Om mig

IMG_4912Hej med dig og velkommen til min blog!

Jeg hedder Morten Falk Nielsen og er født som en årgang 1987. Jeg er far til to piger fra henholdsvis årgang 2008 og 2010, jeg arbejder til dagligt som salgskonsulent, danner par med en skøn kvinde ved navn Anita og har en fortid som både elitecykelrytter og triatlet.

Som du kan læse, har jeg tidligere dyrket triatlon, men smed sporten på hylden i begyndelsen af 2015. Jeg var udbrændt efter for meget træning, for mange afsavn og for meget bøvl med skader.

Nu er jeg tilbage i triathlon og har nu ændret fokus så det hele ikke kun handler om sport. Nu handler det om at nyde livet mens jeg har det og ikke kun om at vinde det næste race og at forsøge at køre med blandt eliten. For når det kun handler om at skulle finde en plads i sporten som professionel og at vinde så meget som muligt, skal der ikke mange eksterne faktorer som børn, skader, familie m.v. til at vælte korthuset.

Det er dét jeg har lært af mit seneste triathlon-eventyr og det er det jeg tager med mig i mit triathlon-eventyr pt 2. Derfor ser mine mål og prioriteter ud som følgende:

  1. Jeg vil være blandt de mest resultatskabende på min arbejdsplads
  2. Jeg vil være blandt de bedste age group’ere overall til tri-stævner på kortdistance

Samtidigt vil jeg nyde livet så jeg ikke efter en periode står op en morgen og føler at det hele er steget mig til hovedet. Derfor vil jeg også:

  1. Prioritere tid med mine børn og familie højt
  2. Prioritere tid med min kæreste og venner højt
  3. Prioritere min søvn så jeg som udgangspunkt får minimum 8 timers søvn hver nat
  4. Prioritere mine livretter og svaghed for rødvin så der ikke går for meget helse i den
  5. Prioritere oplevelser – enten med mig selv, mine børn, min kæreste, min familie eller med mine venner

Jeg tror på, at hvis alle disse ting er i balance, så bliver jeg den bedste Morten jeg kan blive og så vil jeg også lykkes med mine mål og drømme. Og det er dét min blog handler om – At få et bedre jeg  gennem et liv i balance.

Hvordan jeg skaber denne balance, er dét jeg deler her på bloggen. Det er hvordan jeg får min træning til at hænge sammen med det arbejde jeg har og hvordan jeg får mine ambitioner på disse to områder til at harmonere med mine øvrige prioriteter.

Og bloggen er ikke kun for mig selv; den er også for at du som besøgende kan blive klogere på hvordan jeg forsøger at skabe balance i mit liv i håb om at du har nemmere ved det.

Så hold et vågent øje med bloggen og min instagram-profil! :-)

De bedste hilsner,

Morten Falk Nielsen