevel et pænt stykke vej hjemmefra og der skal betales en pæn sum penge i broafgift for at deltage, men tidspunktet for stævnet (den 3. maj) og sprintdistancen gør at det giver mig gode muligheder for at få startet min sæson så godt som muligt uden det koster alt for meget i forhold til mit hovedmål.

Jeg har aldrig kørt ruten til Herlev Triathlon før, men svømningen foregår som enkeltstart med start i en svømmehal hvorefter det er ud på cyklen i 20 kilometer og så slutter af med 5 kilometer løb. Det er ret tidligt på året, så jeg håber at det er nogenlunde lunt på dagen så jeg ikke bliver en frossen pind når jeg kommer fra svømmehallens pool til at cykle udenfor.

Jeg forventer at Herlev Triathlon bliver et stævne med hård konkurrence i og med at jeg tror at det er mange som bruger stævnet som sæsonstart – både de allerskarpeste age group atleter og så dem som mest af alt bruger triathlon for sjov.

Selvom stævnet blot skal bruges som træning, vil det da alligevel være fedt at åbne sæsonen med en sejr ligesom jeg gjorde i år. En sæson kan jo kun blive god når man starter med at vinde 😉 Min træning vil dog på ingen måde komme til at give mig sprint-distance fokuseret træning, så jeg græder ikke hvis jeg ikke vinder.

Formålet med Herlev Triathlon er at give mig en tidlig start på sæsonen så jeg kan få gang i skiftezonetræningen osv. uden det går ud over min specialiserede halvjernmandstræning :-)

Der er revanchemotiv i mit forberedende stævne

Haderslev Triathlon

4 uger efter Herlev Triathlon, stiller jeg til start i det stævne som skal bruges til at få testet min racestrategi til mit store mål for før-sommerferie-sæsonen. Og ikke nok med at stævnet er mit forberedende stævne, så er det også et stævne som jeg ser frem til at bruge til at få lidt revanche fra i år…

Der er naturligvis tale om Haderslev Triathlon på kvartdistancen den 31. maj.

Som du måske har læst i et tidligere blogindlæg, gik jeg i år fra at være den førende age grouper da jeg hopper af cyklen, til kun at slutte som nummer 4 da jeg krydser målstregen. Det resultat skal der altså lige rettes op på i 2015, gerne til en 1. plads 😉 Så man kan vel godt sige at der er en snært af revanchemotiv i min deltagelse i Haderslev i 2015.

Men det er altså bare et forberedende stævne..

Lige meget hvor meget revanche jeg ønsker at få i Haderslev og hvor meget bedre ruten passer mig i forhold til i år, vil jeg dog ikke glemme at det alt andet lige kun er et forberedende stævne til det større mål.

Placeringen af stævnet som er 4 uger efter Herlev, giver mig 3 uger med 3 weekender med halvjernmandsspecifik træning mellem Herlev og Haderslev. Og da distancen kun er det halve af en halv jernmand, vil jeg være tilbage, fuldt restitueret og klar til at genoptage den specifikke træning efter kun et par dage. Og derfra har jeg så stadig to ugers specialtræning før jeg påbegynder en uges nedtrapning op til det store stævne (kan du begynde at regne det ud nu? 😉 )

I Haderslev vil jeg følge den plan som jeg har lagt for det store sæsonmål i henhold til energiindtag, skiftezonestrategi, fysisk og psykisk optakt og alt hvad jeg ellers skal arbejde med hen over vinteren.

Formålet med Haderslev er at forberede mig fysisk, mentalt og materielt til “the big shot” (og at få revanche fra i år) :-)

Og the big shot er…

IRONMANKronburglogo-H

Hvis du følger lidt med på Facebook, har læst mine tidligere blogindlæg eller blot har kigget på min kalender, har du nok allerede regnet ud hvilket stævne som skal være the big shot;

KMD Ironman 70.3 Kronborg den 21. juni.

Ruten i sig selv passer mig ikke særligt godt; svømningen foregår i et halvlukket havnebassin som ikke kræver den store psykiske og fysiske udfordring i form af bølger og cyklingen er mere eller mindre flad, men til gengæld passer tidspunktet for stævnet mig utroligt godt (lidt over to måneder før Zell am See).

Normalt er det Ironman 70.3 Aarhus som bliver afholdt på denne dato og her passer ruten mig også meget bedre, særligt på grund af den hårdere cykelrute. Men 70.3 Aarhus er flyttet til efter Zell am See på grund af noget med en festuge eller noget i den stil, så valget faldt i stedet på Kronborg.

Jeg kunne måske også have valgt et udenlandsk stævne, men da 70.3 Kronborg bliver mit første officielle Ironmanstævne, foretrækker jeg at gøre det på dansk grund. Så Kronborg blev det..

Hvad skal der til for at jeg kvalificerer mig til Zell am See?

Det er naturligvis svært at sige hvad der skal til på dagen, men med baggrund i 2014-udgavens resultater, kan jeg da alligevel gøre mig nogle forestillinger om hvad der skal til for at jeg kvalificerer mig til 70.3 World Championships i Zell am See.

Som udgangspunkt ser det ud til at jeg skal køre den på omkring 4 timer og 15 minutter hvis jeg skal være mere eller mindre sikker på at få en kvalifikationsplads.

Kan jeg så det?

Ja det føler jeg mig ret sikker på at jeg kan. Jeg har hørt nogle enkelte snakke om at det stort set ville være umuligt at forbedre min tid fra Silkeborg (rundt regnet 4 timer og 45 minutter) med en halv time på under et år. Jeg vælger dog ikke at høre efter sådanne kommentarer..

Hvorfor?

Fordi der gik så mange ting galt både før og under stævnet i Silkeborg, ligesom at ruterne på ingen måde kan sammenlignes. Først og fremmest var mine træningsmæssige forberedelser slet ikke i orden til Silkeborg (jeg kommer ind på hvorfor i dette blogindlæg), dernæst pacede jeg cyklen alt for hårdt i forhold til hvad jeg burde (det kom jeg også ind på i det føromtalte blogindlæg) og jeg havde slet ikke hverken løbekilometer nok i benene på grund af skader og så var jeg alt, alt for tyk til at løbe optimalt.

Og som sagt, ruterne i henholdsvis Silkeborg og i Kronborg kan slet ikke sammenlignes; Silkeborg er utroligt hård på både cyklingen og løbet, mens Kronborg er mere eller mindre pandekageflad på både cyklen og på løbet.

Med et ekstra års kontinuerlig træning og erfaring, optimal racevægt, løbekilometer nok i benene og et livsfokus på kun dét stævne, er det absolut muligt at gå under 4 timer og 15 minutter – og hvis alt går vel, også under 4 timer og 10 minutter.

Men mange ting kan spille ind på selve dagen for hvilke tider som giver adgang til Zell am See, så alt jeg kan gøre, er at forberede mig bedst muligt og så stole på at min træningsindsats og hvad der ellers hører til, giver mig en god nok form til at nå mit mål.

Og så er der lige stævnet for hyggens skyld

Daniabikestriathlon

En uge efter Kronborg, afholder min klub Rødekro Tri og Motion deres årlige stævne hvor jeg i år sluttede på en samlet 2. plads på OL-distancen.

Det er selvfølgelig Dania Bikes Triathlon den 28. juni.

I 2015 vil jeg hverken køre OL-distance eller at køre for at vinde ligesom i år. Derimod vil jeg køre sprintdistancen og bare køre for hyggens skyld – jeg tvivler på at min krop er fuldt restitueret fra 70.3 i Kronborg kun en uge efter, så jeg stiller egentligt blot op fordi det er et pisse fedt stævne min klub arrangerer og for også at køre et stævne for kun hyggens skyld i stedet for kun at køre for at vinde.

Hvis du mangler et stævne før du går på sommerferie, vil jeg faktisk endda varmt anbefale Dania Bikes Triathlon. Det er i lækre omkrivelser, en flad (men til tider teknisk) cykelrute og en løberute hvor der i 2015 vil blive gjort ekstra for at gøre det til en speciel oplevelse for både deltagere og tilskuere.

Jeg ved i hvert fald at stævnet i år var utroligt fedt og velarrangeret og jeg er sikker på at 2015-udgaven bliver endnu federe :-)

Hvad så med efter-sommerferie-sæsonen?

Ja hvad der skal ske i efter-sommerferie-sæsonen afhænger en hel del af hvordan det går i før-sommerferie-sæsonen.

Hvis jeg kvalificerer mig til 70.3 World Championships i Zell am See, er det klart at det er dét stævne den 30. august som min efter-sommerferie-sæson kommer til at blive bygget op om. Men kvalificerer jeg mig ikke (selvom det satser jeg da på at jeg gør), har jeg flere andre scenarier i hovedet.

Men det kan jeg heldigvis publicere i et andet blogindlæg senere hen 😉

Men nu er det jul og nytår :-)

Du skal nok ikke regne med at høre meget mere fra mig før vi kommer ind i det nye år. Julen i år bliver brugt på familiehygge, en smule træning og så ellers bare at lade mentalt op til den lange periode jeg skal igennem med laserskarpt fokus på 70.3 Kronborg.

Der er nu kun tilbage at ønske dig en rigtigt glædelig jul og et lykkebringende nytår! Vi ses på den anden side :-)

– Morten

4 hårde grunde til at deltage i Haderslev Triathlon 2015 (og hvorfor jeg gør det)

Som en vigtig del af mine forberedelser til Ironman 70.3 Kronborg den 21. juni, vil jeg helt sikkert være at finde på startstregen til Haderslev Triathlon 2015 på den kvarte distance som nærmere betegnet foregår den 31. maj 2015 – både for at forbedre min 4. plads fra i år, men også for at pudse formen af inden sæsonens første vigtige mål tre uger senere i Kronborg. Jeg havde allerede besluttet mig for at Haderslev Triathlon skulle være en del af min stævnekalender i 2015, men efter den seneste udmelding fra arrangørerne, er jeg bare blevet endnu mere tændt på at skulle deltage i et af Danmarks største triathlon-stævner;

I de tidligere år har Haderslev Triathlon nemlig haft udgangspunkt ved tri-klubbens klubhus ved Søsportscentret i Haderslev, men i år har arrangørerne virkeligt oppet sig og til Haderslev Triathlon 2015 har man valgt at ændre ruten fuldstændigt – og hvis du spørger mig, er det helt sikkert til det bedre! 😀

Her kommer fire hårde grunde til at deltage i Haderslev Triathlon 2015:

1. Svømmeruten bliver en oplevelse for publikum

Svømmerute til Haderslev Triathlon 2015

Svømmeruten til Haderslev Triathlon 2015. Klik på billedet for at se det i større udgave :-)

Da Haderslev Triathlon tidligere havde udgangspunkt ved Søsportscenteret i Haderslev, foregik svømningen i Damende uden en ordentlig mulighed for at følge deltagerne undervejs og hvor kvart-distance deltagerne skulle svømme én omgang mens halv-distance deltagerne skulle svømme to omgange. Til Haderslev Triathlon 2015 er svømningen flyttet ind i inderdammen som giver tilskuerne mulighed for at følge deltagerne hele vejen rundt – ifølge min mening er det rigtigt smart! Jeg er dog lidt nervøs for frem- og tilbagegående trafik når de hurtigere svømmere skal tilbaget til inderdammen fra “vendepunktet” mens de langsommere svømmere er på vej ud mod “vendepunktet”. Man må dog formode at arrangørerne har styr på hvordan de undgår farlige situationer :-)

2. Cykelruten bliver mere teknisk og kuperet

Cykelrute til Haderslev Triathlon 2015

Cykelruten til Haderslev Triathlon 2015 – Klik på billedet for at se det i en større udgave :-)

Også cykelruten er blevet ændret til noget langt bedre. Det drejer sig stadig om en rute som skal gennemkøres én gang for kvart-distance deltagerne og to gange for halv-distance deltagerne, til gengæld bliver ruten til Haderslev Triathlon 2015 meget mere varieret og væsentligt hårdere for benene end den rute der er blevet brugt de øvrige år – både i hårdhed, men også teknisk set. Tidligere var cykelruten en ud-hjem rute uden de store udfordringer, men det har de altså så fået ændret på nu! Alt efter hvordan vinden står på dagen, kan man også forvente at man ikke får det helt nemt på vej ind mod Haderslev igen, særligt ikke hvis vinden kommer fra syd. Det er noget som stærke cyklister som mig kan lide 😀

Med den nye rute kunne man også håbe at stævnet vil komme dette års kæmpemæssige draftingproblem til livs, det krydser jeg i hvert fald fingre for :-)

3. Løberuten foregår i gaderne i centrum af Haderslev

Sidst men ikke mindst, er løberuten også ændret en hel del i forhold til tidligere år, igen til det federe. Tidligere har man på den kvarte distance skulle løbe to

Løberute til Haderslev Triathlon 2015

Løberuten til Haderslev Triathlon 2015 – Klik på billedet for at se det i en større udgave :-)

omgange á 5,25 km og fire omgange á 5,25 kilometer på den halve distance, men med den nye ruteændring til Haderslev Triathlon 2015, bliver antallet af omgange doblet op på begge distancer. Omgangene tager nu udgangspunkt fra inderdammen i centrum af Haderslev og tager os deltagere rundt om inderdammen og igennem centrale dele af byen, heriblandt gågaden.

Det lyder super fedt med ændringen som betyder at løbet foregår i centrum af Haderslev med stor sandsynlighed for masser af publikum, men jeg er dog en anelse bekymret for mængden af deltagere på ruten på så kort en omgang som 2,5 km nu og engang er, ligesom tungen virkeligt skal holdes lige i munden for at holde styr på alle deltagere på særligt den halve distance som skal løbe 8 omgange. Men hvis blot arrangørerne kan styre det, så er der lagt op til et brag af et finaleløb i centrum af Haderslev! :-)

4. Flere markante forbedringer som gør 2015-udgaven til en fest!

For at det ikke skal være løgn, varsler arrangørerne også om yderligere ændringer fra foregående år som betyder at Haderslev Triathlon 2015 bliver meget mere familievenligt. Arrangørerne bebuder at der vil foregå masser af aktiviteter for hele familien i stævneområdet såsom BMX, kajak, skating, sejling og meget mere – aktiviteter som gør ventetiden for særligt børnene meget mere interessant.

Jeg har selv prøvet at have begge mine børn med til et par stævner hvor mine forældre har kigget efter dem imens jeg har konkurreret og jeg er sikker på at sådan nogle aktiviteter som arrangørerne her har bebudet, vil gøre det hele meget nemmere for dem som er tilstede uden selv at deltage. :-)

Når alt kommer til alt, hvis arrangørerne virkeligt kan leve op til de ændringer de har meldt ud, så er der ingen tvivl om at Haderslev Triathlon 2015 bliver en kæmpemæssig triathlon-fest for hele familien!

Ses vi til Haderslev Triathlon 2015?

Medmindre stævnet bliver udsolgt før jeg når at køre min tilmelding igennem, så vil jeg i hvert fald stå på startstregen til Haderslev Triathlon 2015 og det vil jeg virkeligt se frem til! 😀

Du kan i øvrigt læse mere om stævnet på deres officielle hjemmeside (selvom der dags dato er sparsomt med oplysninger).

Følg min træning på Garmin Connect

Når jeg sådan kigger mig lidt rundt omkring på internettet og besøger diverse triathlon blogs, er der én ting jeg savner; at kunne følge med i hvordan og hvorledes andre medtriatleter træner. Jeg tænker lidt at det måske har noget at gøre med at man er bange for at “afsløre sine træningshemmeligheder” og derfor har jeg besluttet selv at åbne lidt op for “godteposen”; hvis du opretter forbindelse til mig på min Garmin Connect profil , vil du derfor fremover kunne følge med i min træning – dag ind, dag ud! :-)

Frygter jeg ikke at du så kopierer alle mine træningspas?

Næh faktisk ikke, tværtimod. Min træning er tilrettelagt efter mig – det vil sige efter min form, min hverdag, mine styrker og svagheder og så videre. Du kan få inspiration til træningspas og den generelle planlægning ved at følge min træning på Garmin Connect, men du vil aldrig kunne få samme udbytte af træningssammensætningen da min træning er individuelt tilpasset til mig. Men derfor er det nu alligevel en god og sjov motivationsfaktor at se hvordan andre træner, så connect endeligt med mig på Garmin Connect – al min træning er præciseret derinde og jeg holder intet skjult eller hemmeligt :-)

Vi ses derinde :-)

The good old mystery: Hvorfor barberer cykelryttere og triatleter deres ben?

Jeg indrømmer det gerne overfor alle og enhver som spørger; ja, jeg barberer ben – ofte op til flere gange om ugen. De fleste kommentarer falder hen i nærheden af Føj du må være bøsse eller jeg synes det er klamt når mænd barberer ben. Men der er heldigvis også dem som bare stiller det simple spørgsmål hvorfor? Og lige præcis ordet hvorfor er jeg rigtigt glad for at blive mødt med, for det giver mig mulighed for at forklare hvorfor jeg (og de fleste andre både cykelryttere og triatleter) barberer ben :-)

Hvorfor barberer cykelryttere og triatleter deres ben?

Det vigtigste svar finder du i videoen i toppen af indlægget, alligevel vil jeg komme ind på de forskellige årsager herunder:

Barberede ben er mere aerodynamiske og sparer vigtig tid

Ja, det er ikke en skrøne som man skulle tro. Videoen i toppen af indlægget er produceret af Specialized og forklarer hvordan man ud fra tests i Specialized’s egen vindtunnel har fundet ud af at der er en ikke helt ubetydelig tidsgevinst ved at barbere benene; og hold nu fast – over 40 kilometer er den gennemsnitlige tidsbesparelse hele 70 sekunder (!!!). Det er en temmelig stor besparelse, og så er den tilmed helt gratis (pånær udgiften til skrabere 😉 ).

Yaiks... Behårede ben i cykelbukser - eller sådan helt generelt, er bare ikke lækkert at kigge på.. (Og de her ben er heldigvis ikke mine egne ;-) )

Yaiks… Behårede ben i cykelbukser – eller sådan helt generelt, er bare ikke lækkert at kigge på.. (Og de her ben er heldigvis ikke mine egne 😉 )

Behårede ben i tætsiddende lycra er et knapt så lækkert syn

Den her må muligvis stå for egen regning, men personligt kan jeg ikke have synet af behårede ben. Ikke bare i tætsiddende cykelbukser, men sådan helt generelt. Jeg kan simpelthen bare ikke udstå synet af det, hvilket også er den næststørste grund til at jeg selv barberer ben. Undersøgelsen fra Specialized som konkluderede den ret markante tidsbesparelse over 40 kilometer er forholdsvis ny og jeg barberede også ben lang tid før den undersøgelse blev lavet, ja selv endda da jeg mellem mit liv som cykelrytter og mit liv som triatlet var en tyk bassemand, barberede jeg stadig ben 😉 Kald mig bare sart, men jeg tvivler på at jeg er den eneste som har det sådan :-)

Nårh ja, så har barberede ben også den fordel at man meget nemmere kan se både muskelaftegninger, senerne og blodårerne i benene – et kæmpe plus på kontoen! :)

Barberede ben er mere skånsomme for massørens fingre når benene skal masseres

Det er i hvert fald hvad jeg har hørt, men jeg har også hørt at det ikke betyder noget for massøren om benene er behårede eller ej. Jeg kunne forestille mig at det kunne rive lidt i fingrene hvis der er kraftig hårvækst på benene, til gengæld kunne jeg også forestille mig det ville rive lidt i fingrene hvis hårene lige er begyndt at skyde ud af huden igen. Så for mig er årsagen med at det er mere skånsomt for massøren, ikke rigtigt en faktor for hvorfor jeg barberer ben – men en god undskyldning er det da 😉

Hvad er kønnest; hår eller ikke hår? Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg svarer ;-)

Hvad er kønnest; hår eller ikke hår? Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg svarer ;-)

Hår på benene samler bakterier til såret hvis man er styrtet på cyklen

Tja, jeg vil egentligt ikke bore nærmere i denne mere eller mindre mystiske årsag.. Hvis man er styrtet på cykel og har slået hul på benet, får man højst sandsynligt bundet eller plastret benet ind, så hvordan bakterierne fra hårene skal kunne komme ind i såret, er mig en smule uklart. Endnu en god undskyldning 😉

Der er mange flere grunde til at barbere ben (de er bare ikke alle lige gode)

Der findes utallige grunde til hvorfor man som cykelrytter eller triatlet barberer ben, men alt i alt synes jeg kun der findes to rigtigt gode og fornuftige grunde til at barbere ben; for fartens skyld og for synets skyld, hvor den med farten klart er den allervigtigste grund til at hive skraberen frem. De øvrige grunde jeg nævner her i indlægget og alle de andre myter jeg hører rundt omkring, har jeg lidt svært ved at bakke op om – men kan man selv se ideen med dem, så skal jeg da ikke stå i vejen for de forskellige årsager :-)

Myten om kvinder som hader barberede mandeben

Hvis det ser sådan her ud derhjemme, så er det nok ikke på grund af dine glatte stænger ;-)

Hvis det ser sådan her ud derhjemme, så er det nok ikke på grund af dine glatte stænger ;-)

Jeg vil lige runde blogindlægget af med at afmystificere myten om kvinder som hader barberede mandeben. Klart skal der nok være en god portion kvinder som står helt af på glatte mandeben, men de kvinder som jeg gennem mit liv har ladet berøre mine barberede stænger, har jeg endnu ikke hørt klagen fra. Faktisk har det generelt mere været en positiv overraskelse at røre ved mine hårfrie mandeben, særligt for dem som i begyndelsen har været allermest skeptiske.

Så hvis du er får for lidt derhjemme og du tror det er fordi du barberer ben, så tvivler jeg på det er på grund af dine glatte ben – årsagen skal nok findes et helt andet sted 😉

 

Hvad jeg har lært af min første hele sæson som triatlet

Sæson 2014 er for mit vedkommende slut. Ja, det har den faktisk været siden Silkeborg Triathlon den 31. august og jeg har siden holdt en lille pause hvor træningen udelukkende har været lystbetonet, hvorefter jeg for et par uger siden så småt begyndte forberedelserne til sæson 2015.

2015-sæsonen bliver en sæson hvor jeg vil fokusere 100 procent på at optimere min træning, min kost, min søvn og min generelle tilgang til triathlon. Hvorfor? Fordi jeg i sæson 2015 går efter age group sejren til KMD Ironman 70.3 Kronborg og dermed en kvalifikation til Ironman 70.3 World Championships i Zell am See i Østrig. For at opnå det, har jeg analyseret lidt på de tanker jeg gennem sæsonen har gjort mig og fejl jeg har lavet igennem sæson 2014 – fejl som bare må og skal rettes hvis mit mål for sæson 2015 skal lykkes (der kommer i øvrigt et blogindlæg på et senere tidspunkt om mine planer for 2015 :-) ).

Min lille analyse er der så kommet dette lille blogindlæg ud af. Der skal nok være masser af mindre fejl som jeg ikke har bemærket under den nu afsluttede sæson men som helt sikkert også har haft negativ indflydelse på mine resultater, men da jeg ikke selv har opdaget dem, bliver de lidt svære at analysere på 😉

 

Man behøver ikke træne +20 timer om ugen for at være blandt de bedste

Dette punkt er et punkt som jeg oplever at rigtigt mange har utroligt svært ved at forstå. Jeg har kendskab til en hel del som træner, træner og træner uden rigtigt at tage hensyn til restitutionen. Det er et punkt som jeg siden mit samarbejde med OOB virkeligt har fået vished for. I stedet for at fokusere på mængde på mængde, er der fokus på intensitet og kontinuitet kombineret med enkelte træningspas som skal give den lange udholdenhed. Virker det? Tilsyneladende ret godt. Det virker i hvert fald til at fungere ret godt hvis man blot vil være med i toppen som age group’er.

Jeg siger ikke at det ikke virker at træne 20+ timer om ugen, for det er helt sikkert det som skal til for at være med på absolut topniveau – altså det professionelle niveau hvor der bliver leveret halve ironmans på under 4 timer og hele på 8-8,5 time eller derunder. Det er naturligvis op i den mængde jeg gerne vil op på samtidigt med at jeg kan beholde intensiteten i træningen, men det betyder altså at jeg skal have tid nok til at kunne tage sig en lille lur hvis man har brug for det – tid som man som fuldtidsansat kan have ret svært ved at finde.

I sæson 2014 har jeg gennemsnitligt lagt på omkring 10 timers træning om ugen og opnået nogle ret gode placeringer på den baggrund. I 2015 er målet dog at kroppen skal vænnes til lidt mere mængde uden at det går ud over kvaliteten i træningen. Jeg håber at kunne komme op på omkring 15-16 timer om ugen, men det er naturligvis noget som min krop bestemmer. Jeg vil hellere være frisk til hvert træningspas og dermed få fuld udbytte af træningen end at jeg vil møde op halv-træt og jeg skal kvæle mig selv for at køre simple sweet-spot intervaller.

 

Vægten betyder altså bare alt på det afsluttende løb

At vægten har stor betydning for farten på løbet er ikke nogen hemmelighed, men jeg har i 2014 taget lidt let på det faktum. I 2015 skal den vægt altså bare være så langt nede som muligt uden at det går for meget ud over min performance på cyklen. Det er naturligvis svært at kende den optimale race-vægt på forhånd, men mange indikationer peger på at jeg skal gå efter 68 kilo til den kommende sæson. Den vægt er jeg allerede gået alvorligt i gang med at komme ned på.

I sæson 2014 vejede jeg da jeg var hurtigst (det vil sige i Odense, Haderslev og Rødekro) 75 kilo og leverede egentligt nogle ok løbetider, de var dog alligevel væsentligt langsommere end mine konkurrenters. Jeg blandede mig helt bestemt i toppen, særligt takket være min performance på cyklen, men jeg tabte bare for meget tid på det afsluttende løb.

En stor motivation til at se hvor meget jeg egentligt har tabt af tid, er ved at sætte mine løbetider ind i denne formel som beregner mine løbetider ud fra min nuværende vægt og hvilken løbetid jeg ville få ved et vægttab på X antal kilo. Hvis vi tager Haderslev Triathlon (kig under aldersklasse 18-39 år) hvor jeg fører med næsten et minut til nummer to da jeg hopper af cyklen, som eksempel, så ville et vægttab fra 75 til 68 kilo på de afsluttende 10.56 km give mig en tidsforbedring på 3 minutter og 7 sekunder – jeg ville altså gå fra en løbetid på 41.41 til 38.34. Denne forbedring i min løbetid med 3.07, ville altså have givet mig et slutresultat på 2.01.48, altså en suveræn sejr!

Jeg bør måske tilføje at der er mange variabler i sådan en beregning såsom hvor hårdt cyklen er blevet pacet, hvor god man har været til at styre sit energi- og væskeindtag og så naturligvis det faktum at sådan en beregning kun er vejledende. Lige netop i Haderslev havde jeg dog rigtigt god kontrol over mit pace på cyklen og havde godt styr på både væske og energiindtag, så det var ikke her det fejlede. Det var virkeligt på min vægt at jeg fejlede. Jeg siger så heller ikke at min sluttid ville have været så meget hurtigere med en lavere vægt for cykeltiden ville naturligvis også have lidt en lille smule af en vægtreduktion, dog giver beregningen en meget god indikator for hvad vægten egentligt har af betydning på løbet.

 

Det bedste race behøver nødvendigvis ikke være det hvor jeg vinder

I sidste ende er det i bund og grund kun sejren i et race som virkeligt betyder noget for mig, men alligevel så er det ikke det race som jeg vinder i år som har den største betydning. Men hvorfor så ikke det? Fordi det bedste race ikke kun kommer af resultatet – det kommer af den præstation man yder for at færdiggøre hvad man har gang i. Sejren i Odense betyder naturligvis noget for mig, men min 2. plads til Rødekro Triathlon 3 uger senere udgør simpelthen bare det bedste race jeg nogensinde har haft.

Resultatet i Rødekro er opnået på trods af halvdårlig motivation i dagene op til stævnet, en fornemmelse af sygdom i kroppen på racemorgen og adskillige ture på tønden som følge deraf og så minimalt med løb i de to indledende uger op til på grund af skader. Jeg følte mig virkeligt ikke godt tilpas før starten gik, men alligevel tog jeg mig sammen og gjorde hvad der skulle gøres; æd dig selv og hav det skidt bagefter. Svømningen gik fornuftigt, jeg fandt virkeligt energien på cyklen og jeg løber det hurtigste løb jeg nogensinde har løbet. Men hvad gjorde så at jeg kunne gøre det? Frygten for at fejle på hjemmebanen! Jeg hopper af cyklen som 2’er, men på det afsluttende løb kan jeg ved hvert vendepunkt (der blev løbet 4 omgange á 2,5 kilometer med 2 vendepunkter pr. omgang) se nummer 3 nærme sig mere og mere.

Efter mål til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Lige efter målstregen hvor jeg kollapser. Jeg skylder en stor tak til dem som med det samme reagerer og hjælper mig med både væske og vejrtrækning!

Hvad der sker oppe i mit hoved for hver meter jeg kommer tættere på målstregen, er præcis dét som gør dette race til det bedste race; jeg lukker totalt ned oppe i hovedet og presser mig selv helt ud på grænsen af hvad min krop kan klare, udelukkende fordi jeg ikke vil tabe min 2. plads. For alt i verden skulle 3’eren altså ikke nå op til mig på trods af at han er en væsentligt hurtigere løber end jeg er. De sidste par kilometer er helt sort for mig og da jeg krydser målstregen som 2’er kun 15 sekunder før nummer 3 kommer ind, vælter min krop sammen og jeg ligger bare på jorden uden at kunne gøre noget som helst. Jeg har altså gennem min viljestyrke og mit fighterhjerte præsteret at ignorere ekstreme smerter og presset min krop til det absolut yderste indtil den til sidst vælger at koble fra da målstregen er blevet passeret. Det er noget jeg var og er temmelig stolt af at kunne have gjort.

Det er altså præstationer som denne, som i hvert fald for mig, gør et race hvor jeg ikke vinder til alligevel at være sæsonens bedste race. Det handler ikke altid bare om at vinde, det handler om at presse kroppen til det yderste og få det maksimale udbytte ud af det – sådan kan man være stolt af sin præstation og sådan kan man have sit livs bedste race.

 

Lad ikke kærlighed skubbe drømmene til side

Jeg ved at dette punkt er en smule kontroversielt og at mange vil være dybt uenige med mig i hvad jeg siger her. Faktum er dog, at hvis man vil noget seriøst med sin sport, nytter det ikke noget at skubbe træningen, søvnen og kosten til side til fordel for kærligheden. Vil man noget seriøst og vil man opnå noget stort med triathlon, er man nødt til at betragte sin træning, sin kost og sin søvn som en form for job, uanset om man er professionel eller age group atlet.

Hvad jeg skriver her skal ikke bruges som en undskyldning og det skal heller ikke bruges som en kritik af hende som fik mig til at skubbe sporten lidt til side. Det her er altså blot en erfaring jeg har gjort mig og som jeg vil tage med videre så det ikke kommer til at ske igen!

Sagen er den at jeg mødte en kvinde kort før sæsonen startede og jeg medgiver gerne at jeg til tider har været rigtigt god til at skubbe træningen, restitutionen og kosten til side for at være sammen med hende. Resultaterne i første del af sæsonen bærer tydeligt præg af den hårde og kontinuerlige træning jeg har haft hen over vinteren, men på ét eller andet tidspunkt holder fordelene ved flere måneders forberedelse altså også op når man vælger ikke at være seriøs med sin træning i en længere periode. Jeg trænede da, bevares, blot ikke i det omfang som jeg burde. Igen vil jeg lige bemærke at jeg ikke på noget som helst tidspunkt er blevet opfordret til at blive hjemme fra træning fra hendes side af, det er udelukkende mit eget valg ikke at have passet min træning som jeg skulle.

Resultaterne til både Aabenraa Triathlon og Silkeborg Triathlon er et tydeligt bevis på hvad der sker når man pludseligt lader sin træning komme i 2. række i bare halvanden måneds tid. Okay, jeg blandede mig stadig i toppen til disse stævner, men formen og niveauet var der bare ikke, særligt ikke taget i betragtning af at det var i præcis disse to stævner at min form skulle have toppet.

Derfor har jeg nu gjort mig den erfaring, at hvis man render ind i kærligheden, må man stille sig selv dette spørgsmål: Hvad vil jeg med min sport? Det spørgsmål glemte jeg at stille mig selv dengang og lod mig derfor rive med af følelserne og dermed glemme hvad der skal til for at være med i toppen. Jeg glemte simpelthen at sporten skal fungere som en form for job for mig hvis jeg skal blive til noget og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som har oplevet det. Mig og hende jeg taler om her er ikke længere sammen og har ikke været det i nogle måneder, og hvad jeg har lært af dette, er altså hvad overskriften lyder på; Lad ikke kærligheden skubbe drømmene til side.

Når jeg i fremtiden møder en dejlig kvinde og der er ved at udvikle sig kærlighed, vil jeg nu minde mig selv om hvad jeg vil med min sport og hvad det koster at være på toppen – at træning og hvad der ellers hører til fungerer som mit arbejde. Det er prisen for at gå efter de store drømme og det er prisen som jeg vil betale. Og nej, det betyder ikke at der ikke er plads til en kvinde, det betyder bare at sporten skal betragtes som et job jeg ikke kan pjække fra.

 

Jeg skal blive bedre til at styre mine watt!

En af de vigtigste ingredienser til et stærkt afsluttende løb, er at man har pacet cyklen fornuftigt. Det vil altså sige at man skal holde sine watt så stabilt som overhovedet muligt på cyklen og at man skal holde sig fra at køre hårdere end hvad man i bund og grund er trænet til.

Når jeg kigger tilbage på 2014-sæsonen og kigger i mine data, så kan jeg se at jeg havde ret godt styr på mine watt i både Haderslev og i Rødekro (Odense har jeg ingen data fra da min Garmin valgte ikke at ville modtage signal fra min wattmåler). I både Haderslev og Rødekro var jeg dog i rigtigt god form og vidste præcist hvor mange watt jeg kunne træde og stadig have et stærkt løb bagefter, men efter historien i forrige afsnit med kærligheden, var det med mine watt et væsentligt mere usikkert punkt i både Aabenraa og Silkeborg.

På en måde kan man sige at jeg panikkede en hel del på cyklen i både Aabenraa og Silkeborg af frygt for at jeg ville køre alt for langsomt. Jeg trådte derfor alt for mange watt i forhold til hvad min træning (eller manglen på samme) havde kunne give mig tilladelse til og derfor endte jeg med at brænde sammen på det afsluttende løb i begge stævner. Jeg ved at det ikke kun er mine watt på cyklen som har resulteret i at jeg gik ned på løbet i både Aabenraa og Silkeborg da dehydration i Aabenraa også har været en faktor og at det at jeg stort set ikke har kunnet løbe hen over sommeren på grund af skader, har været medvirkende årsag til at jeg gik ned efter 14 kilometer på den afsluttende halvmarathon i Silkeborg.

Hvad jeg derfor har tænkt mig at gøre i 2015, er at jeg vil tvinge mig selv til at stole på min træning og de watt som min træning giver mig lov til at træde i konkurrencer. Det at komme hurtigt af cyklen og ud på løbet er vigtigt i triathlon, men jeg skal stadig huske mig selv på at det er på det afsluttende løb at triathlon bliver vundet. Det nytter ikke noget at jeg hopper af cyklen 3 minutter før alle andre og derefter taber 5, 10 eller måske endda 15 minutter fordi jeg har pacet mig selv for hårdt på cyklen.

I stedet for at betragte cyklen som mit ultimative våben som med død og ødelæggelse bare skal bruges, vil jeg derfor ændre taktikken lidt til den kommende sæson: Hold en lille smule igen på cyklen og brug den sparede energi på den sidste halvdel af det afsluttende løb – det er jo her at et stævne for alvor bliver afgjort. Det vil kræve stor tro på mine evner som løber og det vil kræve utroligt meget af min tålmodighed under konkurrencen (og den har jeg som bekendt ikke meget af 😉 ). Hellere tabe 2 minutter på 90 kilometer cykling og vinde 10 på løbet. Det er faktisk nok en af de største erfaringer jeg har gjort mig i år.

 

Tak fordi du læste med :-)

Hvis du nåede hele vejen herned til bunden af teksten, skal du have tak for at have taget dig den tid til at læse hvad jeg har på hjertet. Har du kommentarer eller andet, er du naturligvis mere end velkommen til at efterlade en lille besked i kommentarfeltet herunder.

Vi ses forhåbentligt næste gang jeg smider et indlæg på bloggen som højst sandsynligt kommer til at handle mere uddybende om mine planer for 2015. Ha’ en dejlig dag :-)

/ Morten

1 2 3  Scroll to top