Jeg er ikke død, men jeg har gode placeringer i bagagen

Hold da op hvor kan tiden flyve afsted… Et kig på min blog fortæller mig at vi skal helt tilbage til den 19. februar siden jeg sidst postede et indlæg.. Det må jeg se at få gjort noget ved, for faktisk har jeg en hel del at fortælle 😀

Lad mig starte med at sige at mit fravær både her på bloggen og på min Facebook-side, min Twitter-konto og min Instagram-konto ikke har noget at gøre med at jeg har kastet mine drømme om Hawaii langt væk. Disse drømme lever endnu. Jeg har dog haft et par måneder hvor drømmen om Hawaii har været skubbet lidt tilside på grund af andre ting i mit liv – jeg vil måske i fremtiden skrive et blogindlæg om lige netop dét fænomen som jeg oplevede der. Indtil da ønsker jeg at holde disse ting for mig selv :-)

 

Topresultater i samtlige konkurrencer

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er stolt af hvad jeg indtil nu har oplevet i denne sæson.. 3 konkurrencer er det indtil nu i år blevet til som har givet mig én førsteplads, én andenplads og én fjerdeplads. Det er disse tre konkurrencer som jeg vil fortælle lidt om i det her blogindlæg. Der er risiko for at det kan gå hen og blive lidt smålangt, så find du bare madpakken og kaffekruset frem 😉

 

KMD 4:18:4 i Odense

Egentligt var det slet ikke meningen at jeg skulle køre 4:18:4 stævnet i Odense den 24. maj, men da jeg fik mulighed for at få en startbillet til halv pris af en klubkammerat, tænkte jeg at jeg da ligeså godt kunne tage imod tilbuddet og så få noget godt konkurrencetræning ud af det. Og det må man så sandeligt også sige at jeg fik 😀

Stævnet foregik med udgangspunkt i Odense Friluftsbad som rummer et kæmpe græsareal som omringer en udendørs pool med 50-meters baner plus et mindre bassin som var ideelt til opvarmning før svømmestart. Starten på stævnet foregik som en enkeltstart hvor hver deltager blev sendt afsted med 10-15 sekunders mellemrum – men det ville nu heller ikke have kunne lade sig gøre at sende flere afsted på samme tid på grund af pladsforholdene på 50-meter-banerne som jeg endda synes var gjort dejligt brede.

Rødekro Tri til KMD 4:18:4 i Odense

De fleste fra klubben efter vi alle var kommet i mål. Der er desværre ikke fanget mange billeder til stævnet, så det her det eneste jeg har.. Det er i øvrigt mig som er nummer to fra højre hvis nogen skulle være i tvivl ;-)

 

Svømningen gik som den skulle

For mig er svømning altid den helt store ubekendte faktor hvor jeg ikke ved hvor jeg ligger i forhold til de andre og derfor vidste jeg ikke rigtigt hvilken tid jeg burde komme op af vandet på. Da det kun er 400 meter svømning valgte jeg at dreje håndtaget i bund og bare komme igennem svømmedelen så hurtigt som muligt og gerne under 6,5 minut. Jeg havde hjemmefra regnet lidt på hvad mine splittider skulle være for at vinde stævnet i forhold til sidste års resultater og ifølge de udregninger jeg gjorde der, var en svømmetid på 7 minutter nok.

Jeg gav den fuld gas i vandet og overhalede pænt mange af dem som startede foran mig. Men når 3-4 triatleter forsøger at komme forbi hinanden på samme tid, kan der nemt opstå nogle lidt farlige situationer. En enkelt gang var jeg ved at støde sammen med en anden svømmer hvor jeg lige komme til at sluge lidt vand som det lige tog mig et par sekunder at komme over, men ellers forløb svømningen uden problemer.

Tiden da jeg kom op af vandet sagde 6 minutter og 12 sekunder (1.33 min/100m), så både håbet om under 7 minutter og 6,5 minut var blevet til en realitet. Valgte i øvrigt at tage svømningen uden våddragt da det alligevel kun drejede sig om 400 meter, et valg jeg tror har været rigtigt fornuftigt så jeg ikke skulle bøvle med at få våddragten af i T1.

 

Cyklingen gik over al forventning

Pulsen efter svømningen var forholdsvis høj og den skulle jeg selvfølgelig lige have lidt styr på i løbet af den første kilometer på cyklen, men jeg fandt rigtigt hurtigt ind i en god rytme. På så kort en distance som 18 kilometer er, skal den for mit vedkommende bare have fuld skrue og det fik den så sandeligt også..

Til dem som ikke kender ruten i Odense kan jeg sige at den er forholdsvis teknisk med meget ind og ud og op og ned, så en egentligt rytme var ret svær at finde. Det var ikke store bakker, nærmere sådan nogle små “rullere”, men de var nok til at det var svært at holde en konstant rytme. Hjemmefra havde min træner Vladimir forberedt en raceplan som fortalte hvor mange watt jeg skulle køre, men da mit Garmin 910 valgte ikke at tage imod signaler fra hverken min wattmåler eller mit pulsbælte, måtte jeg køre cyklingen på ren og skær feeling.

Umiddelbart må jeg have ramt cyklingen lige i røven, for efter 18 kilometer cykling på en forholdsvis teknisk rute, ender jeg i T2 med en cykeltid på 25.57 (41,67 km/t). Det giver mig dagens suverænt hurtigste cykelsplit!

 

Løbet var rigtigt varmt…

Løberutens 4 kilometer starter ud med at man løber på en grusvej tæt omringet af halvhøje træer, og da dagen i forvejen bød på masser af solskin fra en skyfri himmel, var det i særligt starten af løbet utroligt varmt. Faktisk troede jeg lige da jeg kom ud af T2 at jeg næsten skulle dø, for varmen og fugtigheden inde mellem træerne stod i hovedet på mig som en mur. Men det var ikke at gøre, det var alligevel kun 4 kilometer som skulle løbes, så den skulle bare have fuld fuld gas hele vejen hjem til mål.

Dem som kender mig ved at jeg ikke er feltets hurtigste løber, nok mere gennemsnitligt. Selvom jeg ikke rigtigt burde have tid til det på så kort en distance som 4 kilometer, kiggede jeg alligevel ret meget på min Garmin undervejs og sørme nok om jeg ikke helt pr. automatik løb med negativt split.. Den første kilometer blev tilbagelagt med 3.55 min/km og den sidste med 3.40 min/km. Alt i alt løb jeg de 4 kilometer med et gennemsnitspace på 3.47 min/km og med en tid på 15.08, hvilket jeg på ingen måde havde regnet med og da slet ikke med den varme jeg fik kastet i hovedet lige i begyndelsen af løbet.

Det samlede resultat

Tja, jeg kan vel ligeså godt sige det med det samme. Min sluttid endte på 49.23 hvilket er lidt over 2 minutter hurtigere end sidste års vindertid og det var egentligt bare den tid at jeg som udgangspunkt ville slå. Det lykkedes mig så og det gav mig også en meget komfortabel sejr på 3 minutter og 9 sekunder. Nuvel, jeg er klar over at konkurrencen til et stævne som dette ikke er på det højeste niveau i Danmark, men med udgangspunkt i at jeg faktisk kun tilmeldte mig med henblik på træning, så kan jeg vidst kun være mere end tilfreds med min sæsonåbner! 😀

 

Frøs Haderslev Triathlon

Den 1. juni stod menuen på Frøs Haderslev Triathlon på den kvarte ironmandistance. Jeg havde i forvejen kun hørt godt om stævnet og at ruten skulle være forholdsvis hurtig, men da det her stævne faktisk var mit første stævne på den distance, passede det mig fint at ruten eftersigende ikke er hårdere end den er. Til gengæld viste det sig også at blive ok varmt den dag..

Ankommer til Haderslev Triathlon

Jeg ankommer til Frøs Haderslev Triathlon sammen med Michelle. Her ses jeg sammen med min klubkammerat Jens Laasholdt som i øvrigt havde et rigtigt godt ræs (og ja, det er mig som er den lille lort 😉 )

Allerede i de sidste par dage op til stævnet gik jeg og peppede mig selv op til at jeg skulle vinde agegroup’ernes race og det var nok særligt på grund af resultatet i Odense kun få dage inden, at jeg følte mig så overbevist om at en sejr var mere end muligt, særligt med tanke på sidste års vindertid på 2 timer og 8 minutter – en tid som absolut ville være muligt at slå. Jeg har heller aldrig været typen som ligger skjul på når jeg går efter at vinde noget, så at fortælle omverdenen hvad jeg kom til Haderslev for, faldt mig som en ganske naturlig ting. At jeg peppede mig selv så meget op til det her stævne, gjorde til gengæld også at jeg var rigtigt meget oppe at køre allerede et par timer før starten. Jeg var hamrende nervøs og, for at være helt ærlig, så kunne det til tider føles som om at jeg var i en helt anden verden end de personer jeg havde omkring mig.

Men som man siger; hvis man er nervøs er det fordi at der er noget på spil – i det her tilfælde var det min ære som var på spil…

Svømningen gik rigtigt rigtigt godt!

Da svømningen i Haderslev starter med en vandstart hvor vi i adskillige minutter før start træder vande og kæmper for vores position på første startrække, var jeg allerede før vi hoppede i vandet nervøs for hvordan det ville føles at “stå” derude i det halvkolde vand. Umiddelbart var der en del kamp om placeringerne før starten, men jeg føler egentligt at jeg var ret god til at holde min plads på forreste række. Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg skulle lade være med at kigge tilbage og se på de flere hundrede andre deltagere, for frygten for at blive svømmet voldsomt over af nogle hurtigere konkurrenter, var absolut tilstede. Men da frygten for at blive svømmet over var værst, tænkte jeg blot på at jeg var nødt til at være

Exit fra vandet til Frøs Haderslev Triathlon

Min exit fra vandet efter de 950 meter svømning. Jeg var fyldt med overskud da jeg kom op af vandet efter en vellykket svømning! :)

placeret så langt fremme for at komme ind på fødder af nogle af de hurtige svømmere så jeg kunne komme op af vandet uden et for stort tidstab.

Min taktik for svømningen lykkedes.. Da starten gik kom jeg hurtigt ind på fødder af en svømmer som svømmede et tilpas tempo til at det ikke gjorde alt for ondt men uden at det gik langsomt. Undervejs under hele svømningen følte jeg at jeg havde god kontrol over mit pace og da jeg rundede den sidste bøje og svømmede ind mod T1, tænkte jeg noget i stil med “var det dét?”.. For jeg synes godt nok at svømningen var hurtigt overstået.. Ved exit af vandet fik jeg mig dog også lidt af en overraskelse; havde regnet med at svømme de 950 meter på cirka 16 minutter, men da jeg løber ind i T1 og kigger på mit ur kan jeg se at jeg har svømmet på 14 minutter og 48 sekunder. Det var simpelthen perfekt!

Cyklingen gik hurtigt men var præget af drafting!!!

Jeg var hurtigt gennem skiftezonen og ude på cykelruten. I løbet af de første par kilometer var vi en 4-5 triatleter som var mere eller mindre samlet, men der gik ikke længe før vi kun sad to mand tilbage – den ene var mig og den anden var den senere vinder David Balsgaard. Der blev trådt godt i pedalerne ud mod vendepunktet ved 22,5 kilometer og når jeg kiggede mig tilbage for at orientere mig bagud, kunne jeg efter ganske kort tid ikke få øje på andre.. Vi havde fundet ind i en god rytme og cyklingen gik simpelthen forrygende.

Mig og min Specialized Shiv til Frøs Haderslev Triathlon

Undervejs ind mod T2 efter næsten 45 kilometer på cykel. Følte stadig rigeligt med overskud på det her tidspunkt :)

Lige før vi nåede vendepunktet kunne vi se den førende age-grouper køre imod os og vi blev enige om at sætte farten lidt op så vi kunne få ham hentet. Da vi havde passeret vendepunktet holdte jeg min del af aftalen og satte tempoet lidt op, men det var tilsyneladende mere end hvad David havde lyst til, så de sidste 22 kilometer af cyklingen var egentligt et solo-foretagende. Hvad der dog irriterede mig (og stadig irriterer mig) grænseløst, er de kæmpestore felter jeg kunne se kort efter vendepunktet.. Og når jeg siger kæmpestore felter, så mener jeg kæmpestore felter – og det ene af dem var kun meget få minutter efter mig.. I dette felt sad der dog også enkelte personer som jeg for god ro og ordens skyld holder navnene hemmeligt på, men som jeg ved har opnået en rigtigt flot placering og tid ved hjælp af seriøs drafting..

Cyklingen hjemad gik forholdsvis smertefrit og jeg valgte at bruge de sidste 2 kilometer før T2 på at forberede mig på det foranliggende løb og til at få både godt med væske og energi indenbords. I T2 efter 45 kilometers cykling, sladrede min computer om et gennemsnitligt watttal på 316 watt og en tid på 1.05.30. Også ganske fornuftigt og det tankede mig med selvtillid før det afsluttende løb :-)

Løbet gik rigtigt godt, men så..

Jeg følte mig utroligt stærk lige da jeg var hoppet i løbeskoene og løb ud af T2. Jeg havde stadig lette ben og var fyldt med positive tanker, så de her afsluttende 10,55 kilometer skulle nu nok hurtigt være overstået. Men efter kun få kilometer begynder jeg at mærke min akillessener som jeg jo havde døjet med gennem hele vinteren og det gjorde at jeg slæbte voldsomt på især mit højre ben. Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning, for jeg er vitterligt ikke den hurtigste løber, men det var da lidt ærgerligt at skulle til at døje med den slags når nu det gik så godt.

Efter cirka 4 kilometer bliver jeg overhalet af min følgesvend på cyklen David Balsgaard og få kilometer derefter bliver jeg overhalet af den senere 2’er Ronni Paris. Jeg forsøgte virkeligt at holde på Ronni Paris’ pace da det bagfra så ud som om at han var tæt på at knække, men der var simpelthen ikke meget mere tilbage i energitanken. På et tidspunkt trækker han stille og roligt fra og jeg forsøger igen at finde mit eget pace.. I bund og grund løber jeg egentligt ok hurtigt på de sidste par kilometer, men med omkring 5-600 meter igen, bliver jeg indhentet og angrebet af Morten Brammer Olesen og jeg kan simpelthen ikke svare igen på det angreb.. Jeg havde blodsmag i munden og var helt færdig, der var ikke mere at skyde med. Så desværre måtte jeg se podiet glide ud af hænderne på mig så tæt på målstregen, men det var så sådan det måtte være..

På vej mod mål i Frøs Haderslev Triathlon

Få hundrede meter fra mål, jeg er simpelthen totalt færdig..

50 meter før mål sker der dog noget som bare ikke må ske.. Målområdet er delt op i to “baner”; den ene er til dem som skal løbe videre og den anden er til dem som skal krydse målstregen og mellem de to “baner” er der sat et mindre hegn op. Der stod desværre ingen hjælpere og viste vej til de forskellige deltagere og det resulterede i at jeg kom til at løbe ind i den bane som var lavet til at skulle løbe ud på endnu en omgang. Det tog mig adskillige sekunder før jeg fattede at mit lille heppekor råbte at jeg skulle over på den anden side af hegnet og før jeg overhovedet var kommet over på den anden side og havde krydset målstregen, havde jeg hurtigt tabt 15-20 sekunder. Heldigvis tabte jeg ingen placeringer af det så i bund og grund er det ligegyldigt, det er blot lidt irriterende.. Til gengæld er jeg også fuldt ud klar over at jeg selv bærer ansvaret for at orientere mig og det har jeg så ikke gjort godt nok.

I mål lyder min tid løbetid for de 10,55 kilometer på 41 minutter og 41 sekunder hvilket sammen med både svømning, cykling og tiden i skiftezonerne giver mig en tid på 2 timer, 4 minutter og 55 sekunder, altså mere end 3 minutter hurtigere end hvad jeg havde sat mig som mål..

Lad være med at fokusere for meget på placeringerne..

Umiddelbart efter jeg var kommet i mål og de første 4-5 timer derefter var jeg utroligt skuffet over at jeg kun var blevet nummer 4. Jeg kunne se på tiden at jeg var mere end 3 minutter hurtigere end vinderen fra sidste år og at jeg dermed havde været tilsvarende hurtigere end hvad mit mål var, men fordi at jeg havde peppet mig selv op til at jeg skulle vinde, kunne jeg ikke rigtigt nyde hvad jeg havde præsteret den dag. Den dag i dag er jeg stadig småirriteret over kun at blive nummer 4 selvom jeg nu også godt kan se at det var en utroligt flot tid og en rigtig flot placering, specielt taget i betragtning af at det var mit første stævne af den varighed. :)

 

Dania Bikes Triathlon Rødekro

Årets indtil nu vigtigste ræs, i hvert fald for mit vedkommende, var hjemmebanestævnet Dania Bikes Triathlon som blev arrangeret af min egen klub Rødekro Tri og min arbejdsgiver og sponsor Dania Bikes. Det gav naturligvis lidt et forventningspres, hvilket jeg på ingen måde følte at jeg kunne leve op til da jeg efter Haderslev to uger forinden havde mistet meget motivation på grund af den opblussede akillesseneskade. Faktisk druknede jeg kun en uge forinden mine sorger i noget som ligner halvanden flaske rødvin da jeg praktisk talt ikke havde regnet med at komme til at konkurrere for resten af sæsonen. Naturen ville det dog anderledes og mine ben var alligevel klar til de 1500 meter svømning, 40 kilometer cykling og 10 kilometer løb. :)

De sidste par dage op til stævnet var jeg på ingen måde psykisk ovenpå og jeg følte egentligt heller ikke rigtigt at der var noget som helst liv i min krop når jeg trænede. Kronen på værket var at jeg om morgenen på raceday havde sat på tønden tre gange allerede før jeg ankom til stævnet og jeg følte mig både uoplagt, halvsvimmel og umotiveret. Jeg var faktisk utroligt tæt på at melde afbud kun få timer før start.. Men heldigvis valgte jeg alligevel at tage afsted og det viste sig at være en god beslutning. Det viste sig nemlig at jeg stille og roligt fik det bedre og bedre jo tættere vi kom på start..

Da jeg ankom til stævnepladsen fik jeg stille og roligt nedtonet forventningerne ved at fortælle at jeg ikke havde haft det så godt og at jeg derfor egentligt bare var mødt op for at komme igennem på bedst mulig vis. Det gjorde også at jeg var utroligt rolig op til starten, så måske jeg fremover blot skal stille op til et stævne uden forventninger 😉

Følte egentligt ikke svømningen gik særligt godt..

Da starten gik forsøgte jeg med det samme at komme ind på nogle hurtigere fødder, men de fødder jeg fandt var simpelthen alt, alt for hurtige til at jeg kunne blive på dem. Jeg valgte derfor bare at svømme i mit eget pace som jeg fandt ganske komfortabelt imens

Før svømning til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Mig og min kollega Patrick som i øvrigt lavede sin første triathlon på den olympiske distance – og så endda uden at træne. Og han gennemførte!

jeg stille og roligt kunne se at dem foran mig trak mere og mere fra. Jeg ved ikke hvordan jeg fik det ind i hovedet, men undervejs lykkes det mig at bilde mig selv ind at der nok var en 10-11 stykker foran mig.. Det var ikke tilfældet da jeg kom op af vandet fandt jeg ud af, men til gengæld havde jeg en lang, lang hale af andre triatleter efter mig. Da jeg kom op af vandet fandt jeg også ud af en ting som overraskede mig voldsomt meget; på trods af min dårlige fornemmelse under svømningen, havde jeg svømmet de 1500 meter på 21 minutter og 36 sekunder som gjorde at jeg kom op af vandet som 4’er – surprise møgunger! 😉

Fuld fart på cyklen!

Den hurtige svømmetid gav mig et gigantisk motivationsboost, så hvor jeg under svømningen ikke følte at det gik så godt, synes jeg til gengæld at det gik rigtigt godt på cyklen. Jeg fandt hurtigt ind i en god rytme og efter cirka 8-10 kilometer henter jeg konkurrencens nummer 3.  Jeg holder lidt øje med ham for at se hvordan han reagerer på at være blevet hentet, men efter kun kort tid er han helt ude af syne..

Cykling til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Undervejs på cykelruten. Jeg følte mig virkeligt godt tilpas på cyklen den dag!

Cykelruten var for deltagerne på den olympiske distances vedkommende delt ud over to omgange og omtrent samme tidspunkt som jeg skal til at køre ud på anden omgang, henter jeg Jens Gydesen som på det tidspunkt var stævnets nummer 2. Jeg havde faktisk forventet at han ville svare igen på at blive overhalet, men efter et par kilometer kunne jeg se at han var langt bagude – så nu manglede jeg egentligt kun at overtage førstepladsen. Ham kunne jeg til gengæld ikke få øje på længere fremme så han måtte have et pænt forspring. Den sidste omgang går egentligt med at holde mine watttal og med at få overhalet et par stykker som deltager på sprint-distancen..

I T2 kan jeg konstatere at jeg hopper af cyklen som stævnets nummer 2 (men med dagens suverænt hurtigste cykelsplit) med en cykeltid på 59 minutter og 36 sekunder på en rute som viste sig at være 41,4 kilometer. Jeg trådte i øvrigt i gennemsnit 321 watt undervejs på cykelruten :-)

Varmen var led på løberuten

Halvvejs på løbet til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Cirka halvvejs på løbet. Det er her det begynder at gøre rigtigt ondt..

Vejret viste sig virkeligt fra sin gode side den dag og det kunne virkeligt mærkes på løberuten. De afsluttende 10 kilometer løb

bestod af i alt 4 omgange á 2,5 kilometer så der var masser af mulighed for at blive heppet på af publikum. Og det skal publikum virkeligt ha’; nøj hvor kunne de heppe! Det var fedt, super fedt! Der var rigtigt mange gange hvor der fra publikum blev heppet og råbt mit navn uden at det var nogen jeg kendte, så det var virkeligt fedt! 😀

De første par kilometer i løbeskoene gik rigtigt godt, men så begyndte varmen virkeligt at spille ind på min præstation. Jeg havde tydeligvis ikke fået væske nok undervejs og det betalte jeg virkeligt for på løbet. Mine kilometertider faldt med 5-10 sek/km og jeg kunne se den førende Lars Mortensen trække længere og længere fra imens jeg for hver omgang kunne se Jens Gydesen komme tættere og tættere på.

Da jeg løber ud på den sidste omgang beslutter jeg mig for at gå all-out, så tempoet bliver virkeligt skruet i vejret. Jeg hamrer bare derudaf og befinder mig i en anden verden, specielt i den sidste kilometer hvor jeg ærligt talt ikke kan huske meget andet end at jeg får det rigtigt skidt. Det eneste jeg tænkte på på den sidste omgang var at jeg på ingen måde måtte blive hentet af Gydesen… Regningen for at gå all-out kommer dog også umiddelbart efter at jeg krydsede målstregen; mine ben knækker simpelthen sammen under mig og jeg ligger med åndedrætsbesvær lige efter mål. Heldigvis er der en pæn forsamling af mennesker som hurtigt

Efter mål til Dania Bikes Triathlon Rødekro

Lige efter målstregen hvor jeg kollapser. Jeg skylder en stor tak til dem som med det samme reagerer og hjælper mig med både væske og vejrtrækning!

får hældt vand i mig og hjælper mig med at trække vejret ordentligt – havde de ikke været vågne tør jeg næsten ikke tænke på hvad der kunne være sket. Jeg gik virkeligt all-out den dag.

Anstrengelserne gav mig en rigtigt flot løbetid på 36 minutter og 48 sekunder og en total andenplads med en tid på 1 time 59

minutter og 33 sekunder, en tid som jeg på ingen måde havde regnet med at kunne lave en olympisk distance på allerede i år. Det skal dertil også siges at løberuten kun gav 9,5 kilometer, men til gengæld var cykelruten også 1,6 kilometer for lang, så det går nogenlunde lige op.. Er i hvert fald utroligt stolt af både min tid og mit resultat den dag! :)

 

Hvad skal der så ske nu?

Ifølge min sæsonplan er det meningen at jeg den 10. august skal lave den olympiske distance i Aabenraa og at jeg den 31. august skal lave min første halve ironman i Silkeborg. Som udgangspunkt er min deltagelse i Silkeborg sikret, men til gengæld er jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg bør stille til start i Aabenraa pga. risikoen for at blive skadet så tæt på Silkeborg som jo egentligt er sæsonens største mål. Den beslutning tager jeg i løbet af de sidste par dage op til stævnet i Aabenraa. Det ville i hvert fald være brandærgerligt at glippe Silkeborg, men omvendt er der også 3 uger fra Aabenraa til Silkeborg til at restituere i. Men nu må vi se, der kan ske rigtigt meget på kun få dage, så jeg venter med min beslutning til kort tid før stævnet..

Indtil da, hyg dig derude bag skærmen! :-)

Er vi som triatleter automatisk sejere end andre mennesker?

Jeg ved godt at overskriften her er lidt overdrevet, men den seneste tid har jeg virkeligt gået og spekuleret over noget som overrasker mig lidt; det er som om at man nærmest automatisk går fra at være et helt almindeligt menneske til at være en form for overmenneske så snart man gør sin entré i triatlonsporten. Det er i hvert fald sådan jeg har oplevet det..

 

Du er bare sej…

Jeg vil på ingen måde forsøge at lyde pralende, overmenneskelig eller højpandet med det hvad jeg forsøger at sige her, men jeg har rigtigt mange gange oplevet at blive kaldt sej ligeså snart jeg har nævnt at jeg dyrker triatlon. Det sjove er at jeg ikke er den eneste, for både ude i den virkelige verden og på blandt andet Facebook nærmest dagligt kan høre eller læse kommentarer som får det til at virke som om at vi triatleter er fra en helt anden planet..

 

Det er da meget fedt, men..

Det er da klart at jeg synes det er lidt fedt at blive omtalt som sej, men i længden hører det så også op. Jeg har personligt aldrig lagt skjul på at anerkendelse er noget af det som driver mig – ikke kun i min sport, men også i alle andre facetter af mit liv. På den måde synes jeg det er skide fedt at være sej, vanvittig, supermand og så videre.. Men man når også til et punkt hvor man begynder at spørge sig selv; er jeg virkeligt så sej?

 

Er jeg virkeligt så sej?

Nej det synes jeg faktisk ikke at jeg er.. Jeg træner, jeg spiser, jeg sover – noget som ethvert menneske har mulighed for.. Det er et eller andet sted bare en hobby samtidigt med at det er min identitet. Men hvis jeg er sej fordi det er min identitet, hvorfor er cykelryttere, løbere, bodybuildere, fodboldspillere, håndboldspillere og så videre ikke også ligeså seje?

Det synes jeg de er.. Triatleter træner hårdt og dem som virkeligt vil være noget ved musikken vejer deres mad, tilrettelægger dagen med træning, arbejde, måltider, afslapning/søvn, familie mv. ned til den mindste detalje, men det er samtidigt min opfattelse at det samme gør sig gældende i alle andre sportsgrene også..

 

Er det så de tre samlede sportsgrene som gør os seje?

Da jeg var elitecykelrytter var min dagligdag ligeså præget af min sport som den er nu som triatlet, forskellen er blot at jeg nu træner tre forskellige sportsgrene, mens jeg dengang kun trænede én. Men når alt kommer til alt dyrker jeg jo kun én sportsgren nu; triatlon..

Jeg træner jo ikke cykling ligeså meget som da jeg var cykelrytter samtidigt med at jeg svømmer ligeså meget som en elitesvømmer og løber ligeså meget som en eliteløber.. Det er samme træningstid, men delt op i 3 forskellige discipliner som hver især bidrager til en bedre samlet fysik og på den måde supplerer hinanden til at opnå store resultater uden at træne 20 timer af hver disciplin hver uge.

 

Er triatleter så sejere end andre mennesker?

Næh…. (Det korteste og mest korrekte svar jeg kan komme med)..

Generelt synes jeg at man skal gemme udtrykket sej og lignende til folk som i virkeligheden er det.. Folk som har været millimeter fra døden og kæmpet sig tilbage til livet, de mennesker som sætter sit eget liv på spil for at rede andre, dem som har været ude i et laaaangt misbrug af stoffer og som har kæmpet sig ud af det… Jeg kan fortsætte i uanede linjer for der findes mange mennesker som er meget sejere end jeg selv er.. Jeg er jo bare en almindelig person som har en hobby og jeg er sikker på at jeg ikke kun taler for mig selv her. :-)

Har du også oplevet at være sejere efter du blev triatlet eller har du også gjort dig nogle observationer? Skriv en kommentar med din historie og få gang i debatten, jeg er spændt på at høre hvordan andre oplever det :-)

Motivationsvideoer: Craig Alexander Training Day

Lige siden at jeg så småt begyndte at dyrke triathlon i sommeren 2012, har Craig Alexander stået som en stor stjerne på min himmel. 3-dobbelt vinder af Ironman Verdensmesterskabet på Hawaii og dobbelt vinder af Ironman 70.3 Verdensmesterskabet – Craig Alexander har altså i alt vundet 5 Ironman Verdensmesterskaber og dertil skal så lægges alle de andre sejre han har opnået gennem hans flotte karriere.

 

Craig Alexander giver mig stor motivation

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at se op til store stjerner, og med alt det hvad Craig Alexander har opnået og med den alder som han i dag har, kan jeg ikke gøre andet end at blive motiveret af hans resultater. Alene det faktum at han allerede er fyldt 40 år og at han stadig kan konkurrere med den absolutte verdenselite, er noget som jeg tager hatten af for. Craig Alexander var den første triathlonstjerne som jeg fik øjnene op for da jeg selv startede i 2012, og meget skal gå galt hvis det nogensinde skal ændre sig. Bare at se hans kærlighed til triathlonsporten er motivation nok i sig selv..

 

Training day with Craig Alexander

Nogle af de videoer jeg har haft allermest glæde af at se på, både når motivationen har været stor og når den har været lille, er den lille serie af videoer fra 2011 med Craig Alexander og Bob Babbitt som er produceret til magasinet Triathlete under navnet “Craig Alexander Training Day”.

Selvfølgelig er videoerne produceret i et PR-øjemed fra Craig Alexanders side, så det er naturligvis en god ide at se lidt bort fra de mere eller mindre små product-placements som af og til dukker op i videoerne. Udover det, så god fornøjelse med videoerne – hvis du får bare den halve motivation ud af dem i forhold til hvad jeg har fået, så er du godt på vej 😀

Craig Alexander Training Day pt. 1

Her kommer Craig Alexander lidt ind på hvad der motiverer ham og hvordan hans træning typisk er strikket sammen.

 

Craig Alexander Training Day pt. 2

Følg med på en af de længere cykelpas i bjergene i Boulder, Colorado. Her kommer Craig Alexander blandt andet også ind på hvorfor han elsker at at træne i Boulder og hvad der driver værket.

 

Craig Alexander Training Day pt. 3

Tag med Craig Alexander på en kombiløbetur lige efter en næsten 200 kilometer lang cykeltur. Bid mærke i at han løber på blødt underlag og at kombiløbet er delt op i intervaller af 1 Mile i racepace. Og bid også mærke i hans løbestil; pisse smukt..

 

Craig Alexander Training Day pt. 4

Tag med til Craig Alexanders “andet hjem” i Boulder hvor han snakker om hvad han gør for at restituere efter træning. Derudover kommer han også ind på hvordan det føles at være storfavorit til at vinde på Hawaii og hvilke forpligtelser som følger med..

 

Craig Alexander Training Day pt. 5

I sidste del af serien følger vi Craig Alexander til Ironman 70.3 Verdensmesterskabet i Las Vegas som ligger godt en måneds tid før Ironman Hawaii..

 

Hjælp mig med at finde flere videoer med Craig Alexander..

Håber at du fik ligeså meget ud af videoerne som jeg gjorde og stadig gør? Jeg er altid på jagt efter fede videoer med Craig Alexander og andre professionelle triatleter som jeg kan se på de lidt tungere dage, så hvis du har kendskab til nogen, så smid da et link i en kommentar herunder 😀

Flytning, løbeglæde og strømper i julegave – decemberrapport 2013

Godt nytår (vil jeg da lige starte med at sige)! :-)

Det her indlæg er det første indlæg i min blog som jeg påtænker at opdatere med en månedlig rapport for hvordan det går fremad (eller tilbage) med min træning. Jeg har ganske enkelt sat mig et mål om at jeg skal lave nogle fyldestgørende opdateringer herigennem min blog, da Facebook bliver en smule uoverskueligt ligeså snart der kommer en masse tekst på. Det fede er at jeg så også selv kommer til at kunne gå tilbage i arkiverne om, ja lad os bare sige i 2020, så om 6 år og se hvad jeg egentligt har rendt og foretaget mig. Kald mig bare skolepige, men en dagbog, som i det her tilfælde så bliver en månedsbog, lyder alligevel spændene nok :-)

 

De tørre tal

Det som du højst sandsynligt kigger allermest efter, er sikkert de tørre tal for min træning. Så dem får du da lige her:

Min totale træningstid for december endte op i 33 timer og 9 minutter fordelt på:

  • 18 timer og 34 minutters cykling
  • 11 timer og 45 minutters svømning
  • 2 timer og 50 minutters løb (heraf de 1 time og 41 minutter som kombiløb)

Mange triatleter vil nok tabe kæben og grine lidt af den lave mængde, men hey… det er jo kun december og jeg har ikke tænkt mig at være i topform til marts. Som min træner fortalte mig tilbage i slutningen af oktober da vi startede vores samarbejde og jeg stod med det første træningsprogram i hånden (eller på skærmen 😉 ) og studsede over den lave træningsmængde:

– I am sure you do not want to be a christmas star

Han har så evigt ret…. For lige meget hvor fedt det kunne være at være en julestjerne, så er jeg sgu nok for tung til at sidde i toppen af træet alligevel. Så hvorfor ikke bare stille og roligt få planlagt træningen til at formen skal toppe på de rigtige tidspunkter til sommer? 😀

 

Teknisk svømmetræning påbegyndt…

Det er vidst en offentlig hemmelighed at min svømning ikke er den mest langsomme i svømmehallen, men da jeg i begyndelsen af måneden var en tur i svømmehallen med tidligere elitesvømmer Tommas Ehrhon Salomonsen, fandt jeg ud af at jeg muligvis har ok fart i min svømning – men hold kæft hvor svømmer jeg dårligt… Så der er meget at arbejde med der!

Til en start gælder det for mig om at jeg skal få sat mine arme i vandet ud for mine skuldre i stedet for at gøre det ud for hovedet, hvilket jeg faktisk troede at jeg allerede gjorde. Men tro om igen – hvad jeg selv tror og hvad jeg i realiteten gør, er åbenbart to vidt forskellige ting. 😉 Ved samme lejlighed skal jeg have skabt mig noget mere fleksibilitet i mine skuldre, så han gav mig en øvelse som jeg nu praktisere dagligt; stående svømning på land 😉

Øvelsen går i sin enkelthed ud på at jeg hænger et stykke A4-papir op på en væg, bukker mig lidt forover og laver “landcrawl” med det formål at mine hænder skal “lande” uden for papiret (venstre hånd på venstre side og højre hånd på højre side, naturligvis). Når armene så skal trækkes op, er det meningen at hænderne skal trækkes op helt inde langs siden af kroppen.. Det skulle eftersigende give mig noget mere fleksibilitet i skuldrene :-)

Det er blandt andet her i Rødekro Svømmehal at jeg øver mig i at blive en bedre svømmer ;-)

Det er blandt andet her i Rødekro Svømmehal at jeg øver mig i at blive en bedre svømmer ;-)

 

Stor forbedring i vandet

Tilbage i starten af november fik jeg foretaget en 1000 meter svømmetest som ligesom løbende kan give et signal om hvor langt jeg er nået med min svømmetræning. Før testen er der naturligvis noget opvarmning, og så består testen ellers af 400 meter fuld skrue, 1 minuts pause, 300 meter fuld skrue, 1 minuts pause, 200 meter fuld skrue, 1 minuts pause og til sidst 100 meter fuld skrue. De 3 minutters pause trækkes fra totaltiden af testen, og testresultatet er dermed resultatet heraf…

Jeg havde håbet på at jeg ville have gode fremskridt, men forbedringen fra starten af november til midten af december, var alligevel til at tage at føle på; jeg er gået fra en 1000-metertid på 15.41 til en 1000-metertid på 15.13 – en forbedring på 27 sekunder på kun 6 uger. Det kunne være fedt hvis fremgangen fortsatte med samme progression! 😉

Skeptisk som jeg nu og engang er, beskyldte jeg med det samme den tekniske træning for at have gjort udfaldet for den noget hurtigere svømning, men jeg blev også hurtigt pillet ned igen; den tekniske træning har måske givet lidt, men størstedelen kommer fra forbedret svømmeform. Det er i hvert fald ordene fra Tommas Tekniktræner  :-)

 

Jeg oplever igen løbeglæde…

Dem som har fulgt mig i noget tid på Facebook, ved at jeg i lang tid har døjet med nogle akillesseneproblemer som har gjort at jeg i en periode slet ikke har løbet overhovedet. Heldigvis er problemerne på vej væk takket være god behandling af min fysioterapeut Lars Brunø og min træner, så jeg er så småt begyndt at optrappe mit løb med cirka 10 procent pr. uge. Min løbemængde er absolut ikke prangende, men i forhold til at jeg overhovedet ikke har løbet i en periode, så nyder jeg hver en meter jeg løber – også selvom jeg løber langsommere end jeg egentligt magter og kortere end hvad der er værd at prale med. Men ting tager tid, og sene- og muskelskader tager åbenbart lang tid.

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed…

Jeg kan stadig være en smule øm efter en løbetur, men i forhold til for bare 1,5 måned siden, så er der virkeligt sket fremskridt. Det er også det jeg tænker på hvis jeg en dag er mere øm bagefter end andre dage – for bare 1,5-2 måneder siden gjorde det ondt selv efter svømning. Så de er absolut i bedring de skide akillessener :-)

 

Det der natural running..

Når nu jeg alligevel har fået kørt min løbemængde helt ned, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte få arbejdet lidt med min teknik i samme omgang. Natural running er måske ikke den bedste løbeform når man døjer med akillesseneproblemer, men i forhold til hællanding og deraf efterfølgende skinnebensbetændelse som ankommer pr. omgående, er natural running et meget bedre alternativ :-)

Det startede faktisk med at jeg læste denne her artikel på Ekstra Bladet om at gå fra hællander til forfodsløber, men bevares… Før jeg blev skadet landede jeg også på forfoden – bare alt for forkert, hvilket gjorde mig skadet… Så nu skulle der sgu kigges ordentligt efter på den video som der er vist i artiklen så jeg kan undgå at skade mig selv på samme måde igen :-)

Indtil videre går det ret godt med at få indlært natural running, men hey.. Ligesom jeg troede at min svømning var ok indtil en svømmetræner kiggede på det, kan det være at jeg faktisk også løber som en sæk kartofler i den tro at jeg ligner den mest elegante løber i verdenshistorien.. Det kan være at jeg måske skal få en løbetræner til at kigge lidt på min løbeteknik også 😀

 

Jeg sover mere end før

Min nye træners træningstilgang er lidt mere intensiv end jeg er vant til, og hvor jeg før måske kunne klare et længere træningspas med lav eller middel intensitet på kun 6-7 timers nattesøvn, har jeg sgu lidt sværere ved at være på toppen til de kortere men meget mere højintense træningspas som jeg får kastet i hovedet nu.

I sommers kunne jeg virkeligt mærke hvad der sker når man træner for hårdt og sover for lidt, og det gad jeg virkeligt ikke opleve igen (til dem som ikke ved det, fik jeg tilegnet mig en mindre halsbetændelse midt i min sommerferie på grund af nævnte cocktail – dog heldigvis en forholdsvis mild én).. Derfor besluttede jeg mig cirka i midten af november for at jeg skulle til at sove noget mere om natten, og det har jeg så virkeligt forsøgt at gøre noget ved i december. Kort sagt sover jeg nu generelt mellem 8 og 9 timer, mens jeg tillader mig selv at sove helt op mod 10 timer om natten fra søndag til mandag, hvilket jeg gør fordi at jeg har mine længere udholdenhedspas på cyklen hver søndag eftermiddag/aften som der i øvrigt også er ok med intensitet på.

Generelt synes jeg virkeligt også at træningsresultaterne er derefter; jeg føler mig mere frisk både før og under træningspassene og jeg har mere energi i løbet af dagen (og aftenen hvor jeg er på arbejde). Desuden synes jeg også at min træning går endnu mere fremad efter jeg sover mere om natten, og da jeg elsker at sove (specielt at sove godt), er der kun positive ting ved det! 😀

Her ligner det godt nok at jeg sover, men i virkeligheden er det bare en lille selfie taget en tidlig morgen på en af de dage hvor en SMS tikker ind klokken alt for tidligt og jeg selvfølgelig har glemt at sætte min telefon i flytilstand.. Vedkommende fik dette billede tilbage som svar med en tekst om at jeg stadig sover ;-)

Her ligner det godt nok at jeg sover, men i virkeligheden er det bare en lille selfie taget en tidlig morgen på en af de dage hvor en SMS tikker ind klokken alt for tidligt og jeg selvfølgelig har glemt at sætte min telefon i flytilstand.. Vedkommende fik dette billede tilbage som svar med en tekst om at jeg stadig sover ;-)

 

Og så blev det tid til at tilmelde sig nogle konkurrencer

December måned er åbenbart måneden hvor de fleste konkurrencer vælger at åbne for tilmeldinger, så jeg har i december måned sat med kreditkortet fremme et par gange..

Først til Silkeborg Triathlon…

Det har hele tiden været planen at jeg skulle deltage i en halv ironman i 2014, men meningen var faktisk at det skulle have været i starten af året. Men på grund af mine akillessener har jeg valgt at den halve ironman måtte skubbes til slutningen af sæsonen, og derfor har jeg valgt den legendariske rute i Silkeborg den 31. august. Jeg er absolut ikke dårlig på en cykel og er heller ikke en dårlig løber på bakkerne, så ruten passer mig ok – i hvert fald ud fra de rygter jeg har hørt om ruten.. Så da tilmeldingen åbnede klokken 00.00 den 1. december, sad jeg klar med kreditkort og blev lidt fattigere, men forhåbentligt rigere på oplevelser efter den 31. august :-)

Så til Rødekro Triathlon…

Den lokale tri-klub Rødekri IF Tri afholder den 15. juni 2014 deres første konkurrence ved grusgravene i Mjøls på både sprint og OL-distancen. Jeg har valgt at tilmelde mig OL-distancen for at få distancen i benene inden sæsonens største mål (som jeg nok skal nævne om lidt) :-)

Og så til Aabenraa Triathlon…

Sæsonens topform skal gerne rammes den 10. august 2014 til Aabenraa Triathlon, så derfor blev jeg nok også nødt til at sidde klar ved tasterne nytårsnat for at være sikker på en startplads. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg tænkte på, men jeg havde én eller anden sindssyg forestilling om at der ville sidde bunkevis af triatleter nytårsnat og tilmelde sig et stævne… Så jeg sad altså bare klar! 😀 Det viste sig så efterfølgende at det ikke havde været nødvendigt, men man går vel op i sin sport? 😉

Aabenraa Triathlon på kortdistancen var i 2013 min første tri-konkurrence, hvilket som bekendt endte over al forventning og med en 3. plads i rygsækken.. I 2014 er målet at vinde selvsamme konkurrence, bare på den olympiske distance. Det skal nok komme til at komme til at gøre nash, både under træningen og under selve konkurrencen :-)

 

More to come..

De her tre konkurrencer er dog ikke de eneste jeg har planlagt at deltage i, men jeg venter med at offentliggøre de andre indtil jeg har fået mig tilmeldt. Bare for en sikkerheds skyld :-)

 

Og så kom julen (og flytningen)

Det kommer nok ikke bag på mange at julen faldt i slutningen af december, og det gjorde det da heller ikke for mig.. Jeg havde endda timet det hele så perfekt at jeg skulle bruge fridagene mellem jul og nytår på at flytte fra huset i Gråsten til en lækker lejlighed i Aabenraa i gåafstand fra svømmehallen (så al træningen er nu mere eller mindre lige ud af døren – super dejligt!) :-)

 

Flytningen er i fuld gang.. Trappen ned fra førstesalen i huset var utroligt smal, så mange ting måtte flyttes ud gennem et vindue for at få det med fra huset til den nye lejlighed. Her ses min far i arbejde ;-)

Flytningen er i fuld gang.. Trappen ned fra førstesalen i huset var utroligt smal, så mange ting måtte flyttes ud gennem et vindue for at få det med fra huset til den nye lejlighed. Her ses min far i arbejde ;-)

 

Juleaften blev tilbragt sammen med mine døtre, forældre, søster, ekskæreste, ekssvigermor og bedsteforældre. En rigtigt hyggelig aften hvor jeg var så heldig at jeg blandt andet fik strømper for 7-900 kroner i julegave… Sindssygt?.. Havde det været tennissokker, så ja, men når nu det var to par lækre kompressionssokker fra CEP, så gør det ikke så meget. :-) (til de nysgerrige kan jeg nævne at jeg fik et par recoverystrømper og et par Run 2.0-strømper).. Men mere om kompressionsstrømperne om lidt..

 

Mine to døtre Mille og Julie fik en iPad Mini i julegave af min ekskæreste og mig. De ses her under oppakningen af den :)

Mine to døtre Mille og Julie fik en iPad Mini i julegave af min ekskæreste og mig. De ses her under oppakningen af den :)

 

Et par uheldige cykeldage i slutningen af måneden

I slutningen af måneden havde jeg et par uheldige cykeldage; den 29. december skulle jeg have haft ét af de længere træningspas, men da jeg ovenpå flytningen følte mig utroligt træt, sløj og småsyg, valgte jeg at springe træningspasset over.. Det er ikke noget som jeg generelt er stolt af, men allerede den næste dag var symptomerne på sygdom gået væk, så det var nok bare en dags hvile min krop havde brug for. Tør slet ikke tænke på hvad der muligvis kunne være sket hvis jeg havde valgt at gennemføre træningspasset som planlagt.. Ja, jeg havde nok været blevet fælt syg og dermed have været tvunget til at skippe endnu flere dages træning..

Jeg hørte engang et citat fra en person jeg desværre har glem hvem er, men som er meget passende i denne sammenhæng:

– At droppe træning en enkelt dag for at være frisk den næste, er bedre end at træne selvsamme dag og ikke være i stand til det de næste 3…

Kloge ord som er værd at have med i baghovedet hvis man føler sig lidt sløj en dag! :)

Den anden uheldige træningsdag faldt på selve nytårsaftensdag hvor der skulle trænes grimme intervaller i den røde zone.. Opvarmningen var næsten overstået, og fint som jeg begyndte at indstille belastningen på min hometrainer, knækkede ét eller andet i modstandsenheden, og der var nu ingen modstand i rullen på den.. Da jeg lige var flyttet i lejlighed og derfor ikke ville genere min nye nabo og overbo med larmen fra min ældgamle hometrainer, ville jeg klare træningspasset udendørs på mine forældres terrasse, så da skidtet gik i stykker, gik der ikke mange sekunder før jeg blev iskold af at være udenfor i svedigt cykeltøj. Dermed måtte jeg droppe endnu et træningspas…

Det der med at skippe træningen lægger mig generelt meget fjernt, men i disse to tilfælde følte jeg at det nok var bedst at gøre det sådan.. Det er selvfølgeligt brandærgerligt at jeg aldrig får disse to træningspas tilbage igen, men sådan måtte det så være under disse omstændigheder :-)

Jeg har været heldig med vægten

Jeg har hørt om utroligt mange som har taget 3-5 kilo på i julen, men jeg har heldigvis været så heldig kun at tage 800 gram på, og det er endda på trods af at jeg har spist som en vanvittig.. Masser af slik, fed mad og alt for ofte… Min fordel har nok været at jeg har haft en relativt hård flytning som virkeligt har smidt nogle kalorier ud af kroppen, og sammenholdt med min træning (når jeg da ikke har droppet den af enten materielle eller helbredsmæssige årsager 😉 ), er det nok også derfor at det ikke er gået værre med vægten end det er. :-)

I december fandt jeg blandt andet ud af hvor godt sådan en fætter smagte; en træstamme med pistacie.. Den er sgu farlig i kalorieregnskabet ;-)

I december fandt jeg blandt andet ud af hvor godt sådan en fætter smagte; en træstamme med pistacie.. Den er sgu farlig i kalorieregnskabet ;-)

Ny hometrainer bestilt..

Når nu den gamle hometrainer gik helt i smadder og jeg alligevel stod og skulle have en ny som ikke larmer så meget fordi jeg var flyttet i lejlighed, måtte jeg lynhurtigt se at få bestilt en ny hometrainer så jeg hurtigst muligt kunne komme ordentligt tilbage til træningen.

Jeg havde undersøgt markedet for hometrainere i noget tid, så valget var egentligt truffet på forhånd, jeg skulle bare lige have et lille los i røven for at tage mig sammen til at få den bestilt; valget faldt på en Kurt Kinetic Road Machine II som har fået masser af ros rundt omkring på nettet for at være utroligt støjsvag og både så enkel og kompliceret på samme tid – der er ingen mulighed for at indstille modstanden (hvilket gør den utroligt enkel), men til gengæld justerer den selv modstanden efter hvor hårdt der bliver trådt i pedalerne (hvilket er utroligt kompliceret).. Så den glæder jeg mig meget til at få trænet på! 😀

I mellemtiden fra min egen gik i stykker til min nye ditto bliver leveret, har jeg fået lov at låne min fars spritnye og ubrugte hometrainer. Tak for det far – det er jeg oprigtigt glad for! :)

 

Der er altså forskel på Bilkas kompressionsstrømper og CEPs..

Lad mig lige slå fast hvad jeg nu har erfaret i forhold til kompressionsstrømper… Jeg købte i starten af december et par kompressionsstrømper i Bilka af mærket Ozon (som vidst nok er Bilkas eget mærke) for ligesom at give det der støttestrømpe-halløjsa et forsøg.. Faktisk synes jeg at de her kompressionsstrømper fra Ozon virkede fint nok (men havde heller aldrig prøvet andre), men rygterne om at sådan nogle strømper skulle være svære at få på, kunne jeg godt nok ikke forholde mig til – jeg synes det gik legene let.. Men da jeg så fik de to par kompressionsstrømper fra CEP, fandt jeg hurtigt ud af 2 ting;

(Rigtige) kompressionsstrømper ER svære at få på…

og…

Både pasform og effekt er en verden til forskel fra billig til dyr udgave…

CEPs kompressionsstrømper sidder meget bedre og virker generelt bedre, det er der slet ingen tvivl om. Jeg har af gode grunde ikke fået testet hverken Run 2.0-strømpen eller Ozon-strømpen på længere løbeture, men Recovery-strømpen virker tydeligvis bedre end Ozon-strømpen når vi snakker ren restitution.. Det er der slet ingen tvivl om!

Ja, der er altså tydeligt forskel på de billige kompressionsstrømper fra Ozon (Bilka) og de dyre fra CEP..

Ja, der er altså tydeligt forskel på de billige kompressionsstrømper fra Ozon (Bilka) og de dyre fra CEP..

 

Det var vidst dét…

Det var vidst en meget god sammenfatning af hvad der er sket i december måned 2013 for mit vedkommende. Januar byder på lidt længere og lidt hårdere træning, og så går projekt “smid-de-næste-5-kilo-inden-sæsonstart” i gang.. Så der er nok at se til.

Hvis du virkeligt er nået helt hertil i min “lille” tekst, så vil jeg gerne takke dig for interessen ønske dig et rigtigt godt og lykkebringende nytår (det gælder i øvrigt lige meget om du har læst det hele eller om du har sprunget lidt eller meget af teksten over :D)

Hvis du har lyst, er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder så jeg kan se at du har været her! :)

1 2 3 Scroll to top